»Velkommen til den nyeste og sygeste årgang på KU«

»På mange måder minder den her aften om en Tinder-date,« sagde Frederik Løgstrup fra Studenterrådet, da han bød de nye studerende og deres tutorer velkommen.

Og det var ikke helt ved siden af. Uanset om det var nervøsiteten eller temperaturen, der gjorde det, så var der i hvert fald gang i en god svedproduktion i aulaen på KUA2.

»Ralf er ren,« råbte en tutor, da rektor på Københavns Universitet, Ralf Hemmingsen, trådte hen til mikrofonen.

»Velkommen til den nyeste og sygeste årgang på KU,« begyndte rektor sin tale – hvilket selvfølgelig høstede en del latter fra salen.

Rektor havde forsøgt at lure, hvad denne unge generation går op i. Det havde blandt andet ledt ham til »et væld af hashtags og verbummet ‘at snapchatte’.«

Efterfølgende gik Studenterrådets formand Alexander Thorvaldsen til mikrofonen og bød de nye studerende velkommen. Velkommen til blandt andet kuldegysninger ved blot benævnelsen af fremdriftsreformen. Men også til det fællesskab, som universitetet kan tilbyde.

»Universitetet er en holdsport, det er ikke bare ‘dig mod verden’,« sagde han.

Læs både Ralf Hemmingsens og Alexander Thorvaldsens taler nedenfor og se billeder fra arrangementet.

Rektor Ralf Hemmingsens tale:

Velkommen til den nyeste – og sygeste – årgang på KU – RUS-årgang 2015!

Da jeg skulle skrive min tale til jer, kom jeg til at tænke på, at det efterhånden er mange år siden, jeg selv startede på universitetet. 47 år, for at være helt præcis! Så, tænkte jeg, jeg må nok hellere researche lidt på, hvad unge som jer egentlig interesserer jer for. Sådan, gå ‘all in’, I ved.

Men efter at have tastet ‘ungdommen nu til dags’ i Googles søgefelt blev jeg lidt forvirret. Så prøvede jeg med ‘hvad interesserer ungdommen sig for?’, indtil jeg til sidst endte med ‘hvad er de unge nede med i 2015’?

Et mylder af ting kom frem, her er bare et lille udsnit af dem:

Mormor-mad og vegansk mad, nyliberal og alternativ, hipsterstil og normcore, tyske übercoole gloser og Gammel Dansk, lokalisme og global citizens, born digitals og offline-trendsetters – for slet ikke at tale om Tinder-dating, et væld af hashtags, og verbummet ‘at snapchatte’.

Først var jeg overvældet. Der var mange nye ord, jeg lige skulle lære. Modsætninger og kontraster. De mange nye ord gav mig ikke for alvor ny indsigt. Indtil det gik op for mig, at I jo på bedste vis repræsenterer den brede mangfoldighed, som den danske ungdom er præget af.

Godt så!

Men trods mangfoldighed, så har det i mange år været kotyme at sætte ungdomsgenerationer i kasser. Give de forskellige generationer mere eller mindre opfindsomme navne.

Selv tilhører jeg efterkrigsgenerationen. Og så har der været beat-generationen, the beaten generation, generation x, generation y, og – ifølge marketingseksperterne – er I den nye generation z.

I Berlingske læste jeg for nylig, at I sågar er ‘generation kedelig’! Lad mig citere et par sætninger fra den unge mands indlæg i avisen:

‘Vi er spændt ud mellem den apollinske pænhed og den dionysiske ekstase (… ) Vi er kommet ud af balance (..). Dionysos har tabt kampen om vores sjæl. Apollo står med sit regneark og spreder kedsomhed (…). Festen er forbi. Rock’n’roll er slut, forbudt, død og væk (….). Gode bøffer er blevet til riskiks. Vi skal spare, vi skal spinke og vi skal spise mindre. Vi skal dit og vi skal dat (…). Alt, som ikke er godkendt af bogholderen, er slut, forbudt og forget about it (…) Seriøst! Vi er bare den kedeligste generation i årtier!’

»Her på universitetet må jeg dog på det kraftigste advare mod brug af fakler og partering af hjorte!«

Ikke ligefrem opløftende læsning! Er I virkelig så kedelige?

I dag kan jeg jo se, at det ikke passer! Herfra ser I nemlig nøjagtig lige så livlige, spændte og fantastiske ud, som alle unge mennesker, der står overfor at tage hul på et nyt kapitel af deres liv SKAL gøre! Jeg er sikker på, I ikke er ‘generation kedelig’.

Men for lige at vende tilbage til den unge mand og referencen til den græske mytologi, så repræsenterede Apollon og Dionysos jo sandt nok to forskellige livssyn. Apollon stod for idealerne retsindighed, mådehold og besindighed. Dionysos repræsenterede frugtbarhed, beruselse og ekstase.

Myterne om de dionysiske orgier lyder, at deltagerne samledes ved nattetide i skovene. I faklernes skær bragte de sig i ekstase ved larmende musik og vilde danse. Her følte de sig berusede af guddommen, glemte dagliglivets hæmninger og hensyn, blev fyldt med ukendte kræfter, sønderrev hjorte og åd kødet og stormede gennem skovene.

Det lyder som noget af en fest!

Her på universitetet må jeg dog på det kraftigste advare mod brug af fakler og partering af hjorte! Fødevaremyndighederne ville sikkert også hurtigt sætte en stopper for evt. fortæring af råt, selvjagtet kød.

Og selvom jeres studier bliver hårdt arbejde og SU’en automatisk påtvinger jer øjeblikkelig mådehold i bedste apollonesisk stil, så tror jeg stadig I får plads til en smule dionysisk nydelse. Det skal der nemlig også være plads til, selvom jeg vil råde jer til at holde primært fokus på bøgerne!

Udover nye ord som lokalisme og hashtag, har vi her på Københavns Universitet det sidste par år stiftet bekendtskab med et andet nyt ord – nemlig fremdriftsreformen.

Som oprindeligt uddannet psykiater kan jeg på bedste freudianske vis opfordre til – i et vist omfang – at følge sine dionysiske drifter, men hvad angår fremdriftsreformen, må jeg alligevel sige: hold en anelse igen med drifterne.

For jeg er bestemt tilhænger af, at I skal nå igennem studierne på nogenlunde normeret tid. Men fremdriftsreformen har desværre drevet en masse uhensigtsmæssigheder med sig, som jeg håber snart bliver løst politisk.

Og apropros drive, så håber jeg I ved, at det at studerede på Københavns Universitet ikke er et dagdriverjob! Her kommer I ikke til at drive den af! Til gengæld kan jeg love jer, at I får jeres personlige drev fyldt godt op af viden, erfaringer og dannelse.

Her er det tilladt at drive til havs på videnskabens fascinerende vande. Og hvad enten I står foran at læse Matematik, Medicin, Musikvidenskab eller noget helt fjerde skal vi nok sørge for, at I kommer sikkert i havn – beriget af jeres sørejse. Som i øvrigt gerne må omfatte udlandsophold og relevante studiejobs.

Vi har nemlig ikke tænkt os at lade jer drive alt for meget rundt, for af det kommer der kun søsyge og kedsomhed. I har alle et indre ‘drive’ – det ved jeg, for ellers stod I ikke her i dag! Det drive brugte I på at opnå gode resultater i gymnasiet, og det brugte I, da I traf den store beslutning om at søge ind her på universitetet.

Nu håber jeg jo stadig det ‘drive’ er intakt, selv efter diverse studenterfester og Roskilde-koncerter. Og at det ikke er regnet væk i det danske sommervejr. Det ‘drive’ må I love mig at passe godt på og bruge hver eneste dag her på universitetet. Jeres tid her på Københavns Universitet skal være drevet af jeres nysgerrighed, iderigdom og videbegærlighed.

Fremtiden har brug for jeres skarpe hjerner! Det er nemlig jer, der i fremtiden skal komme med løsninger på de store globale samfundsudfordringer som fx klimaændringer, migration og sundhedsudfordringer.

I er fremtiden! I er Københavns Universitets og sidenhen landets nye råstof!

Og jeg håber I vil bevise, at I ikke er generation kedelig! At det ikke er muligt at sætte én fællesbetegnelse på jer, men at jeres mangfoldighed og jeres drive vil løfte Københavns Universitet til nye højder.

God læselyst og atter engang velkommen til Københavns Universitet!

Studenterrådsformand Alexander Thorvaldsens tale:

Kære venner. Kære medstuderende. Velkommen til Københavns Universitet, og velkommen til livet som studerende.

Jeg er pavestolt over, at det er Studenterrådet og altså os studerende, som giver jer det første indtryk og det første møde med universitetet. Rundt om jer står tutorer og studerende fra jeres fagråd. Det er dem, som hver eneste dag gør universitetet lidt federe at være studerende på. Og det er dem, som skal skabe den første og bedste aften i jeres nye liv som studerende.

Jeg ved, at I er spændte som en flitsbue – både på de mange nye venskaber, men også alt det, I ikke ved endnu. Og tro mig, det er en fornøjelse at være studerende på vores universitet. Fordi vi hele tiden forstår lidt mere af verden, og fordi telefonen langsomt fyldes med telefonnumre, der også elsker dit fag.

»Det gik så hverken værre eller bedre, end at jeg allerede på første semester måtte bruge nogle dage på sofaen med ret klare symptomer på stress.«

Men måske I også har den første lille tvivl med i rygsækken. En tvivl om, hvad det egentlig kræves for at være universitetsstuderende.

Jeg startede selv her på Københavns Universitet for 3 år siden. Jeg flyttede fra Silkeborg, hvor jeg kommer fra for at starte på statskundskab. Og som I nok også har det nu; var jeg ovenud spændt, og klar til virkelig at give den gas.

Og introdagene og rusugen er nok stadig noget af det fedeste, jeg nogensinde har oplevet. Men da soveposen var rullet sammen, og tasken pakket ud, blev det hurtigt hverdag. Der blev studeret flittigt på mit lille værelse, selvom man skulle vænne sig til rigtig mange sider og nogle ret svære tekster engang imellem.

Jeg husker især én gang. Vi skulle læse noget 1600-tals filosofi før en forelæsning, og jeg fattede sådan cirka ingenting. Vi kom til forelæsningen, men vores underviser fik ikke rigtig formidlet stoffet. Da jeg gik ned i pausen for at få hjælp, var jeg bestemt ikke den eneste, som havde det sådan. Køen var rigtig lang. Mine medstuderende havde det lige så svært med de gamle tekster, som jeg havde. Alligevel gik jeg hjem alene på værelset og startede forfra.

Det gik så hverken værre eller bedre, end at jeg allerede på første semester måtte bruge nogle dage på sofaen med ret klare symptomer på stress. Det var først for alvor, da mine studiekammerater og jeg fik lavet en god læsegruppe, at jeg blev helt tryg ved, at jeg var endt det rigtige sted. Jeg vidste først jeg elskede mit fag, da jeg havde gode venner at diskutere faget med.

Men jeg fandt også ud af, at nogle studerende havde rottet sig sammen, og faktisk arbejdede for flere undervisningstimer og at mit studieliv blev endnu bedre. Sådan kom jeg med i Studenterrådet, og derfor står jeg her nu.

Jeg fandt ud af, at et universitetsstudie er en holdsport – og ikke bare ‘mig mod verden’. Men vi møder flere udfordringer som studerende end studiestartens prøvelser.

Har man åbnet aviserne de sidste to år, når snakken er gået på de studerende – eller har man snakket med en ven, som er begyndt at læse allerede. Ja så har I med garanti stødt på den fremdriftsreform, som snildt kunne vinde prisen for det mest forhadte objekt blandt os studerende.

I vil opleve at selve ordet ‘fremdriftsreform’ har cirka samme effekt som Voldemort i Harry Potter-universet, når man bevæger sig rundt på gangene på både Panum og på KUA. Når den ubenævnelige nævnes ved navn, så kigges der nervøst over skulderen, og det løber studerende koldt ned ad ryggen.

I kan jo prøve at lave testen på en tutor senere, og se om han eller hun får fadøllen galt i halsen.

»Vi er medskabere af vores universitet hver eneste dag, og vi skal turde stille spørgsmålstegn ved de ting, vi møder.«

Og hvad betyder det så?

Det betyder at: Stopuret er sat i gang. Og alle uanset højde, studievalg og ellers gode undskyldninger skal op i studietempo. Det er blevet vigtigere, hvor hurtigt vi består vores eksamener – og ikke hvor meget vi lærer undervejs på vores studier. Men nogle gange er det ikke den hurtigste vej, som gør os klogest i sidste ende.

Men så spørger I nok. Er det så en uhyggelig studietid, I går i møde? Nej slet ikke. Jeg er faktisk uendeligt optimistisk. Jeg har set 9000 af vores medstuderende stå på Frue Plads i Indre København og råbe. De råbte så højt, at selveste ministeren måtte løbe op til os fra sit ministerkontor for at prøve at forklare. Og jeg har set studerende, som knokler ufortrødent videre for at skabe de allerbedste uddannelser.

Og vi er brudt igennem lydmuren, og meget tyder på, at det har virket. Politikerne har faktisk lovet, at når de også kommer tilbage fra sommerferie ligesom os, så skal fremdriftsreformen laves om. Det er sgu alle studerendes skyld.

For en universitetsuddannelse er ikke bare den lige vej hjem fra forelæsningssalen. Gode uddannelser skal ikke kun vurderes på, hvor lang tid det tager at gå fra rusuge til det endelige kandidatbevis.

En god uddannelse er også alle de faglige krumspring, alle de snakke i fredagsbaren og alle de fede ting, vi lærer, som ikke kommer direkte på eksamensbeviset.

Det er den fredagsbar, som binder hele årgangen sammen hver anden fredag til Medina. Det er de seje medstuderende, som har lavet hele deres bacheloruddannelse om og fået mere gruppearbejde og mere tid med underviseren. Og det er de studerende, som arrangerer studieture til England i tide og utide for at kigge på gamle slotte.

Det er også universitetet.

»Når vi vågner i morgen, og den allerværste hovedpine er forduftet – ja, så har vi alle en ny fagfælle at dele vores studietid med.«

For vi skal ikke bare være passive bænkevarmere. Vi er medskabere af vores universitet hver eneste dag, og vi skal turde stille spørgsmålstegn ved de ting, vi møder. Når du møder op til forelæsningen, og køen er lidt for lang. Ja, så behøver det ikke være sådan.

Vi skal vi ikke tro, at vi bare kan klare det hele selv. Og det er helt sikkert, at vi ikke er den eneste, som synes, den der filosofitekst faktisk er ret svær og bare gerne vil drøfte det med en dygtig underviser, der kan formidle og lære fra sig. Dit problem er nok fleres problem. Din løsning er nok alles løsning.

Vi studerende viser, hver gang vi gør noget, at vores universitet ikke bare er et 500 år gammelt forstenet fortidslevn.

Det viser vi, hver gang vi tager vores engagement med ud fra undervisningslokalet og sætter liv i både de gamle og nye bygninger. Det var anderledes i går, og kan derfor også blive anderledes igen i morgen. For intet er hugget i sten. Jeg glæder mig til, at vi sammen kan gøre det her universitet til vores universitet.

Og lad os starte i aften. Lad os alle sammen sætte et fælles mål om, at vi – når vi vågner i morgen, og den allerværste hovedpine er forduftet – ja, så har vi alle en ny fagfælle at dele vores studietid med.

Hav en fremragende studiestart de næste uger, og nyd aftenen i selskab med toppen af KU – de tutorer og de fagråd, som gør livet som studerende til noget særligt.

Hav en rigtig god aften.

lene.munk-petersen@adm.ku.dk