Velkommen til en kvalitetsbevidst minister

THOMAS FRIEDMAN ER holdt op med at fortælle sine børn, hvad de skal være, når de bliver store. For ifølge den toneangivende kommentator fra New York Times vil der kun være to gammeldags job, når deres tid kommer: Politibetjent og brandmand. Den historie fortalte Friedman, da han gæstede regeringens Disruptionsråd her i foråret. Blandt rådsmedlemmerne finder man den nye uddannelsesminister Tommy Ahlers (V), som i øvrigt siger, at de fleste diskussioner i Disruptionsrådet ender med, at svaret er forskning og uddannelse. På den led er han landet i den rigtige stol.

VI VIL DOG give Friedmans unger og den nye minister et godt råd: Sats på kvalitet i uddannelser og forskning. Kvalitet er altid relevant i en uforudsigelig verden. Derfor er det glædeligt, at ministerens første meldinger udstråler kvalitetsbevidsthed. Men her kommer en lille ønskeliste til ministeren – og ikke mindst ønsket herfra om godt samarbejde.

FOR DET FØRSTE fastholder Ahlers målsætningen om at få nobelpriser til Danmark. Ambitioner er fine, men vi håber også, at ministeren er klar over, at forskning i nobelklassen kræver stabil finansiering af grundforskning, som er nogenlunde i balance med de eksterne pengekasser, som KU i de senere år har været magnet for. Ellers risikerer universitetet at miste budgetbalancen. Med i regnestykket hører også, at forskningsgennembrud ofte er forhistorien til erhvervssucceser. Samtidig er fri grundforskning et trækplaster for forskerstjerner og talenter, der i disse år kommer til KU og kan bidrage til at give de studerende Danmarks bedste forskningsintegrerende uddannelse.

FOR DET ANDET kan KU bidrage til at løse de helt store samfundsudfordringer og hjælpe politikerne med at træffe beslutninger, der hviler på et solidt videngrundlag. Men sagen om landbrugspakken og andre sager minder os om, at forskningsrådgivning skal være uangribelig og ikke må politiseres. Derfor er der behov for, at man finder et system, hvor rollefordeling og armslængde mellem forskere og myndigheder er mere klar.

FOR DET TREDJE er det kun godt, at et udvalg under ministeriet har præsenteret et katalog af forslag til bedre uddannelser. Det er vigtigt at skabe debat på Slotsholmen, selv om der ikke er enighed hele vejen rundt, fx om studienævnsreformen. KU er også skeptisk over for forslaget om 1-årige kandidatuddannelser. Ahlers kan dog roligt arbejde videre med flere gode idéer: Udvid retskravet og giv de studerende en chance for at prøve kræfter på arbejdsmarkedet allerede efter bachelorgraden uden at de mister retten til at vende tilbage og tage en kandidatuddannelse. Desuden er der politisk flertal for at droppe hurtigstartbonussen, som får de unge til at drøne ind på universitetet, men ikke nødvendigvis åbner døre for de mest egnede. Straks mere spegede er de gode forslag fra udvalget, som alle har et prisskilt – såsom flere timer, mere feedback og digital læring.

FOR DET FJERDE er det nemlig svært at få mere intensitet i uddannelserne for færre penge. Universiteterne er pålagt år efter år at spare to procent på uddannelse – fra et udgangspunkt hvor uddannelserne i forvejen er underfinansierede, som analysefirmaet McKinsey for længst har dokumenteret. Som sin sidste handling skrev Søren Pind et brev til Finansministeriet, som han bad om at opgive omprioriteringsbidraget. Som han ræsonnerede i Mandag Morgen: ’Vi kan ikke blive ved med at skære 2 procent af pølsen om året’. Den logik må Ahlers gerne minde sine kolleger om i regeringskontorerne, hvis universitetet skal realisere gode forslag og høje ambitioner.