Vi elsker vores bibliotek

Det traditionelle institutbibliotek med bøger på hylderne, som studerende og ansatte kan tage ned, bladre i og lade sig inspirere af, er en uddøende art.

Institutbibliotekerne ved Biologisk Institut, Geo-centret, Kemisk Institut og Institut for Folkesundhed har allerede ladet livet. Institutbibliotekerne ved Datalogisk Institut og Statens Naturhistoriske Museum er stærkt reducerede, og Panum Biblioteket er omdannet til studiecenter.

Senest vakte det furore, da det i april kom frem, at Det Humanistiske Fakultet vil samle fire institutters biblioteker i et nyt videncenter i 2013, og at tusindvis af bøger derfor skulle brændes på grund af pladsmangel.

Det beroligede dog gemytterne en smule, at fakultetet fik dispensation til at forære bøgerne væk i stedet. En fjerdel af samlingerne skal således enten kasseres, foræres væk eller opbevares et alternativt sted. På SAXO-instituttet, som huser Historie og Etnologi, drejer det sig om over 50.000 værker, og på Institut for Tværkulturelle og Regionale studier (ToRs) om lige over 70.000. De to andre institutter får derimod lov til at udvide deres samlinger.

Nu er den gal igen. Ledelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet (Samf) har uden at involvere de ansatte og studerende besluttet at lukke alle fem institutbiblioteker. Planen er, at en del af bøgerne kasseres inden oktober, og resten deponeres hos Det Kongelige Bibliotek (KB), men hvis de ikke har været udlånt inden udgangen af 2014, ryger de også ud.

Prodekan på Samf Birgitte Sloth tør ikke gætte på, hvor mange bøger, det drejer sig om, men i sagsnotatet beskrives det som »et omfattede kassationsprojekt,« der nu sættes i værk. Hvad der skal ske med de uønskede bøger er uafklaret, men prodekanen formoder, at man kan få lov til at forære dem væk som på Humaniora.

Studerende protesterer

Planerne ryster ansatte og studerende på Samf, som føler sig godt og grundigt kørt ud på et sidespor af ledelsen på deres fakultet.
En gruppe statskundskabsstuderende er derfor begyndt at dele løbesedler ud på deres institutbibliotek, de har dannet en

Facebook-gruppe med godt 500 medlemmer, og de demonstrerede den 30. maj i forbindelse med et møde i Akademisk Råd.

Ifølge Kristine Hauge Bjergstrøm, der læser statskundskab og er en af de syv initiativtagere bag protesten, er langt de fleste chokerede og kede af, at biblioteket skal lukke.

»Det er en væsentlig del af studiemiljøet at have et akademisk orienteret mødested. Biblioteket er statskundskab, da det stort set er det eneste samlingspunkt for statskundskabsstuderende, der ikke er centreret om alkohol. Uden biblioteket vil det nærmest være et totalt virtuelt studium,« siger Kristine Hauge Bjergstrøm.

Hun mener, at der reelt er tale om en spareøvelse, selv om ledelsen præsenterer lukningerne som en effektivisering. Fakultetet forventer at kunne spare to millioner kroner årligt blandt andet ved skære i materialeanskaffelsen og løn til studentermedhjælpere, og det mener hun ikke kan gennemføres, uden det rammer servicen.

Misrøgter fag

De utilfredse statskundskabsstuderende får støtte fra Politrådet, fagrådet på Økonomi, der både har klaget over den manglende inddragelse og lukningsplanerne, som ifølge rådet vil betyde en kraftig forringelse af studiekvalitet og campusliv.

Også institutbibliotekarerne er imod.

Ole Jørgensen, tillidsrepræsentant for bibliotekarerne (der hedder informationsspecialister i vore dage, red.), kalder det direkte faglig misrøgt, da han mener KU svigter sit ansvar for sikre forsyningen af informationsmateriale til sine egne universitetsfag.

»Det er naivt, hvis Samf-ledelsen mener, at det generelle universitetsbibliotek kan levere samme høje faglige standard, som institutbibliotekerne står for. Informationsspecialister på institutbibliotekerne ved, at adgangen til videnskabelige tekster er en grundlæggende forudsætning for god forskning og undervisning. Efter lukningen af mange institutbiblioteker må vi antage, at KU-ledelsen har glemt denne basale læresætning,« siger han.

Kortsynet at smide ud

De studerende og videnskabeligt ansatte ved Institut for Antropologi har ligeledes sendt et protestbrev til ledelsen.

Ifølge Steffen Jöhncke, seniorrådgiver på instituttet, er de ansatte oprørte over tabet af deres bibliotek, og den, i deres øjne, fuldkommen tilfældige og kortsynede kassationspolitik.

»Hvis noget ikke har været udlånt i et par år, ryger det ud. Det bygger på en eller anden tåbelig idé om, at videnskaben kun går fremad, og at alt nyt er bedre end alt gammelt. Det udelukker det, som der er masser af eksempler på i al videnskab: Man finder ud af, at dét man gik og rodede med for 40 år siden, og som siden gik af mode, på ny er aktuelt og vigtigt. Universitetet er 500 år gammelt, og vi har et ansvar over for både tidligere og kommende generationer, som rækker videre end øjeblikkelige behov. Universitetet er en mere storslået idé end den aktuelle ledelse synes i stand til at varetage,« siger han.

Han har foreslået i en mail til sine kolleger, at de selv beskytter bogsamlingen, som det har taget generationer at opbygge, ved at bringe den i sikkerhed i tide, indtil vanviddet er drevet over.

Uerstatteligt tab

Michael Whyte, lektor og tidligere institutleder på Antropologi, peger på, at institutbiblioteket indeholder tusinder af etnografiske værker med beskrivelser af samfund, som er uerstattelige for forskningen.
Han kalder biblioteket for fagets hukommelse og slår fast, at hverken elektroniske opslagsværker eller det store fakultetsbibliotek i Gothersgade kan erstatte det.

»Når du går og kigger efter en bog, kommer du automatisk til at se på beslægtede værker inden for emnet og får på den måde nye ideer. Vores bibliotekarer kan tilmed hjælpe såvel nye studerende som en garvet rotte som mig på rette spor i litteratursøgningen. På et stort fakultetsbibliotek skal du derimod være heldig at finde en, der ved noget om dit emne,« siger Michael Whyte.

Han tilføjer, at de på fakultetsbiblioteket af sparehensyn arkiverer bøgerne, efter hvornår de har fået dem i hænde og ikke efter emne som på institutbiblioteket, så bøgerne bliver blandet uden logisk sammenhæng og derfor kan man ikke ose og få inspiration.

Udviklingen ikke en naturlov

Ifølge Birger Hjørland, professor i vidensorganisation på Det Informationsvidenskabelige Akademi, tidligere Danmarks Biblioteksskole, er bibliotekerne under et voldsomt pres for at effektivisere og centralisere på grund en generel stram økonomi og en stigende kommercialisering. Det betyder dog ikke, at det er en naturlov, at de små institutbiblioteker må nedlægges. Universitetet kunne godt vælge at gå imod strømmen og bevare de lokale biblioteker, mener han.

»Det er en udvikling, som fortjener et modspil, da man sagtens kan være uenig i, hvad der er ved at ske. Institutbibliotekerne er opbygget gennem generationer, og tidens strømninger kan læses i samlingerne, så noget går helt sikkert tabt, når de nedlægges, og fagenes litteratur blandes i større enheder,« siger Birger Hjørland.

Han tilføjer, at han finder det vigtigt, at der er undervisning i informationskompetence knyttet til de faglige enheder og ikke blot til de store fakultetsbiblioteker, da erfaringerne viser, at de studerende bedst lærer fagets litteratur og håndbøger at kende i små miljøer.

Det digitale bibliotek er på vej

Birgitte Sloth siger, at bibliotekerne skal lukkes, fordi udviklingen går i retning af mere digitalisering både med hensyn til materialer og søgning. Det betyder at selve den fysiske brug af bibliotekerne som materialesamlinger bliver mindre, og bibliotekspersonalet derfor skal have bedre mulighed for at bruge tid på at hjælpe og vejlede studerende, forskere og undervisere og løse andre biblioteksopgaver.

Den anden årsag er, at fakultetet er nødt til at begrænse forbruget af ressourcer til biblioteksformål.
Birgitte Sloth tilføjer, at fakultetet generelt mener, at det er vigtigt at inddrage og høre studerende i forbindelse med beslutninger om fx uddannelser og studiemiljø. I forbindelse med biblioteket er der imidlertid brug for at træffe en hurtig beslutning for at skabe afklaring og tryghed for fakultetets bibliotekarer. Det har derfor ikke været muligt med en længere proces, men bibliotekarerne er blevet orienteret og det er også blevet drøftet i fakultetets Biblioteksudvalg og i Akademisk Råd.

Det er planen at indrette studiemiljøfaciliteter i dele af de arealer, der frigøres.

Den endelige beslutning om lukningen træffes officielt i uge 22, men de ansatte har ifølge Tine Gammeltoft, lektor og tillidsrepræsentant på Antropologi, en kraftig fornemmelse af, at beslutningen er truffet i forvejen.

»Vi synes, at det er en meget høj pris at miste vores bibliotek for at spare to millioner kroner. Det er ude af proportioner, og vi undrer os over at processen skal forceres på denne måde. Nu må vi se om den høring, der er i gang, er udtryk for et reelt ønske om at tage studerende og ansattes holdninger alvorligt, eller om der er tale om rent skuespil,« siger hun.
clba@adm.ku.dk

Kommentarer på Facebook

Lasse Aaskoven
”En central del af at være på et universitet er muligheden for at få sin intellektuelle nysgerrighed stimuleret, muligheden for random at kunne falde over interessante bøger i det daglige er en del af det. Hvis ikke SAMF-biblioteket bliver ændret så man kan finde én stor del af bøgerne der uden at skulle bestille i forvejen er denne beslutning hjernedød dum.”

Oscar Buhl
”Jeg er – eller har i hvert fald været – flittig bruger af vores institutbibliotek. Jeg synes ærlig talt, det er fint nok, at de to biblioteker nedlægges – blot bibliotekerne laves om til læsepladser i stedet, såfremt der overhovedet er behov for flere pladser.”

Rasmus Thomsen
”Hvilket organ har taget denne beslutning? Grotesk beslutning, forargelig proces.”

Laura Nielsen
”Jeg synes ikke de skal lukke, fordi sociologisk bibliotek for mit vedkommende, er et super fedt sted at læse, fordi man er omgivet af relevant og inspirerende litteratur. Derudover er det er mødested for sociologistuderende fra flere årgange, og et studiemiljø som man har lyst til at være i.”

Laura Nielsen
”Har jeg hørt om beslutningen? Nej. Synes jeg det er ok? Nej. Hvad gør vi så nu? Kan man stoppe det på nogen måde?”

Felix Sebastian Døssing
”Må jeg (uden at have sat mig spor ind i sagen) introducere et andet perspektiv: det er skide besværligt, når man skal ha fat i litteratur til en opgave, at man skal rundt på fem forskellige biblioteker”.