Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Vi har faktisk en ganske international sprogpolitik på KU

Replik — Universitetets sprogpolitik får kritik for at forringe undervisningen, ødelægge universitets internationale image og ligefrem ligge under for Dansk Folkeparti. Det er en stor misforståelse.

Det er ren symbolpolitik, når KU forventer, at udenlandske forskere efter nogle år i Danmark også kan undervise på dansk, skriver studerende Sif Høg i et indlæg i Uniavisen. Sprogpolitikken er udtryk for en »nationalistisk symbolpolitik«, hvor universitetet blandt andet ligger under for Dansk Folkeparti, konstaterer hun.

LÆS OGSÅ: Universitetets sprogkrav er udtryk for nationalistisk symbolpolitik

Læserne tænker nok, at det lyder for firkantet til at være sandt. Og det er det selvfølgelig også.

Ganske international sprogpolitik

Jeg havde fornøjelsen at lede det sekretariat, der betjente tre bredt sammensatte udvalg på tværs af fakulteterne, hvor studerende, forskere og administrative medarbejdere formede udkastet til KU’s sprogpolitik. Efter en omfattede høring i blandt andet alle akademiske råd vedtog universitetets bestyrelse sprogpolitikken i 2021.

Vi fortæller ikke længere nyankomne forskere, at de sagtens kan klare sig på engelsk. For det er en sandhed med modifikationer

Sprogpolitikken er ganske internationalt orienteret. Den slår fast, at KU bør have som målsætning at udbyde flere uddannelser og kurser på engelsk og have flere internationale studerende. Ligesom KU skal udnytte, at op til halvdelen af undervisningen på dansksprogede uddannelser kan foregå på engelsk.

Men udvalgene tog også pejling af, at mere end 40 procent af forskerne ved Københavns Universitet kommer fra udlandet og derfor ikke har dansk som modersmål. Det tal er stigende. Derfor er der formuleret en målsætning om, at udenlandske forskere kan indgå i opgaver relateret til undervisning på dansk efter tre til seks år.

LÆS OGSÅ: »Man vil ikke fremstå som nogen, der sludrer med sproget«

Knækker over i to hold

Hvorfor så det? Det var for at undgå, at undervisningsmiljøerne knækker over i to hold: et dansk og et internationalt. Risikoen er, at udenlandske forskere og undervisere, der ikke kan dansk, ikke kan være med til at udarbejde for eksempel eksamensspørgsmål på dansk, sidde i studienævn, akademiske råd eller samarbejdsudvalg, ikke kan være studieledere eller institutledere, ikke kan deltage i udvalg i ministerier eller forskningsråd. Fortsæt selv listen.

Parallelsproglighed er fortsat målsætningen på KU. Når Sif Høg og andre skriver, at der er »et krav« om at internationale forskere skal »undervise på dansk«, udelades den ikke uvæsentlige detalje: At internationalt videnskabeligt personale (VIP’er) blot forventes at kunne »bidrage til undervisningen på dansk«, som det er formuleret i sprogpolitikken.

DEBATINDLÆG

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.

Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.

Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.

At bidrage til undervisningen på dansk betyder for eksempel, at internationale VIP’er kan forstå dansktalende studerendes spørgsmål – og herefter svare på dansk eller engelsk. Det kan også betyde, at de internationale VIP’er kan give vejledning eller læse og bedømme skriftlige opgaver skrevet på dansk. Men de kan så vælge at give skriftlig eller mundtlig feedback på engelsk eller i en kombination af dansk og engelsk.

Vigtigt for arbejdsmiljøet

Bemærk, at samtlige undersøgelser – herunder APV’er – viser, at KU endnu ikke i tilstrækkelig grad er lykkedes med integrationen og inklusionen af internationale medarbejdere. En stor del skyldes sprogbarrieren. Men måske er det ved at ændre sig.

Vi fortæller ikke længere nyankomne forskere, at de sagtens kan klare sig på engelsk. For det er en sandhed med modifikationer. Klare sig kan de nok. Men hvis de vil trives, betyder det noget at få kendskab til det lokale sprog. På den måde kan de bedre indgå i og bidrage til sociale og faglige sammenhænge på KU – og i samfundet generelt, for eksempel ved formidling af forskning.

Debatten bør derfor ikke blive sort/hvid. Og sprogpolitikken står på ingen måde i vejen for, at forskerne kan publicere på engelsk, indgå i internationale forskerteams eller profilere KU internationalt. Flere institutter og centre på KU har reelt engelsk som det dominerende arbejdssprog.

Både lyst og vilje

KU har nu påtaget sig opgaven med at bidrage til at understøtte internationale forskeres dansksproglige udvikling. Det påhviler ikke længere alene den enkelte medarbejder selv at finde en sprogskole og lære dansk efter almindelig arbejdstid. Det er en positiv udvikling.

Alle nyankomne VIP’er har i 2022 og indtil videre i 2023 accepteret KU’s tilbud om et skræddersyet danskkursus ved ansættelse på KU. Det vidner om, at der er både lyst og vilje til at tilegne sig dansk som andetsprog, når KU understøtter læringsprocessen med et attraktivt tilbud.

Seneste