»Vi lærer ikke det, vi skal bruge for at få job«

Susanne Wium, som er ved at færdiggøre andet semester på Musikvidenskab, planlægger at bruge sin uddannelse fra Københavns Universitet til at blive gymnasielærer.

Men efter at hendes institut i 2012 har indført en ny studieordning, der skærer ned på hendes musikundervisning, er hun ikke længere sikker på, at hun får de færdigheder, hun skal bruge i sit fremtidige ønskejob.

»Jeg har tænkt mig snart at holde et møde med min studievejleder for at høre, hvad mulighederne er for efteruddannelse. Jeg mener ikke, at jeg om to, tre eller fire år, når jeg er færdig, kan stå inde for at være gymnasielærer. Med alle de nedskæringer, der er, føler jeg ikke, at jeg får de rigtige kompetencer,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Institutledelsens svar på kritikken: ‘Musikvidenskab er ikke Musikkonservatoriet II’

Må selv betale for at lære klaver

Susanne Wium tilføjer, at hendes egen økonomi også lider skade.

»Hvis man kun kan få SU i fem år, vil man skulle betale selv for den nødvendige efteruddannelse. Jeg tror ikke, der bliver tænkt over fremtidsmulighederne for de studerende, jeg tror kun, der bliver tænkt på økonomien,« siger hun.

Susanne Wium planlægger at gå hos en privat musiklærer for at få soloklaverundervisning, der ophører efter andet semester, men som hun betragter som uundværligt. Det koster 450 kroner i timen, som hun skal tjene ved at tage studiejob.

Holdsang er ikke nok

Også studerende Laila Menia mener, at hendes uddannelse er alt for fattig, når det gælder de praktiske kundskaber. Derfor har hun og de øvrige studerende sendt et kritisk brev om undervisningen til ledelsen efter første semester.

»Man må forstå, hvordan ens egen stemme virker, før man kan lytte kvalificeret til andre. Du kan ikke undervise et andet menneske i sang, hvis du ikke selv kan synge,« siger hun.

»Jeg har en baggrund som sanger, så jeg kunne synge i forvejen, men jeg kan godt huske, hvordan det var, før jeg lærte det. Hvis jeg startede på Musikvidenskab som nybegynder, ville jeg ikke kunne lære at få en forståelse for min stemme på den tid, der er afsat på studiet.«

»Vi startede med holdundervisning, og en lærer kan jo ikke stå med 12 mennesker og høre, at der er én i gruppen, der udfører en øvelse forkert,« siger Laila Menia.

LÆS OGSÅ: Musikvidenskab fyrer musiklærere – teori skal i højsædet

Studiet lever ikke op til behovene

Grundlæggende mener de to studerende, at der er voldsom forskel på, hvad de studerende bliver stillet i udsigt og den uddannelse, KU faktisk leverer.

»Studieordningen kan ikke opfyldes, sådan som det er i dag,« mener Laila Menia.

»Hvis man fortsætter på den her måde, må man redefinere studiet og den faglige profil eller ændre kravene, så alle skal kunne synge på et højt niveau, før de kommer ind, for man lærer ikke meget her,« siger Susanne Wium.

Men hvis man vil være kunstmaler, er der Kunstakademiet, og hvis man vil være forfatter, findes der Forfatterskolen. Er det overhovedet Københavns Universitets opgave at tilbyde undervisning i praktiske færdigheder som sang og klaver?

»Ville du stole på en læge, der ikke havde prøvet at operere i praksis?« spørger Laila Menia.

»Jeg gik ud fra gymnasiet i 2011 efter at have haft nogle fantastiske lærere i musik, som var uddannet på Musikvidenskab. Og derfor tænkte jeg, at jeg skulle på Musikvidenskab, så jeg kunne blive ligesom dem. Nu er jeg nødt til at ringe og spørge dem, hvad de har lavet ud over musikvidenskab, for de kan ikke være så dygtige og sprudlende af musikalsk energi, hvis de har gået herinde under de forhold, jeg kender,« siger Susanne Wium.

Musikvidenskab skiller sig ud fra andre fag på universitetet ved at have en praktisk optagelsesprøve. Den skal dog kun sikre, at nye studerende har ’visse elementære færdigheder’ i klaver, sang og hørelære.

chz@adm.ku.dk