Vi må ikke overse klimakrisens sundhedsrisici

Forskere kan ikke længere nøjes med at spørge, hvordan vi skal nå at bremse klodens fortsatte overophedning. Vi er også nødt til at forholde os til, hvordan vi forestiller os, at vi kan (over)leve under de vilkår, vi er i gang med at skabe.

Her er sundhedssektoren helt central på grund af de mange sundhedsrisici, som klimaforandringerne indebærer. Den må derfor må gå forrest i at sikre klimarelateret forebyggelse og behandling, både lokalt og globalt.

Klima og sundhed hænger sammen

Klimaforandringer bliver gradvist mere nærværende i vores bevidsthed og dagligdag, også på disse breddegrader. Ikke mindst, fordi vi begynder at opleve konsekvenserne af globale temperaturstigninger, som i andre dele af verden allerede har haft voldsomme ødelæggelser til følge.

LÆS OGSÅ: Din cykeltur til campus gør dig syg

De direkte følger af den globale temperaturstigning, herunder ekstreme og farlige vejrforhold, tørke, oversvømmelser og jordskred, resulterer i sig selv i højere sygelighed og dødelighed. I perioden 2010-20 var dødeligheden ifølge FN’s klimapanel 15 gange højere blandt befolkninger i særligt klimaudsatte regioner i verden.

Klimaforandringer er relateret til en stigning i voldelige konflikter og flugt fra udsatte områder. Men migranter og flygtninge forbliver ofte marginaliserede og sårbare der, hvor de flygter hen. Og det har yderligere sundhedskonsekvenser.

Dengue, diabetes og depression

Mennesker i klimaudsatte områder – navnlig sårbare grupper – vil blive udsat for øget hyppighed af en række sygdomme med de varmere temperaturer.

Klimaforandringer og globale sundhedsrisici er to sider af samme mønt

Der er tale om mad- og vandbårne infektioner, hud- og øjeninfektioner, allergier og astma samt risiko for dehydrering og nedsat nyrefunktion. Klimaforandringerne vil føre til en stigning i vektorbårne infektioner såsom malaria, dengue og andre infektionssygdomme.

Der kan også forekomme en stigning i kroniske sygdomme og dødelighed i forbindelse med diabetes, hjertekar- og lungesygdomme. Og dertil har klimaet også en signifikant betydning for mental sundhed, herunder stress, depression, angst og selvmord.

Sluttelig er der de mere subtile risici: Forskning i flere afrikanske lande syd for Sahara peger på en korrelation mellem højere temperaturer og reduktion i regnmængde – og øget hyppighed af lav fødselsvægt.

Tilbagerulning af mange års fremskridt

Ifølge WHO er der fra 2000 til 2015 sket væsentlige forbedringer i folkesundheden globalt, herunder et fald i børnedødelighed, mødredødelighed og smitsomme sygdomme. Men den udvikling er desværre ikke alene stagneret – den er direkte vendt på flere sundhedsparametre.

Og her er en central faktor ifølge WHO og FN’s klimapanel netop klimaforandringer. Overordnet beskrives den nuværende udvikling i global sundhed som en ’tilbagerulning’ af mange års fremskridt i den globale folkesundhedstilstand.

Klimaforandringer og globale sundhedsrisici er to sider af samme mønt. Forskere understreger, at klimaløsninger også kan være sundhedsløsninger. Det er dog også anerkendt, at udsatte befolkningsgrupper hidtil ikke i samme grad har fået gavn af klimatilpasningsløsninger som bedrestillede grupper.

Sundhedssektoren bør gå forrest

Klimatilpasningsinitiativer bør derfor tilrettelægges og gennemføres på baggrund af analyser af de komplekse og interagerende former for marginalisering og social sårbarhed – intersektionalitetsanalyser – som resulterer i tilsidesættelse af særlige befolkningsgrupper.

LÆS OGSÅ: Den globale sundhedssektor er afhængig af kvinder, men favoriserer mænd

Sundhedssektoren er en central institution, lokalt og globalt set, i relation til de udfordringer, den globale opvarmning giver. Den bør derfor gå forrest i bestræbelserne på at sikre lighed og retfærdighed i adgang til klimarelateret forebyggelse og behandling.