Vi nægter at vælge mellem æstetik og biologi

Kære dekan på SCIENCE og ledelse på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Vi skriver til jer i en situation, hvor der allerede er truffet svære beslutninger. Og hvor yderligere prioriteringer nu står for døren. Det drejer sig om bemanding og eventuel aflysning af fag på landskabsarkitektuddannelsen i studieåret 2026–27 – og om arbejdet med en ny studieordning frem mod 2028.

LÆS OGSÅ: Studerende på Landskabsarkitektur om besparelser: »Kommer det til at være sådan lidt en joke-kandidat?«

Vi anerkender, at universitetet står i en økonomisk vanskelig situation. Besparelser har konsekvenser. Netop derfor er det afgørende, at de prioriteringer, der træffes nu, ikke svækker det, som gennem årtier har gjort landskabsarkitektuddannelsen på KU stærk. Nemlig den tætte integration mellem design og naturvidenskab.

Forskellen mellem vellykkede og fejlslagne løsninger

Uddannelsens særlige kvalitet ligger i, at den ikke vælger mellem æstetik og økologi, mellem formgivning og naturforståelse. Den forener dem. Kandidaterne lærer at designe rum og samtidig forstå planters vækstbetingelser, jordens opbygning, hydrologiske sammenhænge og økologiske processer. De lærer at omsætte naturvidenskabelig viden til konkrete, rumlige løsninger – og at lade designet kvalificeres af biologisk og teknisk indsigt.

Det gælder også den grundlæggende plantefaglige viden. At kende træer og buske er ikke et nostalgisk element i uddannelsen; det er en faglig forudsætning for at kunne arbejde kvalificeret med bynatur, biodiversitet, klimatilpasning og langsigtet drift. Artskendskab, forståelse for vækstformer, robusthed, sygdomme og samspillet mellem plante og voksested er konkret viden, som gør forskellen mellem vellykkede og fejlslagne løsninger. Uden den viden bliver design løsrevet fra de levende systemer, det skal indgå i.

Tværfaglighed er ikke et abstrakt ideal. Det består af konkrete fag, konkrete undervisningsmiljøer og et forpligtende samarbejde på tværs af institutter – herunder mellem PLEN og IGN – hvor naturvidenskabelig dybde og designfaglig refleksion mødes og udvikler hinanden. Svækkes den ene side, svækkes helheden. Hvis balancen mellem design og naturvidenskab forskydes, ændres uddannelsens karakter.

LÆS OGSÅ: Bevar den toårige kandidatuddannelse i landskabsarkitektur

Den aktuelle debat har i høj grad handlet om designfagene. Det er forståeligt, for design er synligt og definerende for faget. Men landskabsarkitektur er ikke kun design. Uddannelsen bygger på et samspil mellem formgivning og naturvidenskabelig indsigt. Hvis enten designfagene eller de plante- og økologifaglige discipliner svækkes, mister uddannelsen den integrerede karakter, som netop kendetegner den.

Ikke brug for smallere profiler – tværtimod

Vi står midt i en klima- og biodiversitetskrise, hvor kravene til faglighed kun bliver større. Der er ikke brug for smallere profiler. Der er brug for landskabsarkitekter, der både kan designe og har styr på deres kulturplanter – som kan formulere visioner og samtidig forstå de biologiske og tekniske forudsætninger for, at løsningerne fungerer over tid.

Hvis denne balance brydes, mister uddannelsen sin særlige styrke

Den kommende studieordning vil sætte retningen for det næste årti. Det forpligter. Vi opfordrer derfor ledelsen på SCIENCE og Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning til at sikre, at design og naturvidenskab også fremover udvikles i tæt samspil – og at den plante- og økologifaglige forankring ikke reduceres i en spareproces.

For hvis denne balance brydes, mister uddannelsen sin særlige styrke. Og det vil være et tab – for universitetet, for faget og for det samfund, kandidaterne skal virke i.

Underskrivere:

Thomas Høvsgaard Vejsnæs, forperson for Landskabsarkitekternes Forening
Gertrud Knudsen, forperson for DM Bio 
Lars Delfs Mortensen, næstforperson for DM Bio
Otto Tiedt Andreasen, forperson for Foreningen af Landskabsarkitekturstuderende