Vil svenskere og nordmænd ikke have os mere?

Det er dyrt at uddanne en læge. Hver studerende koster omkring 100.000 kroner årligt alene i ren taxameterstøtte, og derfor har det i årevis været en varm politisk kartoffel, at studerende fra Norge og Sverige på lige fod med danske unge kan ansøge om studiepladser på populære fag som Medicin og Veterinærmedicin.

Hvis danske studerende i tilsvarende grad uddannede sig i Norge og Sverige og dermed tærede på uddannelseskasserne i de to lande, ville penge-mindede danske politikere og universitetsansvarlige kunne sove roligt, men det gider danske studerende ikke. Af grunde ingen rigtig kender.

Nye regler

I år er der dog en slags balance i tingene, for broderfolkenes studenter har i stor stil fravalgt Danmark. I forhold til 2010 har 1.000 færre udenlandske studerende søgt ind på en dansk uddannelse. Der er 452 færre ansøgere fra Sverige alene.

Så er der kommet nye, svære adgangsregler, der holder nordboerne væk fra danske studiepladser?

Både ja og nej. Styrelsen for International Uddannelse har faktisk forandret reglerne en smule i forhold til sidste år, idet en svensk studerende i år skal have et højere gymnasieniveau i engelsk end tidligere (et svensk C-niveau, der svarer til et dansk B). Også norske studerende skal kunne dokumentere engelskfærdigheder på et lidt højere niveau, oplyser Pernille Kindtler fra Uddannelsesservice på KU til vores søsteravis, University Post.

Ansøgere kendte ikke ændringer

Men spørgsmålet er, om ændringen har haft nogen videre effekt. For KU’s Studievejledning kan samtidig oplyse, at man har haft en del svenske ansøgere i røret, som ikke var opmærksom på de nye krav, selv om de blev annonceret sidste år. Og hvis mange ikke har kendt til ændringen, da de søgte, kan den dårligt begrunde et så stort fald i ansøgninger, lyder ræsonnementet.

I øvrigt betyder de nye krav kun, at en svensk ansøger uden det krævede niveau i engelsk, skal tage et suppleringskursus i foråret eller hen over sommeren for at opfylde ansøgningskravene. Tilmelder en ansøger sig sådan et kursus, giver Københavns Universitet en betinget godkendelse af vedkommendes ansøgning, så de nye sprogkrav er næppe uoverstigelige.

Undren i ministerium

I Videnskabsministeriet ved de heller ikke, hvorfor svenskerne og nordmændene dropper at søge en uddannelse i Danmark, men man er meget interesseret i at kende årsagen. Journalister fra Sverige har blandt andet henvendt sig for at få en forklaring; måske er de samme journalister selv en del af den.

Svenske medier har nemlig bragt historier om, at det ikke længere er så let at komme ind på populære fag i Danmark, som det førhen har været, og det kan muligvis have haft en psykologisk effekt.

En anden mulighed er ændringer i bonusregler. Studerende, der har slidt sig til usædvanlige tre fag på A-niveau, får en bonus til deres karaktergennemsnit, og tidligere fik de fleste svenske ansøgere denne bonus per automatik på grund af måden, den svenske gymnasieuddannelse er skruet sammen på. Det blev ændret for et par år siden, og det er også tænkeligt, at denne forandring nu slår igennem med forsinkelse, gisner de i ministeriet.

Det er bare blevet sværere

Endelig er der en tredje og pragmatisk forklaring: der er helt enkelt flere, der søger ind på universitetet i disse år end tidligere, og derfor er de populære uddannelser blevet endnu sværere at komme ind på.

Optagelsesstatistikken for 2011 viser, at 300 færre end sidste år har søgt ind via Kvote 2. Det kan indikere, at mange indser, at chancerne for at komme ind på de mest eftertragtede fag er små og derfor vælger noget mere realistisk i stedet for at risikere en skuffelse.

chz@adm.ku.dk