Virksomheder undgår universitetsfolk

I lande som USA, Tyskland, England og Holland er universitetsfolk velkomne i virksomhedsbestyrelsen. Men ikke i Danmark.

»Bestyrelserne i store danske virksomheder består stadig af Tordenskjolds soldater. Gamle mænds netværk som finder hinanden i omegnen af Rungsted Golfklub,« siger lektor Caspar Rose ved Center for Kreditret og Kapitalmarkedsret på Copenhagen Business School, CBS.

Konklusionen falder efter adskillige undersøgelser af bestyrelsens sammensætning i samtlige børsnoterede selskaber og selskaber uden for børsen.

Rektor for Københavns Universitet, Ralf Hemmingsen, efterlyser klare udmeldinger fra Dansk Industri.

»DI må på banen med udmeldinger som retter deres medlemmers fokus på det
kvalitetsløft forskere på højt internationalt niveau kan bibringe ledelsen strategisk i moderne virksomheder der skal kunne stå sig godt i videnssamfundet,« siger Ralf Hemmingsen.

Viden går begge veje
Vidensdeling og vidensbaseret værditilvækst må gå begge veje, mener han.

Derfor er det til gavn for begge parter at have universitetsfolk med i bestyrelsen. Især på områder som strategiudvikling, kompetenceudvikling og rekruttering kunne universitetsfolk gøre en forskel, understreger Ralf Hemmingsen.

»Det er et faktum at mange virksomheder har meget få akademikere ansat og at de ved for lidt om hvad vi kan. Sad der universitetsfolk i bestyrelsen, kunne vi løfte hele rekrutteringsspørgsmålet op på et mere strategisk niveau,« siger han.

Ralf Hemmingsen er ikke selv medlem af virksomhedsbestyrelser.
»Jeg er ikke blevet spurgt,« siger han.

Støvsuget for universitetsfolk
I en tid hvor regeringen næsten dagligt opfordrer universiteter og erhvervsliv til at arbejde mere sammen for at udvikle nye idéer, er det besynderligt at virksomhederne ikke åbner dørene til de hellige bestyrelseshaller, mener lektor Caspar Rose fra CBS.

»Virksomheder kunne have stor gavn af den viden, den kritiske tankegang og den mere forbrugerorienterede fokus, som findes på universiteterne,« siger han.

Alligevel er virksomheder som TDC, Lundbeck, IBM Danmark og Novo Nordisk støvsuget for folk der er valgt fordi de arbejder på højere læreranstalter.

»Det er ikke bevidst,« siger juridisk direktør Ole Ramsby fra Novo Nordisk.
»Vi vil også meget gerne have flere udlændinge og kvinder i bestyrelsen, men af en eller anden grund er de svære at finde,« siger han.

Tæt på kroppen
En gang om året skaber Novo-bestyrelsen en profil over de nye medlemmer bestyrelsen har brug for. Et headhunterfirma hjælper med at finde de rette personer.

»Vi går især efter praktiske kompetencer. Vi har for eksempel et medlem som er speciallæge i almenmedicin og tidligere koncerndirektør i Pharmacia.

Den profil udelukker ikke universitetsfolk, men det er bare ikke de folk headhunterfirmaet finder,« siger Ole Ramsby.

Han understreger at Novo har et omfattende netværkssamarbejde med universiteterne, så medicinalfirmaet har universitetsfolk tæt på kroppen, mener han.

Tæt på hjernen
Til gengæld har erhvervslivet ingen problemer med at finde ind til hjernen af universiteterne. I bestyrelsen for Københavns Universitet sidder direktører fra Lundbeck og Haldor Topsøe A/S.

Aalborg Universitet har en tidligere direktør for Aalborg Industries A/S og en nuværende direktør for teleselskabet RTX Telecom A/S i sin bestyrelse.

Bestyrelsen på Aarhus Universitet rummer en tidligere direktør for Arla Foods. Og på Syddansk Universitet sidder en statistikdirektør fra Mærsk og direktøren for Sygesikringen Danmark.

Bestyrelsen på Copenhagen Business School tæller topfolk fra B&O, Microsoft Denmark samt skilte- og mærkningsfirmaet Ejnar C. Kjeldsen.

Som undtagelsen der bekræfter reglen, er rektor for CBS medlem af bestyrelsen i høreapparat- og headsetselskabet GN Store Nord.

Masser af fordomme
Fordomme er skyld i manglen på universitetsfolk i virksomhedsbestyrelser, mener rektor på Syddansk Universitet, Jens Oddershede.

»Det er et kæmpe problem at universiteterne stort set ikke er repræsenteret i virksomhederne.
Forklaringen er formentlig fordomme.

Universitetsfolk er bange for at komme i lommen på kapitalen og miste deres uafhængighed. Virksomheder frygter forskertyper fulde af akademiske forbehold og uden handlekraft. Begge dele er noget sludder,« siger Jens Oddershede.

Han er medlem af en håndfuld bestyrelser. Blandt andet A.P. Møller virksomheden Roulunds Rubber Group.
Ikke alle universitetsfolk er egnede til bestyrelsesarbejde, som er en kompetence i sig selv, mener Jens Oddershede.

»Ellers er der stort set ingen grænser for hvor vi kunne sidde. Vi får værdifuld praktisk erfaring. Virksomhederne får den sidste nye viden om alt fra afsætning, marketing til ledelse, organisering,« siger han.

Rektoren erkender at der er kulturforskelle mellem universiteter og virksomheder.

»Men forskellen er en værdifuld inspiration,« siger Jens Oddershede.
Flere og mere omfattende netværk mellem forskere og erhvervsliv ville skaffe universitetsfolk ind i varmen hos virksomhederne, mener Jens Oddershede.

Tonni Vinkel Sørensen er
freelance journalist.