Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Videnskab
Danskere overalt i verden kan læse arabisk på Københavns Universitet. Alt hvad de behøver er en internetforbindelse og lysten til at lære nyt
Hädhihi §ä’ila miSrïya. Taskun fi r-rïf.« Dette er en egyptisk familie. De bor på landet, lyder oversættelsen. Lektion syv på første del af arabisk-studiet er i gang. De langsomt udtalte sætninger strømmer ud af computerens højtalere ved et klik på lydikonet under de farvestrålende illustrationer fra Mellemøsten på propædeutikkurset i arabisk.
Studieadjunkt June Dahy og amanuensis Ulla Prien på Institut for Mellemøstlige, Asiatiske, Eskimologiske og Østeuro-pæiske Studier har stået bag lærerummet for de arabiskstuderende på nettet som gik i luften i 2002.
Egentlig var ‘Fjernundervisning i den nære Orients arkæologi, sprog og kultur’ som hjemmesiden hedder i dag, primært rettet mod de oldtidsfagsstuderende på åben uddannelse. Interessen for at læse arabisk har i en årrække været stigende, og derfor besluttede det daværende Carsten Niebuhr Institut i 2000 at satse på udviklingen af netba-seret undervisning for at gøre det muligt for flere at læse arabisk på åben uddan-nelse eller som tilvalgsfag og for at gøre uddannelsen mere fleksibel for de fuldtidsstuderende.
Allerede nu tiltrækker arabisk mere end 50 studerende på Åben Uddannelse om året. Før var antallet nede på 30 hvert andet år står der i en ny rapport om netbaseret læring på KU.
Dødt medie
Da June Dahy og Ulla Prien begyndte, var spørgsmålet først og fremmest: Hvor langt kan man gå med sprogundervis-ningen via et dødt medie når sprog er noget der foregår mellem levende mennesker?
»Ideen bag kurset har været at skabe en helt ny undervisningsform på nettet. At læse, lytte, udtale og skrive arabisk kan man komme rimelig langt med uden en levende lærer, men man lærer ikke at tale sproget uden at have levende mennesker at samtale med,« forklarer June Dahy.
Og så alligevel.
»Mine fjernstuderende kan indtale lydfiler og sende til mig. Dem kan jeg så rette. På den måde har vi skabt et netbaseret sproglaboratorium. Til efteråret starter vi med videokonferencer på nettet, og de studerende får en masse øvelser der hører til, men det bliver nok svært at skabe den synergieffekt der opstår når 15-20 mennesker sidder i samme rum og skal tage stilling til et problem,« siger Ulla Prien.
Det virtuelle klasseværelse er den helt store udfordring for de to undervisere. Planen er nemlig at lægge en hel BA i arabisk ud på Internettet inden for de næste tre-fire år. Og det kan kun lade sig gøre ved også at gøre den kommunikative del af sprogstudierne virtuel.
Til trods for at det har taget sin tid at skabe nye undervisningsformer – og stadig gør det, så er det arbejdet værd, mener June Dahy:
»Nogle ting går tabt ved undervisning på nettet, andre ting bliver vundet. Reelt kan vi først se det til eksamen, men mit indtryk fra de eksamener jeg lige har været censor på, har været at de fjernstuderende har en virkelig flot udtale.«
Men netundervisning kan ikke gøre det ud for den eneste undervisning. Helt almindelig klasseundervisning er nødvendig selv om det kan være besværligt når man bor fire timer væk som fx fjernstuderende Dorte Stig Madsen der til daglig underviser i russisk, spansk og fransk på Ribe Katedralskole.
»Jeg har valgt studiet i København frem for på Syddansk fordi det udstråler kvalitet. Jeg kunne nok godt have valgt det selv om der ikke var fjernundervisning, men jeg ville ikke have været halvt så god til at udtale arabisk hvis jeg kun havde haft bøgerne og klasseundervisningen fordi det er meget nemt at få repeteret det talte sprog på Internettet.«