Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Udland

Voldsom uro på franske universiteter

Studenteroprør — Fransk politi har rektorernes tilladelse til at bruge tåregas, når de studerende demonstrerer. Dansk lektor, der underviser på Sorbonne Universitet i Paris er oprørt over situationen.

Frankrig er kendt for store demonstrationer, der kan virke voldsomme efter danske forhold. Denne forsommer har også landets universiteter været ramt af strejker, blokader og demonstrationer i et omfang, der ikke er set længe.

Op mod 70 procent af de franske universiteter har været besat af studerende siden præsident Emmanuel Macron er begyndt at reformere universiteternes optag.

Jeg skulle gå ind i en sal og afholde den eksamen, der var planlagt for mine studerende, selv om de var blevet gasset og slået af politiet nogle minutter tidligere

Lektor Matthias Dressler-Bredsdorff, Sorbonne

Danske Matthias Dressler-Bredsdorff er uddannet cand.mag. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet 2016, og han har oplevet den strejke, de studerende har gennemført i snart to måneder på Sorbonne Universitetet, hvor han underviser som lektor i dansk på Nordisk Institut, på nærmeste hold.

Det har påvirket hans hverdag på en meget jordnær måde – og hele hans opfattelse af, hvad universitetet er for en institution.

Politi, politikere og ikke mindst ledelserne på mange af de franske universiteter har nemlig slået igen mod de studerende på en måde, som Matthias Dressler-Bredsdorff – med sin danske baggrund – ikke havde forventet.

Krav om eksamen oven på tåregas

Matthias Dressler-Bredsdorff skulle have sine elever til eksamen for nogle uger siden. Men det udviklede sig surrealistisk, siger han:

Macrons lov

Hidtil har der været frit optag i en stor del af det franske universitetssystem, men det bliver nu ændret.

Præsident Emmanuel Macron har netop fået vedtaget sin ‘reform af optag på de højere uddannelse‘ eller på fransk »Loi sur la l’orientation et la réussite des étudiants«.

Universiteternes ledelser begyndte at implementere loven, allerede inden den var vedtaget, som de gældende, officielle optagelseskrav til studiestarten i 2018.

»Flere dage i træk mødte jeg ind på arbejde på Sorbonne, hvor det første, der mødte mig, var studerende, der blev gasset og slået af politiet ved indgangen. Så skulle jeg igennem en kæde af fransk politi, der skulle tjekke min identitet, og da de havde sluppet mig igennem, tjekkede medarbejdere fra universitetsadministrationen mig endnu engang,« siger han.

Derefter ville universitetet have ham til at holde eksamen for sine elever under de usædvanlige forhold:

»Jeg skulle gå ind i en sal og afholde den eksamen, der var planlagt for mine studerende, selv om de var blevet gasset og slået af politiet nogle minutter tidligere. Ledelsen mente, det var helt fine forhold at holde en eksamen under, og det har været chokerende for os at opleve,« siger Matthias Dressler-Bredsdorff.

Studerende som ‘eksterne faremomenter’

Han mener, at hændelserne på universiteterne dette forår skal ses i en større kontekst: Efter de mange terrorangreb i Frankrig de seneste år, er sikkerhed blevet det helt store emne.

»Der er kommet et behov for sikkerhed, men sikkerhed for hvem? Man instrumentaliserer den frygt for terrorattentater, der er i samfundet for at kvæle den politiske debat. Universiteterne har allerede skrevet ud til offentligheden, at på grund af ’eksterne faremomenter’ var de nødt til at lukke universiteterne. Det var deres argument for at lukke Sorbonne i en måned, men hvem er de eksterne faremomenter? Det må jo være de studerende,« siger han.

»Under den hat siger universitetets ledelser så, at de er nødt til at lukke universitetet ved hjælp af politi,« siger Matthias Dressler-Bredsdorff.

Professorer trues med disciplinærsager

Matthias Dressler-Bredsdorff fortæller, at han oplevede det som »ulækkert« at skulle gennem politiafspærringer for at komme på job:

»Jeg nægtede at afholde eksamen. Og sammen med mine kollegaer her på Nordisk Institut har vi alle nægtet at holde eksamener under politiovervågning. Derudover har jeg startet en underskriftindsamling på Sorbonne for at lægge pres på dekanatet og rektoren, for vi kan ikke arbejde under de her forhold.«

Flere professorer er allerede blevet truet med disciplinærsager, hvis de ikke makker ret og gør, som dekanen siger. Arbejdsklimaet er brudt sammen

Lektor Matthias Dressler-Bredsdorff, Sorbonne

Matthias Dressler-Bredsdorff er ikke specifikt bekymret for sin egen fremtid – alle hans kollegaer står i en usædvanlig situation, siger han:

»Som en konsekvens af alt det her er mange nu begyndt at melde sig ind i fagforeninger, for de kan godt se, at ledelsen ikke har andre interesser end regeringens. Flere professorer er allerede blevet truet med disciplinærsager, hvis de ikke makker ret og gør, som dekanen siger. Arbejdsklimaet er brudt sammen,« siger Matthias Dressler-Bredsdorff.

Video af sammenstød mellem studerende og politi, der anvender tåregas foran Sorbonne den 29. maj optaget af en af Matthias Dressler-Bredsdorffs studerende.

Macrons politik vil vinde

Selv om situationen på de franske universiteter virker højspændt denne sommer, får demonstrationerne ingen indflydelse på Macrons reformer. Det mener Jørn Boisen, institutleder på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk ved Københavns Universitet, der har indgående kendskab til Frankrig.

»Hvis man oplever det indefra, virker det selvfølgelig voldsomt, men set udefra er det bare et lillebitte blop. Demonstrationerne og uroen vil ikke få nogen reel politisk eller sociologisk betydning. Universitetsreformen er en blandt mange franske reformer, og de fleste kan godt se, at reformer er nødvendige. Og universiteternes situation er uholdbar,« siger Jørn Boisen.

Hvis man oplever det indefra, virker det selvfølgelig voldsomt, men set udefra er det bare et lillebitte blop

Institutleder Jørn Boisen, Engerom

Det franske universitetssystem er præget af nogle eliteuniversiteter med høje adgangskrav, der er meget vanskelige at komme ind på. Til gengæld har der (indtil i år) været frit optag for alle med en studentereksamen på de øvrige universiteter. Frafaldet på uddannelserne har dog inden for det første år har ligget på lige under 50 procent.

Men det er kun i teorien, at optaget har været frit, forklarer Jørn Boisen, for på de mest populære studier, fx psykologi, har der simpelthen ikke været plads til de mange, der har skrevet sig ind. Derfor måtte man i 2017 gribe til lodtrækning, og alle i universitetsmiljøet kan se, at det er uholdbart at lade den rene vilkårlighed råde, siger han.

Demonstranterne er i mindretal på franske universiteter

De franske universiteter har været kronisk underfinansierede igennem mange år, selv om studenteroptaget er boomet. Og demonstrationerne vil ikke vil få nogen betydning, når det gælder Macrons vilje til at ændre på universiteternes optagesystem, mener Jørn Boisen.

Min fornemmelse er, at de studerendes demonstrationer er kommet i gang som et påskud, som de har manglet for at demonstrere

Institutleder Jørn Boisen, Engerom

»Min fornemmelse er, at de studerendes demonstrationer er kommet i gang som et påskud, som de har manglet for at demonstrere. Det er typisk de studerende, der er inde, der har protesteret imod reformerne og ikke dem, der kan komme i klemme i fremtiden. Det er et klart mindretal – og ofte sammen med folk, der ikke er indskrevet – der har sat nogle aktioner i gang, der er gået ud over mange andre studerende, der til gengæld har fået aflyst eller udskudt deres eksamener på en række af de større universiteter, selv om bevægelsen er feset ud,« siger Jørn Boisen.

Det har blandt andet vist sig, ifølge Jørn Boisen, at 70 procent af de studerende på de 20 største universiteter i Frankrig, der har været besatte i dette forår, i virkeligheden var imod aktionerne.

Jørn Boisen beskriver bevægelsen bag demonstrationerne som ’ultraminoritær’ med mange og uklare mål iblandet alt fra atomkraftmodstand til protester imod Israel, jernbanereformer og folk der spiser kød.

Protesterer imod urimelige optagelseskrav

Set fra Matthias Dressler-Bredsdorffs skrivebord på Sorbonne er billedet et andet.

Han nævner en af sine studerende, Alexander, der har taget en teknisk studentereksamen, men som alligevel er begyndt på en akademisk uddannelse på Sorbonne i dansk, hvor han ifølge Matthias Dressler-Bredsdorff har klaret sig rigtig godt.

Det med småt

Macrons nye optagelseskriterier gælder ikke kun karaktergennemsnit. De studerende skal også skrive et ‘ansøgningsbrev‘ (lettre de candidature).

Desuden kommer universiteterne fra 2018 til at kunne se ansøgerens navn og uddannelsessted. Kritikere frygter det kan føre til diskrimination.

De studerende har blokeret universiteter i hele Frankrig. Nogle universiteter var besatte i over en måned, andre blot i nogle få dage. Flere universiteter valgte at lukke for al undervisning i over en måned.

Alexander ved, siger Matthias Dressler-Bredsdorff, at hvis Macrons lov havde været gældende, da han søgte ind på universitet, var han ikke blevet optaget, for en teknisk studentereksamen vurderes til at være mindre værd en almindelig studentereksamen.

»Alexander kæmper ikke for egne rettigheder. Han kæmper solidarisk, så fremtidige studerende kan få samme mulighed som han selv fik for at forfølge deres drømme,« siger Matthias Dressler-Bredsdorff, der i øvrigt som Jørn Boisen vurderer, at de studerende næppe vil have fået noget ud af deres protester, når sommerferien er ovre.

Han anerkender til gengæld de studerendes mod.

»Det er meget vanskeligt at sige, hvor mange der er imod reformerne, for dem der møder op, er dem, der er indstillet på at blive mødt af den statslige vold, der er på spil – og det kræver mod. Der er helt sikkert mange studerende, der er for Macrons lov, men jeg kan se, også her på Nordisk Institut, at når de studerende ser, hvordan statsmagten og deres eget universitet besvarer dem, der benytter deres demokratiske ret til at demonstrere med vold, så vender de om og siger, at ’okay, der er noget her, der ikke er rigtigt’,« siger Matthias Dressler-Bredsdorff.

Jernnæven i fløjlshandsken

Matthias Dressler-Bredsdorff siger, at forårets hændelser har sat tanker i gang hos ham:

»Når man skræller den humanistiske lingo fra universiteterne væk, hvad er universitetet så? I denne undtagelsessituation er det blevet tydeligt for enhver – og hvert fald for de studerende – at hvis der er noget, universiteterne er fuldkommen ligeglade med, så er det de studerende. Hvorfor skulle man ellers lukke universitetet administrativt i en måned?« siger han og fortsætter:

… hvis der er noget, universiteterne er fuldkommen ligeglade med, så er det de studerende

Lektor Matthias Dressler-Bredsdorff, Sorbonne

»Hvis der til gengæld er én ting, universiteterne går op i, så er det, at de studerende får et diplom, så de kan komme videre. Alt det her med, at universitetet er et sted for samtale og argumentativ debat er noget, vi bare går og siger,« siger Matthias Dressler-Bredsdorff.

»Situationen åbenbarer, at når det kommer til stykket, er universitetet en statsinstitution, som har én central rolle, og det er at få folk igennem systemet hurtigst muligt og uden brok. Samtidig får vi så en lille generation af universitetsstuderende, som oplever, at samfundet behandler dem som kriminelle. Det gør, at de mister tilliden til samfundets institutioner og deres ældre. Det er farligt og skaber en kynisme, som ingen kan være tjent med,« siger Matthias Dressler-Bredsdorff.

Annonce

Seneste