Vordende jordbrugsøkonomer gør dine dårlige vaner til en god forretning

De fleste kantiner på Københavns Universitet lukker typisk flere timer før bøgerne bliver pakket sammen og lyset slukkes på læsesalene. Melder sulten eller tørsten sig herefter, må man gå langt for at stille den.

Det erfarede Mathias Sixten og Casper Ladefoged igen og igen. De havde, siger de, bare lyst til »en sukkercola og et spark over benene«, når de studerede sent om aftenen eller tidligt om morgenen på Frederiksberg Campus, hvor de læser jordbrugsøkonomi.

De kunne højst få sparket.

Men så besluttede de sig for at gøre noget ved det.

For to år siden smed de 25.000 kroner hver efter en kaffeautomat, en snackautomat og en virksomhedskonto i banken. Og sådan startede deres lille firma på Frederiksberg Campus, som i dag tæller endnu en automat på Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek i Gothersgade.

»Det er bare udbud og efterspørgsel«

»Man siger jo også, at alle gode ideer kommer af, at man opdager et behov, man selv har,« siger Mathias Sixten. »Og det er ikke raketvidenskab. Vi propper nogle ting i nogle automater, og så køber folk dem. Det er bare udbud og efterspørgsel.«

De to bruger kun et par timer hver uge på at drive automaterne og kan derfor nemt finde tid til det ved siden af studie og job. Det meste af den tid bruger de på at tage i supermarkedet og fylde indkøbskurven med tilbudsvarer, som de så sælger videre.

Alligevel har Mathias Sixten og Casper Ladefoged erfaret, at det kræver mere end køb og salg at drive en virksomhed.

Der er regnskaber, moms og skat, der skal ordnes – og ikke mindst et lille netværk, der skal plejes. Det tæller blandt andet bibliotekets altmuligmand (som godt kan lide at snakke om amerikansk politik) og universitetets administrationsmedarbejdere (der helst vil have Holly-barer i automaten).

»Vi får lært en masse om at drive en virksomhed på en meget lille skala,« siger Mathias Sixten.

»Ja – man skal bare springe ud i det,« tilføjer Casper Ladefoged. »Man skal finde sin edge. Overveje, hvor man selv har en fordel, og så bruge den. For eksempel kunne vi bruge det, at vi selv var studerende. Hvis man er det, og gerne vil være iværksætter, kan man overveje, om det er andet, man kan gøre, for at bidrage til studiemiljøet på campus.«

Ingen tarvelig Nescafé

Det er ikke kun et altruistisk motiv om at stille deres medstuderendes kaffetrang, der motiverer duoen. I så fald kunne de bare lave en frivilligt drevet studiecafé, ligesom man har gjort andre steder på universitetet. Casper Ladefoged og Mathias Sixten har valgt at gå firmavejen, fordi de gerne ville prøve kræfter med at drive en forretning.

»Og vi har jo skullet købe automaterne selv,« siger Casper Ladefoged. »Det er noget andet, end hvis man for eksempel kan få lokaler stillet til rådighed af universitetet. Vi har lagt vores egne penge i det.«

»Ja, vi har løbet en risiko ved at starte firmaet,« siger Mathias Sixten og tilføjer, at de sætter deres priser lavt. En kop kaffe koster otte kroner – »og den er lavet på friskkværnede bønner. Det er ikke bare en kop tarvelig Nescafé.«

Parret skønner, at de sælger 10-15 kopper kaffe om dagen oveni sodavand og snacks, der blandt andet tæller Ritter Sport og de førnævnte Holly-barer. Det giver rundt regnet en omsætning på 8.000 kroner om måneden (selvsagt minus de måneder, hvor universitetet har været lukket).

Som en sidegevinst har de fået et (måske ikke særligt overraskende) indblik i de studerendes snackvaner. Det sker, at deres kunder efterspørger sundere snacks i automaten, men de ender altid med at løbe på dato, mens Snickers-barerne bliver revet væk, siger Casper Ladefoged.

»Folk har meget usundere spisevaner, end de selv vil indrømme.«

Og de vaner kan man altså tjene penge på.