Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Uddannelse
EN UD AF 7727 I –’Er det dét her, jeg vil de næste tre og et halvt år?,’ nåede 20årige Miriam Jensen at spørge sig selv, da hun fik beskeden om, at hun var blevet optaget på Københavns Universitet. De næste måneder vil Uniavisen følge den nybagte religionsvidenskabsstuderende og hendes oplevelser på studiestartens overdrev. Læs første afsnit her.
Modsat tusinder af andre uddannelsessøgende sad 20årige Miriam Jensen ikke flitsbuespændt ved computeren, da mandag den 29. juli blev til tirsdag den 30. For med et snit på 10,2 var det så sikkert som det kunne blive, at hun ville blive optaget på Religionsvidenskab på Københavns Universitet. Så hvorfor ikke bare krybe ’calm and collected’ til køjs og i ro og mag nyde den glædelige nyhed efter en god nats søvn? Bestemt et rationelt ræsonnement.
Miriam Jensen måtte dog sande, at fornuften ikke altid er stærk nok til at holde ubevidste sommerfugle i ro. Søvnen blev ikke helt så rolig som planlagt. Flere gange vågnede hun – fristet: skulle man alligevel liiige tjekke om man var kommet ind?
Hun holdt dog, trods alt, stand fortæller hun smågrinende:
»Jeg havde nemlig lovet at ringe til min mor som den første, når jeg fik svar. Så det var alligevel bedst at vente til om morgenen.«
Det blev gode nyheder, som hun tirsdag morgen kunne meddele sin mor: Adgangskravet på Religionsvidenskab endte på et rent 8,0, og Miriam Jensen kan derfor nu officielt – og helt som forventet – kalde sig KU-studerende.
Men selvom optagelsen på ingen måde kom bag på Miriam Jensen, så gjorde det officielle ’go’ alligevel et overraskende stort indtryk på hende, fortæller hun til Uniavisen, da hun tager imod i sit nuværende domicil i Store Magleby, temmelig langt ude på Amager:
»Selv om man har forberedt sig på det, så bliver det pludselig virkeligt og lidt overvældende. Sådan lidt: Wow, nu skal jeg faktisk til at studere,« siger den kommende religionsvidenskaber.
»Jeg tog mig i hvert fald i at tænke ’er det dét her jeg vil i de næste tre og et halvt år?’, og ’skulle jeg måske have valgt noget andet?’. Men det varede måske ti minutter. Så var jeg bare rigtig glad.«
Beslutningen om at springe ud i en tilværelse som universitetsstuderende var da heller ikke en pludselig indskydelse. For Miriam Jensen, der blev student fra Roskilde Gymnasium i 2012, har det hele tiden været planen, at hun skulle have et enkelt sabbatår – og så i gang med at læse:
»Jeg føler mig klar nu,« siger hun.
»Men det var vigtigt for mig at få nogle andre erfaringer og oplevelser. Og så var jeg også bare lidt skoletræt efter gymnasiet.«
Det seneste år har derfor gået med at flippe osteburgers på McDonald’s i lufthavnen, arbejde frivilligt for Røde Kors og så – selvfølgelig, fristes man til at sige – en tre måneders backpacker-tur gennem Indien, Nepal, Thailand og Vietnam sammen med en flok efterskolevenner.
Men overvejelserne om fremtidens uddannelse har været med hende året igennem: Siden hun i gymnasiet blev engageret i Røde Kors, har det langsigtede drømmescenarium været en karriere i en hjælpeorganisation. Derfor foreslog gymnasiets studievejleder hende at læse til antropolog – en idé som Miriam Jensen hurtig blev hooked på, hvorefter Antropologi længe var drømmestudiet.
Der var dog en enkelt, men betragtelig hage: Antropologistudiet i København er blandt de mest eftertragtede studier i Danmark (i år endte adgangskravet på 10,9 – det ottende højeste af alle uddannelser, red.). Så selv med sit fine snit kunne det blive meget vanskeligt for Miriam Jensen at blive optaget.
Derfor overvejede hun også at søge ind på studiet i Aarhus. Det blev dog ved tanken: Smilets by var trods alt for langt væk fra familie og omgangskreds. Og samtidig var Miriam Jensen også blevet opmærksom på religionsvidenskaben:
»Især da jeg var ude og rejse, blev jeg mere og mere interesseret i religion, i sådan en grad at en af mine venner sagde: ’Du skal gøre noget mere ved det her’,« fortæller Miriam Jensen, og forsætter begejstret:
»Og det er jo vildt, hvad religionen kan. Ude i junglen var der den her guide fra Burma, der tog en kæmpestor og giftig edderkop op og gik rundt med den, fordi han mente at den medicin en munk havde givet ham, ville beskytte ham mod at dø.«
Disse oplevelser – kombineret med en positiv oplevelse ved et af KU’s åbent-hus-arrangementer – overbeviste Miriam Jensen om, at der var alternativer til antropologien.
Politiken skriver i deres dækning af studieoptaget, at de nye studerende er målrettede, fornuftige og pragmatiske – fx vælger de uddannelse i forhold til senere jobmuligheder. Er det slet ikke indgået i dine overvejelser om at begynde på et humanistisk studium?
»Jeg tænkte over det i starten. Men en studievejleder fra Studievejledning Sjælland har påvirket mig rigtig meget til at tænke anderledes. Hun sagde til mig ’jeg kan godt fortælle dig, hvor mange arbejdspladser, der er i dag, men ikke om fem år’. Det synes jeg er vigtigt. Og så har min mor også virkelig opfordret mig til at gøre det jeg vil, da hun ikke selv valgte studie efter interesse.«
Under samtalen med Miriam Jensen virker det som om, at den tvivl, hun tidligere beskrev, er forsvundet. Taget i betragtning at hun skal til at kaste sig ud i en ny tilværelse som universitetsstuderende – med alt hvad det indebærer af faglige udfordringer, nye mennesker en masse og en SU-baseret økonomi – virker hun imponerende rolig. Og det er hun da også, bekræfter hun. Sådan da.
»Nu skal det jo ikke lyde som om, at jeg bare er sådan én der er helt fyldt op af selvtillid,« griner hun.
»Det er nok fordi jeg længe har forberedt mig på, at jeg skulle i gang med at studere. Men jeg er i hvert fald ret indstillet på bare at tage det, som det kommer.«
Hun ler igen:
»Men jeg er også typen, hvor det sikkert kommer i sidste øjeblik. Jeg kan forestille mig, at jeg bliver helt vildt nervøs dagen inden den første dag på studiet. Men indtil videre glæder jeg mig først og fremmest.«
Det hænger måske også sammen med, at det – som hun næsten undskyldende – formulerer det ’kører rigtig godt’ for tiden.
Udover optagelsen på KU, skal Miriam Jensen til at starte nyt job i Lagkagehuset, ligesom hun i august og september skal være med til at gennemføre en informationskampagne for Røde Kors på landets gymnasier.
Faktisk er der kun én ting, som hun endnu mangler at få helt styr på. Hovedgaden i Store Magleby er ikke den mest traditionelle adresse for en KU-studerende, og det gælder heller ikke just interiøret i den lyse stue, hvor Miriam Jensen har inviteret på kanelboller: Der er hvide, broderede duge på bordene, et klassisk Skagensmaleri på væggen og generelt godt fyldt med blomster, nips og guldrammer.
Forklaringen er, at Miriam Jensen for tiden bor hos sine bedsteforældre. Det har hun været rigtig glad for, ikke mindst fordi placeringen passede godt med hendes fuldtidsarbejde i Lufthavnen.
Men nu er hun – ligesom tusinder af andre unge – aktivt boligsøgende. For selvom Religionsvidenskab har hjemme på Amager, så ligger studiet stadig et godt stykke væk fra Tårnby Station (plus det løse).
»Jeg vil da også gerne ind til byen. Men det fungerer godt at bo her, og dukker der ikke noget op, så kunne jeg godt forestille mig at blive boende det første studieår. Jeg er ikke desperat, måske fordi jeg allerede har prøvet at bo for mig selv i Roskilde, mens jeg gik i gymnasiet.«
På vej ud peger hun på den tilstødende stue, hvor et meterlangt akvarium flankeres af stopfyldte bogreoler:
»Og så er det altså meget passende, at have sit eget bibliotek, når man skal til at begynde på universitetet.«
Nicklas.lund@adm.ku.dk