Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Videnskab
FORSKNINGSMILJØ - To år efter åbningen af Center for Sund Aldring ved Københavns Universitet, summer det tværfaglige center af liv. Med hele 26 ph.d.-studerende og 19 postdoc’er knyttet til centrets forskning, er de yngre forskere for alvor begyndt at sætte deres fingeraftryk på aktiviteterne.
De seneste måneder har således budt på flere forskellige initiativer arrangeret af et netværk af yngre forskere, som repræsenterer alle centrets fem programmer fordelt ud over både Det Sundhedsvidenskabelige, Det Humanistiske og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.
Formålet med netværket af ph.d.’er og postdoc’ere er at skabe en tværvidenskabelig platform på tværs af de forskellige programmer og at styrke de sociale forbindelser mellem yngre forskere, der sidder så forskellige steder som KUA, Panum, Bispebjerg Hospital, og Center for Sundhed og Samfund.
I marts organiserede netværket af yngre forskere en succesfuld workshop med titlen How to make a great poster, hvor deltagerne lærte at udforme en god plakat. Underviser på workshoppen var cand.comm. Lars Mathiasen fra Swift & Gelinde APS, der bl.a. kunne fortælle, hvorfor mange videnskabelige plakater er af tvivlsom kvalitet, og hvordan man kan forbedre sin plakat, så den bedre kommunikerer til forskere fra andre discipliner.
Deltagerne havde på forhånd produceret en plakat og fik på workshoppen mulighed for at evaluere deres egen og andres med udgangspunkt i de principper og tekniker de havde erhvervet i løbet af dagen. Der var deltagere fra alle Sund Aldrings programmer, og resultatet af alle anstrengelserne kunne senere beundres af deltagerne til den konference, som netværket arrangerede to måneder senere.
Plakatworkshoppen var samtidig en opfølgning på et ét-dagskursus, som blev afholdt i efteråret 2010, hvor ph.d’ere og postdoc’er tilknyttet Center for Sund Aldring havde mulighed for at blive undervist i mundtlig præsentation og fremstilling. Til trods for, at denne type kursus- og træningsaktiviteter lige såvel kunne foregå i regi af forskerskoler eller institutter, er pointen at netværket af yngre forskere er med til at styrke den interne udveksling og faglige sparring mellem programmerne og ikke mindst mellem ph.d’ere og postdoc’er.
Hvad betyder sund aldring egentlig? Handler det om at blive 100 år gammel? Drejer det sig om evigt liv? Om at holde hjernen frisk – eller at forebygge lidelser i alderdommen? Den 6. maj afholdt netværket for yngre forskere for første gang en tværfaglig konference i Henrik Dam Auditoriet på Panum under overskriften Forever Young.
I et forsøg på at etablere en fælles grund for besvarelsen af de indledende spørgsmål, havde netværket inviteret tre hovedtalere. Først talte dansk gerontologis grand old man, læge Henning Kirk, om visdom uden skrøbelighed, og dernæst kunne lektor Susanne Bügel fra Life fortælle, hvorfor kosttilskud ikke er vejen til evig ungdom.
Som afslutning på dagen tog professor Thomas Cole fra University of Texas deltagerne på en historisk tour-de-force gennem aldringsbegrebets mening og betydning i forskellige tidsaldre. Desuden præsenterede seks yngre forskere fra centrets fem programmer resultater fra deres egen forskning, behørigt vinklet ud fra dagens tema.
Præsentationerne var vidt forskellige og åbnede for interessante tværfaglige diskussioner. Hvor én beskrev aldring som en sygdom i sig selv, hævdede andre, at der i tiden er en tendens til at sygeliggøre aldring.
I løbet af præsentationerne blev deltagerne meget klogere på betydningen af henholdsvis god søvn, muskelfunktion og telomerer for sund aldring. Én oplægsholder, der har rundet de 50 år, ironiserede over at tilhøre gruppen af yngre forskere og pegede på, at dette er udtryk for en begrebsmæssig sammenblanding af alder og akademisk anciennitet. På denne måde viste konferencen Forever Young ikke alene, at der er behov for diskussioner af aldring og sundhed på tværs af faglige skel og programmer, men også at der er vilje og engagement til rent faktisk at tage dem.
Tværfaglighed var også øverst på dagsordenen en uge senere, da 100 mennesker d. 13. maj mødtes til Center for Sund Aldrings årsmøde i DGI-byens konferencelokaler på Vesterbro i København.
En gruppe af yngre forskere var blevet bedt om at stå for eftermiddagens faglige indslag og havde besluttet sig for at arrangere en form for tematiseret skattejagt, hvor deltagerne i grupper skulle bevæge sig igennem fem forskellige rum. I hvert rum mødte grupperne tre yngre forskere, som optrådte med en aldringsrelateret sketch eller case, som grupperne derefter skulle diskutere og brainstorme på.
The Hunt for the Elixir of Life, som denne aktivitet hed, tog således form af en tværfaglig konkurrence, hvor grupperne i de enkelte rum blev bedømt dels på deres evne til at anskue sketchen eller casen ud fra et tværfagligt perspektiv, og dernæst på deres evne til at fungere som et team. Undervejs stødte grupperne på en gravid kvinde på besøg i lægekonsultationen, et par storrygende stålarbejde til sundhedstjek på arbejdspladsen, en social konflikt på plejehjemmet, et generationsopgør mellem fitnessrummet og tv-stuen, og endelig en mental udfordring i skaklubben.
Navnlig én gruppe udmærkede sig i jagten på livets eliksir og opnåede maksimum point i tre ud af fem rum. Stor var deres ærgrelse imidlertid, da livets eliksir viste sig at være en and, og at de som præmie i stedet måtte nøjes med en flaske kildevand og en skridttæller hver. De mange idéer, som kom ud af jagten på livets eliksir, vil til gengæld blive samlet i et katalog, som Center for Sund Aldring vil anvende til at planlægge nye faglige tiltag på tværs af programmerne, i hvilken netværket af yngre forskere utvivlsomt vil komme til at spille en vigtig rolle.
Deltageres oplevelser og vurdering af arrangementet kan følges på denne blog.