Djævlebakken

VINTEREN GAV EN længe ventet mulighed for at nyde suset ved kælketure ned over Dyrehavens Djævlebakke og andre stejle skrænter. I disse dage, hvor foråret endelig har meldt sin ankomst, kan vi desværre også se tilbage på en vinter, hvor KU har stået faretruende tæt på en anden slags skrænt: Den økonomiske. Det billede står ikke mindre tydeligt, nu hvor vi har taget hul på budgetprocessen for det kommende år.

Siden budget 2010 blev besluttet, har vi været igennem nogle triste og ubehagelige uger med fratrædelsesordninger og afskedigelser på flere fakulteter og i administrationen på Frue Plads. Det har også været uger præget af usikkerhed blandt nogle af de studerende, især på det biologiske og geografisk-geologiske fagområde.

DET HAR SELVSAGT været en ubehagelig tid for alle. Også selv om nedskæringerne var nødvendige i en situation, hvor politikerne først meget sent besluttede sig for (en ringe) tildeling af frie basismidler, hvor det økonomiske langtidsperspektiv er usikkert og hvor KU’s revisorer meget klart har sagt, at vi ikke bør trække på universitetets relativt lille egenkapital.

Vi har forsøgt at gøre det svære forløb tåleligt. Men flere medarbejdere har givet udtryk for, at de oplevede forløbet omkring vinterens nedskæringer som en uventet og dramatisk ‘chokproces’. Den oplevelse har understreget nødvendigheden af den ændring af budgetprocessen, som i et stykke tid har været undervejs, og som nu bliver implementeret.

FOR DET FØRSTE skal vi iværksætte budgetprocessen endnu tidligere end hidtil. Der skal være bedre mulighed for at gennemgå og vurdere mulige økonomiske scenarier og mulige prioriteringer, inden vi lukker budgettet i december. Bestyrelsen og Hovedsamarbejdsudvalget vil derfor allerede i de kommende uger blive orienteret om mulige økonomiske scenarier helt frem til 2013. Det forbedrer muligheden for at langtidsplanlægge- og prioritere. Og gør det tydeligere for alle, hvorfor vi prioriterer, som vi gør – og hvordan alternativerne ser ud.

For det andet skal vi sikre, at medarbejdere og studerende på KU mere løbende bliver orienteret om den økonomiske situation uden at ‘male fanden på væggen’ og sprede unødig panik.

For det tredje skal der en fælles indsats til. Alle fra fakulteter, institutter og administrationen til studenter- og medarbejderorganisationer må holde fokus på, hvordan universitetets udgifter kan reduceres: Bruger vi kvadratmeterne fornuftigt, har vi de rigtige administrative eller organisatoriske projekter, er vi gode nok til at spare på energiregningen og så videre? Vi skal også holde fokus på, hvordan KU’s indtægter kan øges via eksterne midler til forskningen, muligheden for at fastansætte medarbejdere på eksterne midler, men også via øgede taxameterindtægter.

DER ER ALTSÅ meget, vi selv kan gøre for at rykke os længere væk fra skrænten. Men det er selvfølgelig i meget høj grad på et politisk niveau, kampen for at undgå nedskridningen skal stå. Den opgave er central for KU’s ledelse. Både på det politiske niveau og i Danske Universiteter skal vi arbejde for at styrke universitetets muligheder for at leve op til regeringens ambition i det nye arbejdsprogram Viden, vækst, velstand, velfærd. Hvis kæden ikke allerede skal hoppe af ved det første led, viden, har vi alle en fælles interesse i stærke universiteter med topkvalitet i forskning og uddannelse. Det er viden, der skal trække væksten, velstanden og velfærden.

HVIS KU SKAL KUNNE stabilisere økonomien, sikre faglig vækst og sikre en rimelig balance mellem midler, som frit kan prioriteres af bestyrelsen versus konkurrenceudsatte midler, skal omkring halvdelen af globaliseringsmidlerne 2011-2012 afsættes som basismidler til universiteterne. Samtidig er der brug for et løft af de gradvist udhulede taxameterpenge. Det lille løft i 2009 for de laveste taxametre forslår ikke. Der er brug for et løft på 10.000 kroner for alle taxametre.

Sidst men ikke mindst er det afgørende, at politikerne nu fastlægger hvordan universiteternes vækst sikres efter 2012, hvor globaliseringsmidlerne udløber. Uden en sådan beslutning vil vi stå over for en yderligere økonomisk skrænt med deraf følgende opbremsning og usikkerhed. Det må ikke ske. Vi kan hindre det, hvis vi bruger det gode udgangspunkt, KU faktisk har, til at trække væk fra skrænten. Så kan vi også i de kommende år nøjes med at forbinde Djævlebakken med vinterens fornøjelser.

Rektor Ralf Hemmingsen: »Vi har forsøgt at gøre det svære forløb tåleligt. Men flere medarbejdere har givet udtryk for, at de oplevede forløbet -omkring vinterens nedskæringer som en uventet og dramatisk ‘chokproces’.«