Massefyringer skyldes rod i den centrale økonomistyring

LÆS OGSÅ REKTORS OG DIREKTØRS SVAR TIL DETTE INDLÆG: Finanskrisen er skyld i nedskæringer

Kære Ralf Hemmingsen

Mange af de almindelige medarbejdere på KU har fornemmelsen af, at der ikke er styr på centraløkonomien på KU. Bare to (af mange) eksempler på mine egne erfaringer:

Sidste november 2008 under den første massefyringsrunde på Biologisk Institut (BI) spurgte jeg, hvorfor det var BI, som skulle decimeres og ikke Life, og du svarede: »Hvis jeres økonomi var lige så sund som Lifes, så ville der ikke ske en massefyring (tilpasning) hos jer.« Tretten måneder senere er mere end 50 medarbejdere blevet fyret på Life.

Et andet eksempel er, at jeg i december 2008 opdagede, at flere millioner kroner fra en bevilling fra Grundforskningsfonden for 2008 ikke var indbetalt på vores konto. Vi undersøgte forgæves, hvor pengene var blevet af i KU’s økonomisystem, og til sidst lykkedes det os at overbevise Grundforskningsfonden om at overføre bevillingen igen til vores konto og kræve den første overførsel tilbagebetalt fra KU.

Skyggeregnskaber nødvendige

Når rektoratet skriver i sit svar til Claus Emmeches indlæg, at I har ansat 200-250 administratorer for at passe 6.000 eksterne bevillinger i KU, underbygger det den brede fornemmelse af, at administrationen/bureaukratiet er løbet løbsk.

For det første kan mange af de enkelte sager (maskiner, rejser, en måneds løn) administreres meget hurtigt.
For det andet burde rektoratet være klar over, at alle, som sidder med større bevillinger på KU, fører et skyggeregnskab, fordi det er umuligt at holde styr på forbruget igennem KU’s regnskabssystem.

Alle mine kolleger i udlandet kan slå deres bevillinger op på en computerskærm og se deres eget forbrug, ligesom med en privat bankkonto, men på KU er dette umuligt.

Lærerstaben på Biologi halveres

Derudover er konsekvenserne af den store nedskæring på BI meget alvorlige. Som bestyrelsens medlem Claus Bræstrup understregede i Universitetsavisen (14/12), tager det flere år at opbygge en dygtig forskningsgruppe, som kan konkurrere på internationalt plan.

Jeg har gjort det to gange, både på Aarhus Universitet og på KU, og det tog seks-otte år hver gang. Ved at fyre en eller to nøglemedarbejdere kan både forskergruppen og forskningsudviklingen ødelægges.

Lige nu oplever vi det ved fyringen af næsten 50 procent af vores lærerstab. Som Tom Fenchel endvidere beskrev, bliver institutledelsen svækket, undervisningskvalitet reduceret og samarbejdet på instituttet undermineret.

Bygninger rejses, kvaliteten sænkes

Vi læste nyheden i avisen Information om, hvordan du havde besluttet at prioritere større prestige-bygningsprojekter i 2010, herunder et nyt tårn på Panum Instituttet og en ny Niels Bohr-bygning.

Det kan godt være, at du er tilfreds med dette, men der er der rigtig mange medarbejdere og studerende på KU, som ikke er, når prisen herfor bliver en ringere undervisnings- og forskningskvalitet.