Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Frække damer og vilde mænd i zoo

Et gammelt arkiv under Zoologisk Have i København er blevet åbnet og bidrager med ny viden om race, køn og seksualitet i Danmark. Historikeren Anne Folke Henningsen er i gang med at læse alle kilderne igennem

Du er med i et forskningsprojekt, hvor I har fået adgang til et gammelt arkiv, der afslører, at Zoologisk Have og Tivoli udstillede kinesere, japanere, kirgisere og samer i årtierne omkring 1900. Hvad har I fundet frem til?

»Vi har i det foreløbige arbejde med kilderne fundet fire kerneområder, som vi undersøger nærmere. Det er dels spørgsmålet om køn og seksualitet/seksualisering i udstillingerne eller folkekaravanerne, som de også kaldtes, dels forestillinger og repræsentationer af racer og primitivitet, herunder også videnskabernes interesse for udstillingerne, samt deres karakter af tidlig edutainment.«

»Derudover handler det om den betydning, udstillingerne havde for skabelsen af danskernes forståelse af ’dem’ og ’os’. Det sidste, men ikke desto mindre meget vigtige aspekt, vi kigger på, er de udstillede menneskers agency – deres aspirationer og handlinger før, under og efter udstillingerne, som ikke altid var i overensstemmelse med udstillernes ønsker.«

»Arkivet er værdifuldt, fordi det giver mulighed for at komme tættere på ambitionerne med udstillingerne i Zoologisk Have. Folkene i karavanerne kom fra andre europæiske zoologiske haver eller blev rekrutteret af agenter, der tog ud for at finde folk til udstillingerne, og der findes en del korrespondance om dette i arkivet.«

»Men meget af vores materiale har vi tillige fra pressen, både hverdagspressen som for eksempel Politiken, der skrev en masse om udstillingerne, men også fra magasiner og satiriske tidsskrifter som Klods Hans, der skrev om udstillingerne, digtede sange og bragte tegninger og vittighedsreportager.«

Hvordan så samtiden på disse folkekaravaner?

»Karavanerne nød stor folkelig og videnskabelig interesse, og der var praktisk talt ingen kritiske røster. Fra videnskabernes synspunkt kunne de udstillede mennesker bruges af den spirende antropologiske og etnografiske forskning, der fokuserede på raciale forskelle og rangordninger.«

»Samtidig fungerede udstillingerne også som underholdning og folkeoplysning om fremmede folkeslag for masserne. Det sidste var et aspekt, som Zoologisk Haves direktør Julius Schiøtt understregede i sin udstillingspraksis.«

Var der slet ikke nogen videnskabelig kritik af udstillingerne?

»Videnskaberne virkede meget interesseret i udstillingerne, men vi har ikke fundet nogen kritik fra videnskabelig side i det materiale, vi har gennemgået indtil videre. Udstillingerne rundt omkring i Europa gav dog nogle indvendinger fra kristne grupper mod at udstille for eksempel kristne inuitter som dyr i zoologiske haver.«

»I Europa var der store forbindelser mellem udstillingerne i zoologiske haver og videnskabsfolk, der kom på besøg og fik lov til at undersøge de udstillede mennesker, fotografere dem, måle dem og veje dem. Formålet var at racebestemme dem og få dem indplaceret i en racial rangordning.«

»I dansk sammenhæng kan man også se, hvordan de videnskabelige diskurser om racialt betinget evolutionær anatomi slår igennem i pressens fremstilling af folkekaravaner. Eksempelvis forklarede man kirgisernes farvestrålende telte og spraglede beklædning med, at deres øjne ikke var lige så udviklede som vesterlændinges, hvorfor de havde brug for skarpe, klare farver for at kunne se dem. Om deres musik hed det sig, at det mest af alt lød som afsindig larm med brølende trommer og klirrende tamburiner, og at det skyldtes, at deres ører ikke var så fintmærkende som vores.«

Hvad har overrasket dig i arbejdet med kilderne?

»Det har den store seksualisering af de udstillede mennesker, særligt kvinderne, og de romantiske og seksuelle rela-tioner, som faktisk fandt sted mellem de udstillede mænd og danske kvinder.«

»En anden ting, som har overrasket mig, er den destabiliserende praksis og modstand, som flere af de udstillede udviste, når de for eksempel strejkede, stak af, berusede sig, stillede krav til kontrakter og holdt fast i de krav, de havde fået indført i kontrakterne, når de var her.«

»Kineserne fik blandt andet en klausul i deres kontrakter om, at kinesiske kvinder med indbundne fødder havde ret til at nægte at vise dem frem på udstillingerne. Det blev et stort tema, fordi der var mange læger, der var interesserede i at se dem, men kineserne stod stejlt på deres kontrakt.«

»Der var også eksempler på, at kirgiserne stak af om natten og gik på Alléenberg på Frederiksberg for at spille ringspil og more sig. Det skabte usikkerhed og problemer for arrangørerne, og viser, at.« selv i en situation af ekstrem magtmulighed fandtes små sprækker at agere i for de udstillede mennesker.«

Hvordan viste seksualiseringen af kvinder og mænd sig?

»Arrangørerne lavede faktisk præcise beskrivelser af, hvad de gerne ville have, når agenterne rejste ud for at finde folk. For kvindernes vedkommende var det især sangerinder, musikanter og -danserinder, som var efterspurgte.«

»Mænd var også genstand for seksualisering. Eksempelvis var de kirgisiske mænd
populære på grund af deres masku-line og aggressive heste-performances. En bemærkelsesværdig ting var også de danske kvinders interesse for de kinesiske mænd i Tivoli, som førte til en del forlovelser og i nogle tilfælde ægteskaber.

»Her er faktisk tale om en ny indsigt i raceforskningen, fordi man tit har set, at asiatiske mænd blev feminiseret eller set som aseksuelle. Men her optræder de faktisk som sek-suelt attraktive for danske kvinder.«

Hvad mener du, at vi kan lære af den historie, som I er ved at udfolde?

»Den relation, man fik skabt mellem danske, hvide beskuere og de udstillede ’vilde’, har bidraget til udbredelsen af en forståelse i Danmark om, at danskere er kulturelt og racialt overlegne andre ikke-europæiske befolkningsgrupper.«

»Denne forståelse blev måske ikke grundlagt med udstillingerne, men den blev i hvert fald forstærket og anskueliggjort for en meget stor gruppe mennesker, som ikke selv havde mulighed for at have direkte kontakt med verden udenfor.«

»Effekten af denne organiserede beskuen af ’de vilde’ har efter min opfattelse været til skade for den danske offentlighed, og trækker man en linje frem til i dag, kan man jo sige, at megen debat i samtiden netop handler om, at Danmark skal lukke sig om sig selv og finde sine rødder, fordi danskheden er det bedste.«

mwo@adm.ku.dk

Seneste