3F’s forslag om korte ferier er ikke smart, det er bare falsk fremdrift

Fagforbundet 3F har foreslået at sommerferien for de studerende på videregående uddannelser skal beskæres med én måned hvert år, så man samlet kan få studerende ud på arbejdsmarkedet 4,5 måneder tidligere. Dette er deres bidrag til debatten om de såkaldte 2. generationsreformer af samfundsøkonomien, som regeringen har sat i gang.

Det er absolut ikke udtryk for hverken faktaresistens eller privilegieblindhed, sådan som studerende og DSU-medlem Mads Hvidbjerg hævder i et indlæg i Uniavisen, at forholde sig kritisk til 3Fs forslag om at omlægge universiteternes sommerferien. Tværtimod burde man tage det seriøst, når det påpeges, at det rent logistisk ikke giver mening.

LÆS OGSÅ: Tag en måned af min sommerferie og giv mig mere kvalitet til gengæld.

Hvorfor skal vi altid diskutere, hvordan vi kan investere i uddannelse ved at tage fra uddannelserne? Det er ikke et nulsumsspil.

Samfundet kommer ikke til at spare penge på undervisningsudgifter med forslaget om kortere ferier, da der jo stadig skal foregå lige så meget undervisning uanset ferielængden.

Forslaget gør bare, at vi skal presse flere studerende igennem systemet på kortere tid – studerende der allerede er presset af diverse fremdriftsincitamenter, og som i øvrigt kæmper med et fagligt, socialt og psykisk efterslæb.

LÆS OGSÅ: Akademikernes formands indlæg i feriedebatten.

En sommer med undervisningsfri er det eneste tidspunkt i løbet af vores uddannelse, hvor vi selv kan vælge, hvordan vores studie skal struktureres. Kurser om sommeren giver os mulighed for at aflaste de ellers tunge kursusperioder.

Så måske skulle debatten handle om, hvordan vi skaber mere frirum og derfor kvalitet i vores uddannelsessystem …

Hele præmissen for 3F’s forslag er forkert, for der er ikke tre måneders undervisningsfri. Juni er en eksamensmåned for universitetsstuderende, og i august kan man risikere at skulle op til reeksamen.

Derudover skal tiden jo også bruges på forberedelse til det kommende semester, ligesom mange studerende bruger august måned på frivilligt at sørge for, at de nye studerende kommer godt fra start på universiteterne ved at melde sig som tutorer.

Så måske skulle debatten handle om, hvordan vi skaber mere frirum og derfor kvalitet i vores uddannelsessystem, ikke – igen – om, hvor hurtigt man kan få studerende ud på den anden side.

Derudover er der mange studerende, der rent økonomisk ikke kan bruge deres sommerferie på at fokusere på uddannelse. For mange er sommerferien tidspunktet, hvor man kan spare op til de kommende semestres udgifter. En undersøgelse fra Djøf viser, at 63 procent bruger sommerferien på at arbejde ekstra på deres studiejob.

Udover at 3F-forslaget i sig selv er skadeligt, er det også umuligt at implementere meningsfuldt. I perioden hvor der er undervisningsfri, har underviserne mulighed for at bedrive forskning og tage af sted til konferencer. Det ville gå ud over kvaliteten, hvis underviserne skulle have 11 måneders semesterperioder, da det ville give mindre tid til forberedelse og planlægning af undervisningsforløb.

Derudover ville der også være en praktisk problematik med udlandsophold og udveksling. Den undervisningsfri periode er jo ikke er noget, vi kun har besluttet i Danmark, perioden går på tværs af landegrænser.

Derfor afviser vi i DSF blankt, at forslaget kan føre noget godt med sig. I stedet ser vi gerne, at man investerer i kvalitet i vores uddannelsessystem og fokuserer på, hvordan studerende kommer godt igennem deres uddannelse, frem for hurtigt.