Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Tag en måned af min sommerferie og giv mig mere kvalitet til gengæld

Undervisningsfri — Det er udtryk for faktaresistens og privilegieblindhed, når studenterorganisationer og akademikernes interesseorganisationer vil bevare studerendes alt for lange ferier. Faktum er, at pengene kunne og burde bruges bedre end på at lade studerende spilde tid med undervisningsfri tid, skriver jurastuderende og DSU-medlem.

Jeg har de sidste par dage fulgt debatten om sommerferien på de videregående uddannelser tæt, og jeg er – for at sige det mildt – ret frustreret over den faktaresistens og privilegieblindhed, der plager debatten.

Fagforbundet 3F foreslog for nylig, at sommerferien for de studerende på videregående uddannelser skal beskæres med én måned hvert år. På den måde vil man kunne cutte fem måneder af en uddannelse til kandidatniveau og få unge studerende hurtigere i arbejde.

DEBATINDLÆG

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribenternes egen holdning.

Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.

Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.

Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.

Fra mit perspektiv er det en vaskeægte win-win-situation. For det første sparer samfundet penge til undervisningsudgifter og SU, som kan geninvesteres i at hæve kvaliteten på de videregående uddannelser eller et andet sted i uddannelsessystemet, hvor de kan bruges til at løfte socialt.

For det andet ville ændringen betyde, at jeg kunne få min cand.jur.-titel næsten et halvt år hurtigere, så jeg kan komme ud og få et rigtigt arbejde som jurist.

Alligevel har 3F’s forslag fået uddannelsesdanmark til at fare i flint. Danske Studerendes Fællesråd har kritiseret forslaget i skarpe vendinger, og Akademikernes formand, Lars Qvistgaard, vil gå i den helt anden grøft og forlænge studietiden med to måneder.

Men Lars Qvistgaard og DSF tager fejl, og de ignorerer fakta i deres argumentation.

11 ugers sommerferie + det løse

For tag ikke fejl. Vi er mange universitetsstuderende, der både har en ekstremt lang sommerferie og flere ugers ferie i løbet af resten af året, end de fleste danske lønmodtagere har i alt. Jeg siger ikke, at det gælder alle. Men det gælder mange – og det gælder i hvert fald mig og mine studiekammerater på Jura på Københavns Universitet.

Tillad mig at blive konkret: I januar var jeg til min sidste eksamen den 12. januar. Jeg havde første undervisningsgang på det nye semester den 8. februar. Det er næsten fire ugers vinterferie.

Til sommer kan jeg – hvis jeg da består mine eksamener i første hug – gå på sommerferie den 14. juni. Og efter sommerferien begynder det næste semester formentlig først, når kalenderen siger 1. september. Det er 11 ugers sommerferie.

Derudover har jeg i år haft en uges påskeferie, og lur mig om ikke også der vanker efterårsferie i uge 42.

Jeg skal selvfølgelig huske at indvende, at de fleste studerende på videregående uddannelser til gengæld ikke har juleferie, og at juledagene derfor foregår med hovedet i skiftevis and, risalamande og tung litteratur. Men det klarer vi nok.

I alt giver det – for en jurastuderende på Københavns Universitet som mig – næsten fire måneders undervisningsfri om året. Det giver simpelthen ikke mening.

Nej, ferien er ikke fyldt op af studiejob og sommerskole

Jeg anerkender blankt, at det selvfølgelig ikke er alle, der har lige så meget undervisningsfri som mine studiekammerater og mig. Men vi er et grelt eksempel i et videregående uddannelsessystem, hvor midlerne bliver brugt himmelråbende forkert.

Vi er et grelt eksempel i et videregående uddannelsessystem, hvor midlerne bliver brugt himmelråbende forkert.

Jeg er også med på, at undervisningsfri ikke nødvendigvis er det samme som ferie. Nogle studerende bruger en del af de undervisningsfri perioder på fx studiejobbet, sommerskolebænken eller på opgaver og læsning. Men det er kun en brøkdel – det meste ér ferie.

Det er fx en sandhed med modifikationer, når DSF og Akademikerne påstår, at mange studerende bruger sommerferien på at tjene ekstra penge ind til resten af året på deres studiejob. I 2015 var det kun lidt over halvdelen af de studerende, der overhovedet havde et studiejob. Og de studerende med studiejob arbejdede i gennemsnit 11 timer ugentligt set over hele året – i august cirka 14 timer.

Det er derfor korrekt, at de studerende arbejder mere i sommermånederne, men det er altså kun få timer mere om ugen. Og det gælder kun den halvdel af de studerende, der har et studiejob, og dem, som finder et sommerferiejob.

Ser man på sommerskoledeltagelse, som også er et yndet argument, trænger debatten også til lidt fakta. Ifølge DJØF Studerende er det kun 13 procent af de studerende, der tager sommerkurser i Danmark eller i udlandet. Det er således et fåtal, og sommerkurserne varer oftest maksimalt tre-fire uger. Og så skal man også huske, at de ECTS-point, man scorer på et (frivilligt!) sommerkursus, bliver sat i banken, så man skal have mindre undervisning på et senere semester.

Vi vil have kvalitet og sociale løft

Der er simpelthen brug for mere saglighed og fakta i debatten. Uddannelsesorganisationernes argumenter baserer sig på følelser og privilegieblindhed og savner statistisk opbakning.

Ingen anden gruppe i samfundet har så meget ferie som de studerende på videregående uddannelser.

Ingen anden gruppe i samfundet har så meget ferie som de studerende på videregående uddannelser. Andre unge, der enten er på arbejdsmarkedet eller står i lære, må nøjes med fem-seks ugers ferie, mens mine studiekammerater og jeg har tre-fire måneders undervisningsfri om året.

Konkret bør vi skære et halvt års ferie væk i løbet af en femårig kandidatuddannelse. De overskydende penge fra fx SU skal vi bruge på at hæve kvaliteten på de videregående uddannelser og de dele af uddannelsessystemet, der er bedst til at løfte socialt.

Jeg håber, regeringen tager 3F’s forslag under kærlig behandling, når der skal forhandles andengenerationsreformer. Det ville være godt for både samfundsøkonomien og for de studerende.

LÆS OGSÅ: Akademikernes svar på debatindlægget her.

Seneste