»Jeg ville miste mit sociale liv, hvis jeg ikke tog SU-lån«

Det er ikke ligefrem blevet billigere at være studerende.

Mens priserne stiger på alt fra el og varme til smør og mælk, følger SU’en ikke med. For nogle kan et SU-lån derfor være den eneste løsning, hvis der skal smør på brødet.

Men det er blevet væsentligt dyrere at tage et SU-lån.

De seneste otte måneder er renten på SU-lån næsten firdoblet fra 1 procent til 3,85 procent. Og det har betydning for, hvor dyrt det bliver at betale lånet af efter endt uddannelse.

LÆS OGSÅ: Overblik: Hvorfor stiger renten på SU-lån, og hvad betyder det for dig?

For nogle er det helt nødvendigt, hvis det månedlige regnskab skal gå i nul – stigende renter eller ej. For andre føles et lån for risikabelt, og de undværer hellere en tur til tandlægen.

Uniavisen har talt med tre studerende, der her fortæller, hvilke tanker de gør sig om at tage SU-lån.

Alex Nielsen

»Jeg har haft SU-lån, siden jeg var 18, for jeg flyttede allerede hjemmefra som 17-årig. Dengang var det ren overlevelse, men samtidig var jeg ung og naiv og brugte over evne, så jeg havde ikke råd til nødvendige ting, såsom ordentlig mad. Jeg er ikke dårligt stillet overhovedet, men jeg er heller ikke en af dem med forældre, der betaler for lejlighed eller vand og varme.

Jeg synes ikke, det burde være nødvendigt at tage SU-lån. Det er privilegeret at få SU og gratis uddannelse i Danmark, men når et helt normalt værelse i København koster 6.000 kroner om måneden, så rækker SU’en jo ikke.

Min udfordring er, at jeg har budgetteret med SU-lånet i så mange år, at det er en fast del af min økonomi.

Studerende Alex Nielsen

Min udfordring er, at jeg har budgetteret med SU-lånet i så mange år, at det er en fast del af min økonomi. Ved siden af studiet arbejder jeg som butiksmedarbejder i Magasin, og jeg er blevet bedre til at spare. Det har jeg har lært på den hårde måde. Jeg lægger budget månedligt, halvårligt og årligt, og jeg har aldrig nogensinde misset en husleje. Budgetlægningen gør, at det ikke gør mig usikker at have SU-gæld. Jeg kan se, præcis hvad der skal betales, og hvornår tingene skal betales. Det er nogle gode kompetencer at have nu.

Jeg regner med at betale SU-lånet af i løbet af ti år efter endt uddannelse. Det afhænger selvfølgelig også af, hvilket job jeg får. Jeg har valgt det størst mulige SU-lån, som vist ligger på 3.700 kroner om måneden skattefrit. Men jeg var ikke klar over, at renten på SU-lån næsten er blevet firedoblet den seneste tid. Det kommer bag på mig.

I dag betyder SU-lånet, at jeg kan leve lidt bedre. Jeg har en særskilt budgetpost til teaterbilletter, for ifølge min mand må jeg ikke bruge mere end 2.000 kroner om måneden på den post. Det er rigtig dyrt at gå i teatret, men det er en vigtig del af mig – også på grund af min uddannelse. Kultur er mit eksistensgrundlag.

Til gengæld er det svært at få råd til at gå til tandlægen. Jeg burde gå til tandlægen to gange om året, for jeg er så uheldig at have arvet nogle tandproblemer fra mine forældre. Det kan potentielt betyde, at jeg engang skal ud og bruge rigtig mange penge på at få noget fikset, som jeg kunne have undgået præventivt, hvis jeg havde haft råd til at gå til tandlægen.«

Ida Lynge Hansen

»Lige for tiden har jeg mange bekymringer over, at min økonomi er presset. Jeg er lige flyttet, fordi jeg ikke havde råd til huslejen på mit tidligere kollegie. Den var på 6.000 kroner om måneden. Selvom jeg har et job i Gyldendal ved siden af studiet, kunne jeg ikke få det til at løbe rundt, når der også kom uforudsete udgifter. Jeg havde kun 1.000 kroner tilovers til forbrug hver måned. Jeg overvejede at tage et SU-lån, men det holder bare ikke på den lange bane. Jeg vil hellere bo billigere og spare sammen, end jeg vil tage SU-lån og forgælde mig i jeg ved ikke hvor lang tid. Det er ikke det værd. Jeg synes, det er for tidligt i livet at optage lån. Med min nye husleje kommer jeg til at have 4-5.000 kroner tilovers til forbrug hver måned.

Biograf eksisterer ikke, for det har jeg ikke råd til.

Studerende Ida Lynge Hansen

Jeg har ikke taget SU-lån, for jeg er så heldig at have nogle forældre, som gerne vil låne mig penge, hvis jeg får behov for det. De har lige haft runde fødselsdage, hvor jeg kun kunne give gaver for 150 kroner til hver af dem, mens min søster, som ikke er studerende, gav for 250 kroner. Men både min familie og omgangskreds ved, at jeg er studerende og ikke kan give så meget lige nu.

Jeg udskyder at tage til tandlæge, indtil jeg har råd til det. Det samme gælder reparation af min cykel. Jeg tjekker også, hvordan kontoen ser ud, før jeg tager ud og drikker øl. Og biograf eksisterer ikke, for det har jeg ikke råd til. Ferier sparer jeg desperat op til at få råd til. Så jeg behovsudskyder helt klart, fordi jeg ikke har råd til det hele.«

Martin Frederiksen

»Jeg har taget SU-lån siden tredje semester på bacheloren. Mest fordi det er dyrt at bo i København. Jeg betaler 6.200 kroner i husleje, så jeg har brug for ekstra penge for at få det hele til at løbe rundt. Og det på trods af, at jeg har haft studiejob siden andet semester, hvor jeg tjener omkring 7.000 kroner om måneden. Men så ryger 1.500 kroner til faste udgifter, og hvis ikke jeg tog SU-lån, ville der kun være 4.500 kroner tilbage til almindeligt forbrug.

Jeg vidste ikke, at renten var steget så meget, som den er.

Studerende Martin Frederiksen

Uden SU-lånet skulle jeg undvære begivenheder med venner, for eksempel at tage ud og spise pizza eller at drikke øl i Parken, når FCK spiller. Jeg ville ikke have råd til tandlæge, rejsekort og til at få min cykel repareret. Jeg ville miste mit sociale liv, hvis jeg ikke tog SU-lån. Jeg ville heller ikke kunne spare op. Jeg lægger budget, både fordi det er fornuftigt, men også fordi jeg leder efter bolig, så bankerne skal bruge det.

SU-lånet giver mig en ro, fordi jeg ved, jeg har en ekstra buffer eller kapitalreserve at kunne trække på. Jeg vidste ikke, at renten var steget så meget, som den er. Det er noget, jeg nok burde tænke mere over, men det er ikke noget, jeg ligger søvnløs over. Det skal nok gå at betale det af. Startlønnen for jurister er generelt temmelig høj, så det burde kunne gøres over en relativt kort årrække.«