Millioninvesteringer skal booste innovation på danske universiteter

Regeringen vil styrke universiteternes innovationsindsatser og virksomhedssamarbejder.

Det er et af delelementerne i regeringens nye iværksætterstrategi, som skal styrke vilkårene for danske iværksættere på en række områder.

»Vi har brug for mere vidensbaseret innovation, og derfor er samspillet mellem iværksætteri og universiteter helt enormt vigtigt. Den kobling vil vi gerne understøtte,« siger uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M), som er på Folkemøde, da Uniavisen fanger hende over telefonen.

»Det handler selvfølgelig også om, at nogle af de områder, hvor vi har behov for stærk innovation, er de områder, hvor samfundet har store problemer at løse,« siger ministeren og nævner blandt andet klimaforandringerne, biodiversitet, sundhed og sikkerhed.

»Hvis vi vil skabe teknologier, som for alvor kan forbedre samfundet inden for de områder, så er der behov for mere forskningsbaseret innovation,« siger Christina Egelund.

Der afsættes 2,1 milliarder i årene 2024-2026 og mere end 1,1 milliarder kroner om året fra 2027 til den overordnede iværksætterstrategi. Heraf afsættes 40 millioner i 2024, 119 millioner i 2025, 128 millioner i 2026, 183 millioner i 2027 og 178 millioner årligt i 2028-2030 til innovationsindsatser på universiteterne, oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Pengene skal gå til at skabe nye rammer, der gør det mere effektivt for iværksættere og virksomheder at indgå aftaler med universiteterne om kommercialisering af forskningsresultater.

Hvad med grundforskningen?

Det er endnu ikke helt fastlagt, hvordan de nye innovationsindsatser skal udformes, siger Christina Egelund.

Den forskning, som bliver til innovation, man kan kommercialisere på, bygger på grundforskning

Christina Egelund, uddannelses- og forskningsminister

»Noget af det, vi kommer til at gøre, er at styrke nogle af de indsatser, som universiteterne har skabt af egen drift. Vi fortsætter blandt andet Open Entrepreneurship-programmet, som er ret velfungerende. Universiteterne har jo arbejdet ret ihærdigt med at skabe iværksættermiljøer de senere år, og det vil vi gerne understøtte dem i,« siger ministeren og tilføjer:

»Så vi kommer ikke fra regeringens side og trækker noget ned over hovedet på dem. Vi vil gerne understøtte det, de gør i forvejen.«

Hvad betyder et initiativ som dette for grundforskningen?

»Det får ikke den store indvirkning på grundforskningen. Den forskning, som bliver til innovation, man kan kommercialisere på, bygger på grundforskning. Så de to er gensidigt afhængige af hinanden. Det er som yin og yang, det ene kan ikke eksistere uden det andet,« siger ministeren.

Flere aktører har gennem nogle år påpeget, at den frie forskning i Danmark er under massivt pres. Kan man forestille sig, at en større kommercialisering af forskningsområdet kan få negative konsekvenser for den frie forskning?

LÆS OGSÅ: Det begyndte som en ‘vild’ idé, nu er ny forskerbevægelse en realitet

»Det her rykker ikke på balancen i, hvor meget vi bevilger til grundforskningen og den mere anvendelsesorienterede forskning. Det lægger sig oven på innovationen i at skulle kunne bringe innovationen mere i spil i resten af samfundet,« siger hun og tilføjer:

»Jeg mener ikke, man kan snakke om et modsætningsforhold her, det handler om at styrke det sidste led i værdikæden, som jo altid starter med grundforskning.«

Lighthouse i centrum

»Vi er rigtig glade for regeringens nye iværksætterstrategi. Vi har ventet på den nogle år og er glade for endelig at få politisk opmærksomhed på området, så vi kan få ryddet nogle forhindringer af vejen,« siger David Dreyer Lassen, som er prorektor for forskning på KU.

Det er noget, vi har arbejdet for i mange år, så det er fantastisk, at der nu er hul igennem til både kommunen og regeringen

David Dreyer Lassen, prorektor for forskning, KU

Han peger blandt andet på, at regeringen med sin nye indsats vil gøre det nemmere at overføre viden og teknologi fra universiteter til virksomheder og samtidig vil ændre den såkaldte ’campuslov’, så det fremover bliver nemmere for virksomheder og universitetsrepræsentanter at mødes på campus.

»Vi kender ikke de præcise detaljer endnu, men vi ved, at der kommer nogle penge til innovationsinitiativer, som vi helt sikkert godt kan bruge. De skal blandt andet bruges på at underbygge nogle af de initiativer, vi allerede har – for eksempel innovationshuset Lighthouse.«

LÆS OGSÅ: I KU’s fyrtårn bliver fremtidens virksomheder født

En del af iværksætterstrategien er også at skabe det såkaldte Innovation District Copenhagen, der bliver til i samarbejde mellem Københavns Kommune og Københavns Universitet.

»Det nye innovationsdistrikt skal blandt andet udbygges omkring Nørre Campus, hvor Lighthouse ligger. Det er noget, vi har arbejdet for i mange år, så det er fantastisk, at der nu er hul igennem til både kommunen og regeringen,« siger David Dreyer Lassen. Han tilføjer:

»Lighthouse bliver én af de bærende innovationsinitiativer, og samtidig får vi midler til at udbygge innovationsindsatser ude på de forskellige institutter.«

Vil forskning, som retter sig direkte mod virksomheder, komme til fylde mere på KU end grundforskning?

»Nej, det tror jeg ikke. Vi er allerede ret gode til grundforskning på Københavns Universitet, og historisk har vi måske været mindre gode til at få omsat viden og lave løsningsorienteret forskning,« siger David Dreyer Lassen og fortsætter:

»Jeg tror faktisk, det her initiativ kan være med til at styrke grundforskningen, hvis vi bliver bedre til at tydeliggøre alt det gode, der kommer ud af, at vi bliver klogere.«