»Vi mænd er vildt dårlige til at tale om svære ting«

Solen skinner fra en skyfri majhimmel, og den varme forårssol får hurtigt sveden frem.

Netop vejret er en passende ramme for, hvad Uniavisen er taget ud for at tale med 28-årige Valdemar Brobæk om. For Valgtemig, som er hans kunsternavn, har netop udgivet sit debutalbum Køterdage – en fordanskning af udtrykket Dog Days, som dækker over de varmeste dage på sommeren, som får alle til at opføre sig lidt irritabelt og svingende. En metafor der passer til temaet på albummet.

»Jeg har været så nervøs for at få sangene ud. Det er jo ikke de sejeste ting at skrive om. Men nu glæder jeg mig virkelig meget.«

Med debutalbummet Køterdage sætter Valdemar Brobæk ord på en periode præget af ensomhed og mistrivsel – i håbet om, at hans ærlige tekster kan få andre til at åbne op.

Valdemar valgte Valgtemig

Mange af Valdemar Brobæks tekster kommer til ham på cykelturen. Det gjorde hans kunstnernavn også. Lidt som et lyn fra en klar himmel slog ordspillet ned i hans hoved, og han blev nødt til at stige af cyklen og skrive det ned. Det føltes rigtigt.

»Jeg ville gerne vælge et kunstnernavn, der repræsenterer, at jeg tager en persona på, når jeg optræder, samtidig med at mine tekster er virkelig ærlige, og det stadig er Valdemar, der er afsender på dem.«

Valgtemig blev det perfekte kompromis. Navnet giver plads til den mere kunstneriske karakter Valdemar Brobæk optræder som, samtidig med at det også kan afspejle ærligheden i musikken. Det giver den distance, han har brug for, når han står på scenen, men minder også nok om hans eget navn til, at han ikke bliver en helt anden.

»En koncert er jo altid en performance. Præmissen er, at folk har købt en billet for at se dig. Og så skal du også levere noget som kunstner. Jeg øver mig stadig i at blive mere afslappet og udadvendt, når jeg performer, så jeg giver noget tilbage.«

Vejen til poesien

Frøet til den poesi, Valdemar Brobæk nu bruger det meste af sin tid på, blev sået i en ung alder. Han boede i USA de første ni år af sit liv, og på den skole, han gik på, kunne man én dag om ugen få lov til at komme over på en kreativ skole og blive undervist i forskellige discipliner. I første klasse fik han på skolen et poesikursus, og oplevelsen satte sig fast i ham.

At lave albummet har været første skridt på at blive opmærksom på, hvordan jeg selv havde det

Valdemar Brobæk

»Jeg tror, det gør en kæmpe forskel, at man får undervisning i noget kreativt fra en tidlig alder. Selvom der gik lang tid, før jeg rigtigt forstod, hvor fedt poesi er, så hang den undervisning, jeg fik i første klasse, alligevel ved.«

Faktisk var det først i 2019, at Valdemar for alvor samlede poesien op igen. Han skrev nogle tekster, fandt et beat på YouTube, der passede til, og til sidst lagde han det op på Soundcloud.

»Jeg var lidt selvoptaget dengang. Så jeg syntes, alt, jeg lavede, var sygt godt. Når jeg hører det nu, synes jeg ikke, det er særligt imponerende. Men det var nok min lidt selvfede forestilling, der fik mig til at fortsætte med at skrive poesi.«

Meget har ændret sig, siden Valdemar Brobæk sad på sit værelse og lagde demoer op på Soundcloud. Han har fået to gode venner og samarbejdspartnere, Thomas Christiansen og Jonas Johansson, som hjælper med musikken og har produceret alt det instrumentale til albummet. Han er blevet bedre til at skrive tekster. Og han fremfører nu sin poesi både gennem musikken og på poetry slam-scenen.

Danmarksmesteren i poetry slam

Valdemar Brobæk vil helst beskrive sig selv som en digter, der laver musik. Meget af hans kreativitet kommer derfor også til udtryk gennem poetry slam.

Det var lidt ved et tilfælde, at Valdemar Brobæk havnede på en poetry slam-scene. Han havde tidligere været til forskellige open mic-aftener for at læse sine digte op og var på udkig efter flere lignende arrangementer, da han gennem en Google-søgning faldt over poetry slam i Valby. Han anede intet om konceptet, men dukkede op med sine digte og blev suget ind i miljøet.

Poetry slam er mest en konkurrence, fortæller Valdemar Brobæk. Slammerne, som dem, der fremfører digtene, hedder, skal være gode til at inddrage publikum, for det er op til publikum at stemme om aftenens vinder. Alle sidder med en pointtavle, som så holdes op i slutningen af de tre minutter, en slammer har til at fremføre sit digt. Hvis man har tilfredsstillet publikum, kan man få lov til at gå videre til næste runde, indtil en vinder kåres.

»Fordi det er en konkurrence, er der også et stort underholdningselement i det. Teksterne bliver måske lidt mere folkelige og knap så indadvendte,« siger Valdemar Brobæk og fortæller, at nogle slammere bliver meget teatralske i deres performance. De memorerer digtet, og med fagter og skuespil fremfører de det.

»Jeg har virkelig stor respekt for dem, der gør lidt mere ud af det. Jeg plejer bare at stå og læse op af mit digt.«

Men på trods af Valdemar Brobæks måske lidt mere afdæmpede indstilling til Poetry Slam lykkedes det ham alligevel at gå hele vejen, da danmarksmesterskaberne skulle afholdes i 2025. Han tager derfor til både Paris og Tyskland i løbet af sommeren, hvor han konkurrerer om titlen som verdensmester. Men inden da skal debutalbummet først udkomme.

Køterdage

»Vi aftalte ikke på forhånd nogle tematikker. Jeg har skrevet sange om, hvordan jeg har haft det i løbet af de sidste par år. Og derfor kom albummet til at handle om humørsvingninger og at være et dårligt sted mentalt, fordi det fyldte meget i mit liv.«

Jeg er blevet meget opmærksom på både at dele mere om mig selv og spørge mere specifikt ind.

Valdemar Brobæk

Albummet er vokset ud af Valdemar Brobæks hoved og er en afspejling af, hvordan han de sidste fire år har haft det. Ligesom dog days beskriver varme, ubehagelige dage, hvor humøret svinger, kredser Køterdage også om perioder i Valdemar Brobæks liv, hvor humøret går op og ned, og hvor hans hoved ikke altid har været det mest behagelige sted at være.

Valdemar Brobæk beskriver selv sin poesi som meget indadvendt. Han trækker på følelser, oplevelser, tanker og samtaler, han har haft med andre. Det koger han ned til lyrik med et drys af både klassiske og popkulturelle referencer.

»Teksterne er meget personlige. Når jeg hører dem nu, synes jeg egentlig, det er et forholdsvist umodent album. Jeg er ikke særligt reflekteret. Men at lave albummet har været første skridt på at blive opmærksom på, hvordan jeg selv havde det, og forsøge at sætte nogle ord på det og være ærlig omkring det.«

Valdemar Brobæk kan mærke, han er blevet ældre, siden han begyndte at skrive på albummet. Han er mere reflekteret og har fået det bedre mentalt.

»Jeg ved ikke, om det har været at skrive albummet, der har hjulpet mig. Men når jeg hører nogle af de tidlige tracks, kan jeg sagtens se, at der er sket en personlig udvikling.«

»Det skal ikke være kvindernes problem«

Valdemar Brobæk øver sig i at blive bedre til selv at åbne op. Han vil gerne selv tage initiativ til at åbne for de svære samtaler ved at fortælle, hvordan han har det. For det at snakke om det er, for ham at se, første skridt til at få det bedre. Håbet er, at det med tiden bliver nemmere og lidt mere okay at være den, der starter samtalen.

Musikeren tilskriver sine søstre, at han er blevet bedre til at tale med andre om de svære ting i hans liv. De har altid været gode til at dele, hvordan de havde det med hinanden og med ham, og stille og roligt begyndte Valdemar Brobæk også at åbne op over for dem. Men han synes, det er synd, at det har været kvinderne i hans liv, der har været nødt til at lære ham, hvordan han talte om sine følelser.

»Vi mænd er vildt dårlige til at tale om svære ting. Men det skal jo ikke være kvindernes problem, at vi ikke kan finde ud af at tale om, hvordan vi har det.«

Hvis der bare er en eller anden gut, der lytter med et sted og kan finde en mening i det, så ville det have været det hele værd for mig

Valdemar Brobæk

Derfor arbejder Valdemar Brobæk på at blive bedre til at tage de dybere snakke med sine mandlige venner. Han prøver selv at åbne op, og så er han mere opmærksom på at starte samtaler, hvor han spørger ind til sine venner.

»Ved nogle af mine venner preller det lidt af. Det kan være mærkeligt at tale om sig selv, så samtalen går hurtigt død. Men ved andre har vi fået nogle virkelig smukke samtaler og er blevet meget tættere.«

Helt simple spørgsmål, som om vennerne er glade for deres arbejde, hvad de laver i fritiden, eller om de helt generelt har det godt, er emner, Valdemar Brobæk ikke tidligere spurgte sine venner om. Når de mødtes og snakkede, ville det være over et spil meyer på en bar, og samtalen ville være en smule substansløs.

»Der var mange ting, jeg ikke vidste om mine venner. Det gik op for mig, at jeg kunne ses ret ofte med folk og stadig kun kende dem overfladisk. Jeg er blevet meget opmærksom på både at dele mere om mig selv og spørge mere specifikt ind. Og bare være nysgerrig.«

Den svære toer

Albummet er udkommet, debutkoncerten er holdt, og nu kan Valdemar Brobæk endelig sætte punktum ved et fire år langt projekt.

»Jeg glæder mig meget til at komme i gang med at lave ny musik igen. Det seneste år er gået med alt det praktiske omkring albummet, så det bliver fedt at kunne starte helt forfra med et nyt projekt.«

Det er ikke fordi, planen for Valdemar Brobæk er at blive fuldtidsmusiker. Han nyder at være kreativ, men ser musikindustrien som en hård branche, hvor mange kompromisser skal indgås. Hans musikprojekt er for ham et sted, hvor han kan få afløb og forhåbentlig dele med andre, at det er okay at have det svært.

»Hvis der bare er en eller anden gut, der lytter med et sted og kan finde en mening i det, så ville det have været det hele værd for mig.«

Valgtemig er et indadvendt projekt, og derfor kommer den svære toer nok til at behandle samme problematikker som debuten, fortæller Valdemar Brobæk. Men han håber, at de nye tekster kommer til at afspejle, at han er blevet ældre og er et andet sted i livet:

»Jeg følte jo tidligere, at teksterne til Køterdage var det helt store. Når jeg hører dem nu, synes jeg ikke, der er særligt meget dybde i det. Det giver mig lidt blod på tanden at prøve at overgå mig selv.«

Hverken i musikken eller i uddannelsesvalget har karrieren fyldt det store for Valdemar Brobæk. Det vigtigste har været, at han kunne lide det, han lavede.

»Da jeg skulle vælge uddannelser, gik jeg bare listen igennem for at finde den, der lød sjovest, og så kom jeg jo ikke så langt, før jeg faldt over Arkæologi.«

Uddannelsen skulle ikke vælges af karrierehensyn, men udelukkende ud fra kriteriet, at det skulle være fedt.

»Jeg har været så glad for det. Jeg trækker også ofte på min uddannelse, når jeg skriver digte – det giver mig en masse inspiration.«

Valdemar Brobæk afleverede sin bachelor i vinters og har derfor haft et frisemester, hvor fokus har været på at få Køterdage færdig. Til sommer begynder han på en kandidat i Informationsvidenskab – både fordi det er spændende, men også for at lave lidt fremtidssikring.

»Karriere er dæleme svært, men jeg er frisk på at gøre det på mine egne præmisser. Jeg vil gerne have, at der er plads til musikken og kunsten i fremtiden.«