Rektor er rystet over Trumps angreb på Harvard

Torsdag formiddag 22. maj var Harvard stadig Harvard. Det verdensberømte universitet summede af den sædvanlige blanding af ambition, diskussion og kaffe. Men allerede samme eftermiddag var stemningen skiftet.

Chokket kom fra New York Times, som kunne afsløre, at Trump-administrationen fratager Harvard retten til at optage internationale studerende. De eksisterende skal forlade landet – ellers mister de deres opholdstilladelse.

»Det var jo noget, vi havde frygtet,« siger Marc Sabatier Hvidkjær, dansk-amerikansk ph.d.-studerende på Harvard og kandidat i statskundskab fra Københavns Universitet.

»Folk græd. Der var regulær panik. Vi begyndte at planlægge efter et scenarie, hvor alle internationale studerende bliver udvist.«

Indtil videre er det dog ikke sket. En føderal dommer i Boston har midlertidigt bremset beslutningen med den begrundelse, at det kunne forårsage »uoprettelig skade«. Men usikkerheden hænger tungt i luften.

Harvard har nu sagsøgt den amerikanske regering for, hvad universitet selv kalder en »åbenlys overtrædelse« af den amerikanske forfatning.

De har en plan – og de trykker de rigtige steder

Også på Københavns Universitet har situationen udløst alarm. Rektor David Dreyer Lassen kalder det, der udspiller sig i USA, for »et angreb på det kendte universitetssystem«.

»Det er tydeligt, at Trump-administrationen har en plan. De ved præcis, hvor de skal trykke for at nedbryde universiteternes uafhængighed. Det er ikke bare noget, der sker i affekt – det her er gennemarbejdet,« siger han.

LÆS OGSÅ: Dansk forsker i USA mærker Trumps pres: »Det burde jo være på universiteterne, vi kan tale frit«

Rektor ser paralleller til udviklingen i Ungarn og Tyrkiet, hvor regeringer med autoritære tendenser målrettet har svækket universiteterne. Det overrasker mange, siger han, fordi det er USA – men måske burde vi have set det komme.

»Man troede, man kendte systemet. Og så bliver det pillet fra hinanden over meget kort tid. Det sker ikke så tit i universitetssektoren. Men når det sker, er det voldsomt,« siger han.

Situationen har direkte betydning for flere KU-studerende. Ifølge universitetets foreløbige oplysninger er der i dette semester 25 udvekslingsstuderende fra KU i USA – heraf fire ph.d.-studerende på Harvard.

Forskning og bevillinger i frit fald

Københavns Universitet har allerede mærket konsekvenserne. Fire forskningsprojekter har mistet deres føderale amerikanske finansiering, og flere er i fare.

Det skyldes, at projekterne nævner ord som diversitet og køn – begreber, som den amerikanske regering nu anser for ideologisk farvede og derfor uegnede til offentlig støtte.

»Vi havde identificeret en lille håndfuld projekter som potentielt udsatte, og de ramte hører til i denne gruppe. Det kommer næppe bag på nogen, men det er alligevel bekymrende,« siger David Dreyer Lassen og tilføjer, at projekter, der eksempelvis indeholder ord som klima også er i farezonen.

Uniavisen har tidligere talt med vicedirektør for forskning og informationssikkerhed på KU, Kim Brinckmann, som har forklaret, at cirka 40 KU-projekter er afhængige af amerikanske føderale midler. Ansatte og studerende opfordres til at være varsomme og overveje alternativer til samarbejder og ophold i USA.

LÆS OGSÅ: KU-projekt lukker efter amerikansk pres

Rektor vurderer dog, at usikkerheden først og fremmest vil få forskere til at søge andre steder hen i stedet for systematisk at begynde at censurere sig selv.

»Jeg tror ikke, vi vil se forskere her på KU ændre deres formuleringer markant for at tilpasse sig. Mange vil nok snarere vælge helt at undlade at søge amerikanske midler, hvis de ikke ved, hvad reglerne bliver næste år,« siger han.

Stipendier i spil

Harvard tjener enorme summer på sine internationale studerende, som universitetet risikerer at måtte vinke farvel til, hvis Trumps planer bliver til virkelighed. I forvejen har den amerikanske regering indefrosset milliardbeløb i tilskud til Harvard.

Og på det prestigefulde universitet mærkes de økonomiske konsekvenser allerede. Marc Sabatier Hvidkjær har fået besked om, at stipendier og ansættelser er under genforhandling. Selvom han selv er finansieret af Harvard og ikke direkte afhængig af føderale midler, er han bekymret.

»Jeg havde håbet på en ny kontrakt med inflationsjustering. Nu håber jeg bare, jeg ikke ryger 20 procent ned i løn. Midlerne bliver omfordelt, og mange af os er i fare for at ryge ud,« siger han.

LÆS OGSÅ: »Der sker en stor mobilisering«: Dansk forsker mærker frihedskampen på universiteter i USA

Han peger på, at regeringens angreb formelt begrundes med ønsket om at beskytte jødiske studerende mod antisemitisme – men at resultaterne er selvmodsigende. Harvard har netop selv offentliggjort en rapport, som dokumenterer problemer med antisemitisme. Det er blandt andet den rapport, Trump-regeringen nu bruger som påskud for at gribe ind.

»Det er jo paradoksalt. Harvard forsøger at tage problemet alvorligt, og så bliver det brugt som bevis mod dem. Det er tydeligt, at anklagen om antisemitisme bliver brugt instrumentelt, fordi det giver juridisk hjemmel til at fjerne støtten,« siger han.

Solidarisk forskerfangst

Mens universiteter i USA presses af politiske krav, censur og nedskæringer, kigger mange forskere mod Europa. Flere lande overvejer åbent at rekruttere de dygtigste blandt dem, som har mistet deres job til Trumps værdikamp. Men på Københavns Universitet vil rektor ikke være offensiv.

»Vi skal ikke stå klar med nettene, som om vi fisker i andres ulykke. Det ville være uklogt – og usolidarisk,« siger David Dreyer Lassen.

Han frygter, at et aggressivt rykind fra Europa kan skade de internationale relationer, der i årtier har været præget af kollegialitet og gensidig respekt. I stedet lægger KU vægt på at stå som et åbent universitet – men uden at profitere på andres kriser.

»Vi kan mærke, at der er stigende interesse fra forskere, der er ansat på amerikanske universiteter. Og vi er selvfølgelig glade for, at de søger. Men det skal komme den vej – ikke som et fremstød fra os,« siger han.

Frihedserklæring undervejs

Et andet modtræk er af mere principiel karakter. KU arbejder i øjeblikket på en erklæring om akademisk frihed, der skal tydeliggøre universitetets værdier – ikke kun internt, men også udadtil.

»Vi har som universitet været enige om, hvad vi mener. Men vi har manglet at gøre det eksplicit. Den slags bliver vigtigt, når vi igen og igen bliver trukket ind i politiske diskussioner,« siger David Dreyer Lassen.

Erklæringen skal give universitetet et fælles sprog at navigere efter – både når presset kommer udefra, og når det opstår i egne rækker. For KU’s rolle er ikke at tage stilling til alt, men at skabe rum for viden, refleksion og uenighed.

Blikket flytter sig

Spørgsmålet er, om universitetet – og dansk forskning i bredere forstand – nu langsomt er ved at løsne forbindelsen til USA. Rektor tror ikke på et brat opgør. Men han ser en bevægelse:

»Når det bliver svært at planlægge ophold, og du ikke ved, om din finansiering står der næste år, så begynder du naturligt at søge andre steder hen. Det er ikke nødvendigvis et valg – det er en bevægelse, der sker i praksis.«

Og blikket vender i stigende grad mod Europa. Universiteterne her taler sammen som aldrig før, og ifølge David Dreyer Lassen begynder det også at kunne mærkes i forskningslandskabet.

»Vi har brug for at kunne noget sammen i Europa. Det handler både om værdier og om strategisk samarbejde. Og den erkendelse er blevet tydeligere i takt med, at det amerikanske system mister sin stabilitet.«