Minister i samråd om studerende fra Bangladesh: Massivt ansøgerpres og svag faglighed

Tusindvis af udenlandske ansøgninger lander hvert år hos de danske universiteter. Traditionelt er de fleste kommet fra Europa, USA eller Kina, men i de seneste år er der et nyt mønster. Stadigt flere studerende fra Bangladesh og Nepal søger ind på danske uddannelser, og med dem følger nye problemstillinger.

For et studievisum giver ikke kun adgang til undervisning og eksamen. Det åbner også døren til arbejdsmarkedet – og til at tage ægtefælle og børn med.

Kombinationen har skabt bekymring på Christiansborg, hvor flere frygter, at ordningen bruges som bagdør til at få arbejde i Danmark.

Vi kan selvfølgelig ikke acceptere, at studieordninger bliver misbrugt som en bagvej til arbejdsmarkedet

Christina Egelund, uddannelses- og forskningsminister (M)

Nye tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at fire ud af fem studerende fra Bangladesh og Nepal arbejder ved siden af studierne, ofte i lavtlønsjob inden for restaurationsbranchen, rengøring og transport – områder, der på grund af lønnen i mange tilfælde ikke vil give adgang til Danmark gennem de officielle erhvervsordninger.

Opsigtsvækkende tal

2. september var uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) i samråd om sagen.

Her forholdt ministeren sig primært til stigningen i antallet af studerende fra Bangladesh, som hun kaldte for »opsigtsvækkende« og understregede, at udviklingen er problematisk:

»Der tegner sig et billede af, at den egentlige hensigt med at tage ophold i Danmark ikke primært er at studere, men at arbejde. Og det går ikke. Vi kan selvfølgelig ikke acceptere, at studieordninger bliver misbrugt som en bagvej til arbejdsmarkedet,« sagde ministeren blandt andet.

Hun slog fast, at regeringen allerede fra næste års optag vil indføre konkrete tiltag for at lukke det nuværende hul.

Ud over det store antal ansøgere viser ministeriets egen undersøgelse, at der også er store udfordringer med både gennemførelse og fagligt niveau blandt de studerende fra Bangladesh og Nepal, der bliver optaget.

Gode muligheder med studievisum

Internationale studerende fra tredjelande finansierer selv deres uddannelse i Danmark. De har ikke adgang til SU, men betaler studieafgiften af egen lomme. Et studievisum giver ret til at arbejde 90 timer om måneden i løbet af semesteret og fuldtid i sommerferien.

Hvis den studerende tager en partner med, kan ægtefællen arbejde i Danmark uden begrænsninger. Dermed kan et studievisum i praksis åbne arbejdsmarkedet for to personer på én gang – uden at de behøver leve op til de krav, som gælder på erhvervsordningerne, hvor beløbsgrænser og certificerede arbejdsgivere spiller en central rolle.

Det tyder på, at vi i Danmark har generelt lavere priser og en lempeligere betalingsstruktur end andre europæiske lande

Christina Egelund, uddannelses- og forskningsminister (M)

Netop adgangen til både studier og arbejde gør Danmark attraktivt for ansøgere fra Bangladesh og Nepal – især i sammenligning med andre europæiske lande, hvor internationale studerende ofte møder højere studieafgifter eller krav om stort depositum for at få studievisum.

Muligheden for, at man som studerende fra et tredjeland kan tage sin ægtefælle med til Danmark på et studievisum, er noget af det, ministeren på samrådet lovede, skal adresseres frem mod optaget i 2026.

Voldsom vækst på få år

Tallene viser en udvikling, der har taget fart på ganske få år. Uddannelses- og Forskningsministeriet har i forbindelse med sagen lavet en undersøgelse, som viser, at der i 2018 kom under 50 bangladeshiske studerende til Danmark for at læse en kandidatuddannelse.

I dag er det antal 20-doblet, og bangladeshiske studerende udgør nu 13 procent af alle internationale studerende, der starter på en kandidatuddannelse i Danmark. På få år er Bangladesh altså gået fra at fylde minimalt til at være en af de største grupper blandt internationale studerende på kandidatuddannelser i Danmark.

Udviklingen skaber også bekymring, fordi den ikke ledsages af tilsvarende gode studiepræstationer. Ministeriets undersøgelse viser tværtimod, at bangladeshiske studerende generelt klarer sig dårligere end andre internationale studerende, både når det gælder karakterer, studieprogression og gennemførelse.

Undersøgelser peger på store problemer

I forbindelse med undersøgelsen har Uddannelses- og Forskningsministeriet bedt samtlige universiteter redegøre for deres erfaringer på området. Aarhus Universitet rapporterer, at 21 procent af de bangladeshiske studerendes beståede eksamener har fået karakteren 02. Det tal er kun fire procent blandt andre internationale studerende.

Danmarks Tekniske Universitet fortæller om lav studieprogression, mange reeksamener og en generel udfordring med at få de studerende igennem.

Christina Egelund opsummerede på samrådet, at problemerne både handler om sproglige og faglige forudsætninger. Mange af de studerende har svært ved at forstå og tale engelsk på et tilstrækkeligt niveau, og flere universiteter mistænker også, at der indimellem er tale om manipulerede eksamenspapirer.

Flere universiteter vurderer også, at tilstrømningen i høj grad drives af agentbureauer i hjemlandene.

Bureauerne reklamerer aktivt med, at et dansk studievisum ikke kun åbner døren til et universitet, men også giver fri adgang til arbejdsmarkedet – også for en partner.

Ifølge ministeriets rapport er det især de billigste uddannelser, som tiltrækker disse ansøgere. På Københavns Universitet fremhæves kandidatuddannelsen Europas religiøse rødder, der har en af de laveste studieafgifter, som et særligt populært valg blandt bangladeshiske studerende.

På samrådet betonede ministeren også prisen på uddannelserne:

»Det tyder på, at vi i Danmark har generelt lavere priser og en lempeligere betalingsstruktur end andre europæiske lande,« sagde Christina Egelund og tilføjede, at det også er et parameter, regeringen vil kigge på.

KU advarede tilbage i 2023

Via en aktindsigt har Uniavisen fået indblik i de nyeste tal for optaget af studerende fra Bangladesh og Nepal på Københavns Universitet. De viser, at også på KU er tilstrømningen af studerende fra de to lande i stigning.

I 2024 fik KU i alt 1.013 ansøgninger fra Bangladesh og 190 fra Nepal til kandidatuddannelserne. Ud af dem blev 62 bangladeshere og syv nepalesere optaget. Året efter steg antallet af ansøgninger til 1.404 fra Bangladesh og 237 fra Nepal. Her blev 86 fra Bangladesh og 19 fra Nepal optaget.

I anmodningen om aktindsigt bad Uniavisen om tal for perioden 2020–2025. KU har dog kun udleveret oplysninger for de to seneste år.

Efterfølgende har Berlingske dog kunnet fortælle, hvordan Københavns Universitet allerede i 2023 advarede Uddannelses- og Forskningsstyrelsen om en »enorm stigning« i ansøgninger fra Bangladesh og bad om råd og vejledning.

Uniavisen arbejder fortsat på at få adgang til disse tal.

Det vidner alt andet lige om, at universiteterne er opmærksomme på udfordringen, og at man også arbejder aktivt med at løse den

Christina Egelund, uddannelses- og forskningsminister (M)

I Københavns Universitets indberetninger til ministeriet i forbindelse med den nye undersøgelse kan man blandt andet læse, at kun 29 procent af de bangladeshiske studerende på SCIENCE bestod deres førsteårsforløb i 2024. Blandt alle selvbetalende studerende var tallet 62 procent.

På landsplan viser ministeriets rapport, at under halvdelen – 49 procent – af de studerende fra Bangladesh gennemfører deres kandidatuddannelse. Til sammenligning ligger gennemførelsen for studerende fra Kina, USA og Indien på mellem 81 og 90 procent.

KU har desuden bemærket, at flere studerende fra Bangladesh har vanskeligt ved at betale den fulde studieafgift. Første rate betales som betingelse for at få opholdstilladelse, men de efterfølgende rater udebliver ofte.

Ministeren: Positivt med faldende optag

Under samrådet pegede Christina Egelund dog på, at de foreløbige tal fra årets optag optagelsestal viser tegn på forandring, idet der – trods en stigning i antallet af ansøgninger – er sket et fald i antallet af optagne studerende fra Bangladesh på 29 procent.

»Det vidner alt andet lige om, at universiteterne er opmærksomme på udfordringen, og at man også arbejder aktivt med at løse den. Med de tiltag, som vi yderligere kommer med fra regeringens side, er jeg overbevist om, at vi i fællesskab nok skal få dæmmet op for det her problem,« sagde Christina Egelund.