SPS-ordningen skal hjem til universiteterne, men både økonomi og vilkår driller

»En gave, vi ikke helt ønskede os.«

Sådan lyder det fra Rie Snekkerup, vicedirektør for uddannelse på Københavns Universitet.

Udtalelsen falder, efter Uddannelsesmonitor i august skrev om, at universiteterne efter flere års forhandlinger får lov til at hjemtage dele af den specialpædagogiske støtte, SPS, til universiteterne.

Det er noget, interesseorganisationen Danske Universiteter har kæmpet for i årevis, og også KU har ønsket at få ordningen hjem. Hjemtagelsen er planlagt til 2027, men nu viser det sig, at der er store uløste knaster i aftalen, som ikke nødvendigvis bliver fordelagtig for de studerende, som ellers var KUs ønske med hjemtagelsen.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har i august 2025 meldt ud, at universiteterne fra 1. januar 2027 skal stå for at levere dele af den personbårne SPS til de studerende. Altså den del af støtteordningen, der består af personlige støttetimer til den enkelte.

Det er en opgave, der hidtil har været i udbud og leveret af eksterne leverandører som blandt andre Studenterrådgivningen.

Behovet vokser – men systemet halter

Antallet af studerende, der modtager specialpædagogisk støtte på universiteterne, er næsten fordoblet på fire år: fra 5.103 i 2020 til 10.109 i 2024. Det lægger pres på både støtteordningen og de institutioner, der skal få den til at fungere.

»Når vi laver studiemiljøundersøgelser, svarer over 20 procent af de studerende, at de har en eller anden form for funktionsnedsættelse,« siger Rie Snekkerup.

Samtidig har både studerende og ansatte længe kritiseret SPS-ordningen for at være tung, bureaukratisk og svær at navigere i.

I KU’s inklusionsmåling fra sommeren 2025 beskriver en studerende sin oplevelse:

»Selvom SPS er godt, er der stadigvæk utroligt meget papirarbejde, der skal udføres af de studerende selv. Det er simpelthen voldsomt at forholde sig til de mængder, når man, f.eks som jeg, er diagnosticeret med diagnose X.«

En anden studerende peger i målingen på, at det ofte er dem med flest ressourcer – ikke nødvendigvis dem med størst behov – der formår at opnå støtte.

»Jeg oplever måske, at det nogle gange er de »forkerte«, der får den reelle støtte. Jeg har oplevet, at det er de ressourcestærke studerende, der nemt kan overskue at komme igennem dette system – og som f.eks. er ramt af stress i en mindre grad – der får støtten. Og dem der kæmper med det i høj grad, falder igennem,« skriver en respondent.

Vicedirektør Rie Snekkerup bekræfter, at det er et reelt problem:

»De svageste bliver hårdest ramt, når de første fire-fem måneder af studiet går med at søge hjælp. De ressourcestærke kan bedre klare det. Derfor håber vi, at hjemtagelsen kan gøre det muligt at støtte tidligere – men det kræver ændrede rammer, og vi er afhængige af STUK, som bestemmer reglerne og mængden af dokumentation.«

LÆS OGSÅ: »Man er meget lille som studerende med særlige behov, og man beder ikke om særlig meget«

KU: Vi får ikke det, vi ønskede os

Københavns Universitet har – ligesom Danske Universiteter – ønsket, at støtten ikke længere skulle leveres af eksterne aktører. Og samtidig har de efterspurgt større frihed til at organisere støtten anderledes end i dag:

»Vi vil gerne lave kollektive støtteformer – for eksempel gruppeforløb for studerende med angst – i stedet for kun at tilbyde én-til-én-løsninger, som er både dyrere og mere ufleksible. Men som det ser ud i dag, skal vi stadig søge støtte individuelt for hver studerende, hver ydelse, hvert semester,« siger Rie Snekkerup.

Hvis en studerende med for eksempel angst har behov for både mentor og støttelærer, skal der altså laves to separate ansøgninger – som gentages hvert semester.

»Det giver mere bureaukrati og mindre tid til reel støtte. Det var netop dét, vi håbede at slippe for,« siger Rie Snekkerup.

Halv takst til samme opgave

En anden knast er økonomien. Ifølge KU får universiteterne fremover omkring 500 kroner per støttetime – og det er næsten af halvering af det tidligere beløb.

»Vi er bekymrede for, hvordan vi skal løfte opgaven med de takster. Og der er ikke afsat midler til administration,« siger Rie Snekkerup.

Hun understreger, at SPS ikke finansieres af universitetets egne midler, men via statslige bevillinger – og at det altså ikke er KU, der prøver at spare.

»Det er ikke en spareøvelse for os. Men det er jeg bange for, at det er for ministeriet. De flytter opgaven over til os – og halverer betalingen,« siger hun.

»En ting er, hvad vi har ønsket os. Noget andet er, hvad vi får, og det er stadig forholdsvis uklart, fordi der ikke er meldt nogen rammer ud fra ministeriets side. Medmindre rammerne for ordningen ændrer sig, bliver det ikke nemmere for medarbejdere og studerende at navigere i, bare fordi vi hjemtager det. Vi har behov for nogle mere fleksible formater, mindre bureaukrati og forenklede processer.«

Vicedirektøren har en appel til ministeriet, når rammerne for hjemtagelsen skal fastlægges:

»Jeg håber, vi kan få mere fleksibilitet, så vi kan komme væk fra kun at give individuel støtte og samtidig kan skære ned på bureaukratiet. Dermed kan vi hjælpe de studerende langt bedre, end hvad vi kan i dag.«

Ministeriet: Universiteterne får samme vilkår som erhvervsakademier

Uniavisen har forelagt KU’s kritik for Uddannelses- og Forskningsministeriet. Vi har ligeledes spurgt, hvordan rammerne for hjemtagelsen kommer til at se ud; hvilke dele af SPS-støtten som universiteterne skal varetage, og hvordan det skal finansieres.

Vi har spurgt ministeriet, om der bliver skåret i prisen for en støttetime; om det bliver muligt for universiteterne at lave kollektive støtteformater, og om hjemtagelsen kommer til at betyde mindre bureaukrati for medarbejdere og studerende.

Ministeriet er vendt tilbage med et skriftligt svar:

»Fra 2027 skal universiteterne overtage opgaven med at tildele specialpædagogisk støtte (SPS) i form af støttetimer til studerende med psykiske og neurologiske funktionsnedsættelser. Det sker på helt samme vilkår, som erhvervsakademierne, professionshøjskolerne og de maritime uddannelsesinstitutioner har i dag.«

»Formålet er at give bedre mulighed for at knytte den konkrete støtte tættere på undervisningen og den studerendes situation – ligesom det giver mulighed for at iværksætte støtten allerede på ansøgningstidspunktet. Der vil være mulighed for at levere kollektiv støtte som hidtil. Løbende ydelser, som f.eks. støttetimer målrettet et vedvarende støttebehov, vil ikke skulle genbestilles hvert semester, men kan bevilges til hele uddannelsen.«

Rigsrevisionen: I dag kommer støtten ikke i tide

For nyligt udgav Rigsrevisionen en beretning med en kritik af både Uddannelses- og Forskningsministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet for deres forvaltning af støtten. Ifølge beretningen får 51 procent af de studerende, der starter på en videregående uddannelse og har brug for støtte, den ikke til tiden.

»Når støtten ikke er klar fra studiestart, kan det betyde, at elever og studerende har vanskeligere ved at deltage i undervisningen og dermed i højere grad risikerer at falde fra uddannelsen,« skriver Rigsrevisionen.

LÆS OGSÅ: Hver anden studerende får ikke hjælp i tide. Regeringen kritiseres for SPS-indsats