Studenterrådet afgør, hvad der er rigtigt og forkert at mene

Når Studenterrådet år efter år hævder, at de taler på vegne af »de studerende« og ikke bedriver partipolitik, er det værd at spørge, om det egentlig passer. Efter min mening gør det ikke.

Studenterrådet siger på papiret, at de repræsenterer alle, men fungerer i praksis som en tydeligt politisk aktør. Det er ikke i sig selv et problem at have holdninger. Problemet opstår, når man forsøger at skjule dem bag et skær af neutralitet. Når Studenterrådet markerer sig politisk, samtidig med at alle studerende automatisk er medlemmer, bliver det umuligt at skelne mellem fællesskabet og deres venstreorienterede politik.

Tydelig forbindelse til venstrefløjen

Selvom Studenterrådet insisterer på, at de ikke fører partipolitik, er der tydelige forbindelser til den politiske venstrefløj. Den nuværende forperson har tidligere været politisk næstforperson i Alternativets Ungdom, mens Studenterrådets sekretariatsleder stillede op for Enhedslisten ved dette kommunalvalg. Det er blot blandt de nuværende, jeg hurtigt har kunnet finde eksempler på. Det er naturligvis helt legitimt at engagere sig politisk, men det gør det vanskeligt at tage påstanden om politisk neutralitet alvorligt.

Når man samtidig ser, hvordan Studenterrådet i praksis prioriterer sager, der falder sammen med venstrefløjens dagsordener – fra aktivistiske klimakrav til forslag om, at KU skal afbryde samarbejder med universiteter på besat jord – bliver det tydeligt, at organisationen i dag fungerer med en klar ideologisk slagside.

Mødt med tavshed og modvilje

Men problemet handler ikke kun om politiske holdninger. Det handler også om en kultur. Jeg oplever, at Studenterrådet i stigende grad forsøger at definere, hvad der er rigtigt og forkert at mene som studerende. Det skaber en stemning, hvor mange, især borgerlige studerende, holder sig tilbage fra at deltage i debatten, fordi de ikke føler sig repræsenteret eller velkomne.

Jeg har oplevet, at studerende ofte bliver mødt med tavshed eller modvilje, når de giver udtryk for holdninger, der adskiller sig fra Studenterrådets linje. Det kan være, når man stiller spørgsmål til dele af den grønne dagsorden, udtrykker bekymring over aktivisme i undervisningen eller diskuterer kønspolitik ud fra et andet perspektiv.

Sådanne synspunkter bliver ofte mødt med reaktioner, der signalerer, at man ikke helt har forstået, hvad det vil sige at være progressiv eller en rigtig studerende. Resultatet er en ensretning, hvor mange vejer hvert ord af frygt for at blive stemplet som gammeldags eller udemokratisk.

Det gør universitetet fattigere. KU skal være et sted, hvor idéer og holdninger kan brydes frit, ikke et sted, hvor man frygter social sanktion eller udelukkelse fra fællesskabet. Når Studenterrådet hævder at repræsentere alle studerende, men i praksis kun giver plads til ét verdenssyn, forstærker de den polarisering, de selv siger, de vil bekæmpe.

Flere aktuelle eksempler på problemet

Et aktuelt eksempel er Studenterrådets eget indlæg i Uniavisen, hvor forperson Anton Stubbe Teglbjærg kritiserer andre studenterforeninger for ikke at stille de rigtige spørgsmål til ledelsen.

De vil definere, hvem der overhovedet tæller som en rigtig studerende med gyldige synspunkter

I stedet for at glæde sig over, at forskellige foreninger har forskellige prioriteter, gør han sig til dommer over, hvad der er væsentlige emner. Det viser netop problemet. Studenterrådet vil ikke bare repræsentere de studerende, de vil definere, hvem der overhovedet tæller som en rigtig studerende med gyldige synspunkter.

Når Studenterrådets spidskandidat, Emma Due, samtidig siger, at hun vil skabe et frirum uden partipolitik, men foreslår at KU’s bestyrelse skal afbryde samarbejder med universiteter på besat jord, viser det, hvor langt væk Studenterrådet er kommet fra universitetets egentlige formål. Et universitets bestyrelse skal ikke føre udenrigspolitik. Den skal sikre, at KU leverer forskning og undervisning af højeste kvalitet. Det er universitetets kerneopgave – ikke at lade sig udnytte som platform for symbolske markeringer.

Plads til bare at ville have en god uddannelse

Jeg mener, at KU skal være et universitet, der fokuserer på faglighed, kvalitet og dannelse. Vi skal skabe bedre undervisning og stærkere forskningsmiljøer, ikke flere politiske dagsordener forklædt som studenterpolitik. Der skal være plads til alle studerende: både dem, der brænder for klima, foreningsliv eller politik, og dem, der bare vil have en god uddannelse og få hverdagen til at hænge sammen.

KU bliver et stærkere universitet, når der er plads til uenighed. Demokrati handler ikke om at lade én organisation definere virkeligheden, men om at skabe et åbent og mangfoldigt debatrum, hvor vi tør diskutere værdier og være ærligt uenige.

Derfor stiller jeg op for Borgerlige Politter. Ikke fordi alle skal være enige, men fordi ægte pluralisme kræver, at flere stemmer bliver hørt. KU har ikke brug for et monopol på de studerendes stemme, men for et reelt demokrati, hvor alle perspektiver tæller.