Den største trussel mod KU’s demokrati er Studenterrådet selv

Så sikkert som amen i kirken har Studenterrådet igen i år til dette univalg skrevet et debatindlæg, som kritiserer de andre studenterorganisationer for ikke at lave noget og ihærdigt fastholder, at de selv er de eneste sande studenterrepræsentanter. I år er der så suppleret med grov fordrejning af virkeligheden.

Indlæggets overskrift er »Stem på dem, der kommer til møderne,« og herefter bruger skribenten, Anton Stubbe Teglbjærg, en masse spalteplads på at beskrive et møde i dekanens dialogforum, hvor Frit Forum ikke kunne komme.

Men kære Anton, vi i Konservative Studerende var jo med til det møde, du refererer til. Så overskriften er mildest talt misvisende for vores vedkommende.

Vi havde jo en god snak, har du glemt det?

Derudover lader det til, at Anton enten selv har været mentalt fraværende til mødet eller bare per automatik lukker ørerne, når vi taler. For gengivelsen af mødets indhold og vores input er helt uden for skiven. Af en forholdsvist venstreorienteret studenterorganisation at være, er det en meget Trumpsk måde at udbasunere fake news på for egen politisk vinding.

Anton beskriver, hvordan Studenterrådet havde bidraget med to punkter til dagsordenen: Tilgængelighed for studerende med fysiske funktionsnedsættelser og mere diversitet i optaget på KU. Fint. Josefine Paaske og undertegnede deltog aktivt og konstruktivt i drøftelsen, kvitterede Studenterrådet for deres input – og vi supplerede endda med at slå et slag for optagelse af forelæsninger, så de studerende, der eksempelvis har social angst eller af andre årsager har svært ved altid at deltage i den fysiske undervisning, stadig har mulighed for at følge med på studiet.

Vi havde også en livlig debat om at øge diversiteten i optaget på KU, hvor vi sådan set var enige i, at det generelt er godt med et diverst optag af studerende, men at man ikke skal prioritere studerendes optag på baggrund af, hvor de kommer fra. Det har Anton belejligt glemt at referere i sit indlæg – ja, Anton skriver faktisk det modsatte, og det er jo sådan set løgn: At vi alene bidrog med »simple procedurespørgsmål og stilhed«. Det er ikke bare en stramning, det er en bevidst fordrejning.

Tænk at lyve for at få et bedre univalg

Og så til endnu en forglemmelse fra Antons side: Konservative Studerende havde også ønsket at få drøftet inklusionsundersøgelsen på KU i dekanens dialogforum, hvilket vi brugte lang tid på. I Konservative Studerende synes vi nemlig, det er bekymrende, når 40 procent af de politiske minoriteter på KU ikke har lyst til at byde ind i undervisningen af frygt for sociale repressalier.

Det kan man selvfølgelig være ligeglad med, når man selv tilhører den store majoritet af venstreorienterede på de humanistiske og samfundsvidenskabelige studier, Men ud fra et fagligt, videnskabeligt og demokratisk perspektiv er det en foruroligende tendens, der er med til at underminere den frie udveksling af tanker og idéer på vores universitet – en grundpille for et universitet i et frit samfund.

Så når Anton påstår, at vi ikke bidrog ved det pågældende møde, er der enten tale om en belejlig korttidshukommelse eller bevidst manipulation – uanset hvad er det ikke særligt sømmeligt. Jeg har læst mange usaglige indlæg fra Studenterrådets hånd, men dette her tager prisen. At Anton kan få sig selv til decideret at skrive usandheder for at promovere sit universitetsvalg er beskæmmende. Og det siger meget om den kultur, Studenterrådet promoverer som forening.

Nemt at affeje ting, man aldrig selv bliver ramt af

I indlægget kritiserer Anton også, at vi medbragte et spørgsmål om plakatophængning til universitetsvalget. »Spørgsmål, som de kunne finde svar på ved at bruge to minutter på KUnet,« som der står.

Det er dog på ingen måde vores oplevelse, at det betyder noget for Studenterrådet

Ja, vi bad også om at drøfte universitetsvalget. Det er måske meget naturligt, når vi hvert år oplever, at vores valgkampe bliver saboteret, og vores valgmateriale bliver udsat for hærværk. I år har vi også fået fornøjelsen af at opleve, at Anarkistiske Studerende går og ødelægger vores valgplakater ved at klistre deres egne klistermærker ovenpå.

Anarkistiske Studerende har ikke nogen formel tilknytning til Studenterrådet, men jeg vil for egen regning gerne klandre dem for de facto at være en underafdeling af Studenterrådet; de anbefaler altid at stemme på Studenterrådet, Studenterrådet lægger ikke afstand til dem, og de deler lokaler med dem på KUA.

(Studenterrådet oplyser til Uniavisen, at lokalerne på HUM er fordelt af ledelsen, og at de ikke selv har valgt at dele lokale med Anarkistiske Studerende. De understreger i øvrigt, at de tager afstand fra alt hærværk, red.)

Vores ønske om at drøfte universitetsvalget – herunder plakatophængningen – handlede derfor ikke om, at vi ikke kunne finde praktisk information på KUnet, men om, hvordan reglerne bliver håndhævet, og hvordan man sikrer en fair og ordentlig valgproces, når nogle aktører igen og igen saboterer andres kampagner. Det er selvfølgelig nemt at affeje, hvis man aldrig selv rammes af det.

Hvis Studenterrådet virkelig går op i et sundt studenterdemokrati, som de påstår at gøre, burde det også være en prioritet for dem at sørge for, at andre studenterforeninger ikke bliver saboteret i deres valghandling. Det er dog på ingen måde vores oplevelse, at det betyder noget for Studenterrådet. Til gengæld er der tilsyneladende rigeligt overskud til at skrive debatindlæg om, at andre skal holde op med at komme med »tomme klager,« som de kalder det.

Vi er trods alt ærlige om vores partifarve

Desværre er det ikke et enkeltstående tilfælde, men ret symptomatisk for den måde, Studenterrådet agerer på. De taler ned til andre studenterforeninger og anerkender i det hele taget ikke deres eksistens eller indsats; for ifølge Studenterrådet repræsenterer de selv alle studerende.

Det er vist en sandhed med mange modifikationer. De repræsenterer i hvert fald ikke mig, men jeg er som alle andre studerende på KU automatisk en del af dem, alene fordi jeg går på KU. Så er det jo let at bryste sig af en bred repræsentation, når alle er med uden at vide det.

Alle, der kender noget som helst til nogen, der er aktive i Studenterrådet, ved også, at de er voldsomt venstreorienterede. Til kommunalvalget hang der en plakat ude foran CSS med syv unge kandidater fra Enhedslisten, man kunne stemme på – her var sjovt nok et stort sammenfald med ansigter, man tidligere har set stille op for Studenterrådet. Alligevel har jeg ikke set Anarkistiske Studerende hænge nogen Enhedslisten-klistermærker op ved Studenterrådets plakater.

Når Studenterrådet slår sig op på, at de ikke er partipolitisk affilierede, er det derfor mere branding end realitet. Vi i Konservative Studerende er trods alt ærlige om, at vi er en borgerlig organisation, og at det definerer rammen for, hvordan vi agerer som studenterforening – samme ærlighed savnes hos Studenterrådet.

Venstreorienterede, men privilegieblinde

Det er også en anelse privilegieblindt, når netop Studenterrådet kan tillade sig at mene, at andre studenterforeninger bare burde byde mere ind. De gør det fra en position, hvor de sidder på de største institutionelle fordele: alle studerendes automatiske ‘deltagelse’, et valgsystem til bestyrelsen, der i praksis cementerer deres dominans, og en historisk forankret adgang til ledelsesfora, som ingen andre har i samme omfang. Oven i deres institutionelle fordele råder Studenterrådet også over et betalt sekretariat, lønnede poster og nogle af de lækreste lokaler på Købmagergade.

At stå dér og belære andre om ansvar og engagement, mens man samtidig fordrejer og underkender, hvad de andre faktisk bidrager med, kræver en vis grad af politisk tunnelsyn.

Vi i Konservative Studerende løfter faktisk en stor del af det konkrete arbejde ude på fakulteterne: På Juridisk Fakultet sidder vi flest i Akademisk Råd og har siddet med i udflytningsudvalget, hvor vi konkret har sikret, at foreningerne bliver prioriteret i udflytningen til KUA. Og når vi opnår valg til nævn og råd, bidrager vi selvfølgelig så meget som overhovedet muligt. At påstå det modsatte er bare forkert.

Et system, der sikrer jer magt – ikke legitimitet

Hvis man virkelig gerne vil gøre noget godt for studenterdemokratiet, burde man begynde et helt andet sted end at skælde ud på de andre i Uniavisen.

Det er et system, der i praksis er designet til at cementere ét flertals hegemoni

For det første burde man afskaffe ordningen, hvor alle studerende på KU automatisk er en del af Studenterrådet. I dag kan Studenterrådet prale af at repræsentere ’alle’, men en stor del af dette ’alle’ aner ikke, at de er med og har aldrig aktivt tilsluttet sig. Det er en konstruktion, der sikrer dem magt, ikke legitimitet.

For det andet burde man indføre noget mere mindretalsbeskyttelse til valget af studenterrepræsentanter i universitetets hovedbestyrelse. Her sidder to studenterrepræsentanter, men det er kun én af pladserne, der er på valg hvert år, hvilket vil sige, at man skal have over 50 procent af stemmerne for at få valgt én – får man 49,9 procent, får man intet. Det er et system, der i praksis er designet til at cementere ét flertals hegemoni og blokere enhver reel konkurrence.

… men som kun I selv kan afskaffe

Jeg nævnte faktisk selv det uhensigtsmæssige ved denne ordning til dekanens dialogforum, hvor jeg fik at vide, at kun bestyrelsen kunne ændre ordningen. Altså Studenterrådet selv. Så de sidder på magten, de fastholder et system, der giver dem enorme fordele, og så brokker de sig bagefter over, at de andre studenterforeninger ikke øver mere indflydelse.

Af alle trusler mod studenterdemokratiet er Studenterrådet nok den største. Og hvis man virkelig gerne vil gøre noget for inklusionen på KU, burde man måske sørge for, at det ikke er et luftkastel af en studenterorganisation med enorme institutionelle fordele, der alene får lov at få indflydelse.

I stedet for at tale ned til alle andre og holde demonstrationer for en konflikt i Mellemøsten, burde Studenterrådet måske antage et mere demokratisk sindelag og føre studenterpolitik.