SCIENCE mister 124 medarbejdere. Nu advarer flere om konsekvenser for både forskning og uddannelse

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE) på Københavns Universitet har i den netop afsluttede fyringsrunde afskediget 66 medarbejdere. Dertil kommer aftaler om frivillig fratrædelse og senioraftaler, så fakultetet samlet set mister 124 medarbejdere.

Det fremgår af en opgørelse, som SCIENCE-ledelsen har fremlagt på et møde i Fakultetets Samarbejdsudvalg og efterfølgende offentliggjort på KU’s intranet.

Ifølge fællestillidsrepræsentanter for både det videnskabelige og teknisk-administrative personale samt Akademisk Råd på SCIENCE vil besparelserne få mærkbare konsekvenser for både forskning, undervisning og arbejdsvilkår – og kritikken retter sig også mod ledelsens håndtering af den økonomiske situation.

Samlet har fakultetet et strukturelt underskud på 100 millioner kroner årligt.

Underskuddet skyldes i høj grad øgede driftsomkostninger i forbindelse med de store prestigebyggerier Niels Bohr Bygningen og det nye Statens Naturhistoriske Museum.

LÆS OGSÅ: Nu rammer fyringerne: Bliv klogere på de massive besparelser på SCIENCE

Mærkbare konsekvenser

De 66 afskedigelser fordeler sig på 39 videnskabelige medarbejdere (VIP) og 27 teknisk-administrative medarbejdere (TAP). Derudover er der indgået 26 aftaler om frivillig fratrædelse og 32 senioraftaler.

Ifølge Nynne Christensen, fællestillidsrepræsentant for AC-TAP på SCIENCE, undervurderer tallene imidlertid de reelle konsekvenser.

»Hvis vi tæller det hele sammen, så mister SCIENCE 124 medarbejdere, hvoraf nogle dog er deltidsansatte. Men derudover er der også en del vakante stillinger, som ikke er blevet genbesat, og samtidig tager man i mindre grad eksterne undervisere ind. Så på den måde kan det samlede tab reelt være større,« siger hun.

Nynne Christensen peger på, at tabet er markant set i forhold til fakultetets samlede medarbejderstab, og at det ikke kun handler om antal, men om funktioner. Derfor kan det ifølge tillidsrepræsentanten ikke undgå at få mærkbare konsekvenser.

»Enten vil det faglige udbud blive smallere, eller også er man nødt til at slække på kvaliteten. Der er kun de to måder at gøre det på,« siger hun.

Skæres i kernekompetencer

Ifølge Nynne Christensen er de TAP-ansatte, der er blevet afskediget, i høj grad medarbejdere tæt på kerneopgaverne.

»Det er laboranter, teknisk personale, laboratorieledere, forskningskonsulenter. Altså folk, der sidder helt ude ved forskningen og undervisningen og understøtter VIP’erne i det daglige,« siger hun.

Når de funktioner forsvinder, betyder det ifølge hende, at opgaverne i højere grad flyttes over på de tilbageværende videnskabelige medarbejdere.

»Det betyder, at VIP’erne ikke bare skal undervise og forske mere. De skal også løfte nogle af de opgaver, som TAP’erne tidligere tog sig af. Det tager tid fra undervisning og vejledning,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Studerende grillede ledelsen om besparelser: »Kommer det til at være sådan lidt en joke-kandidat?«

Forværrede vilkår for studerende

Den bekymring deles af Peter Waaben Thulstrup, fællestillidsrepræsentant for VIP på SCIENCE.

Han peger på, at færre medarbejdere betyder, at flere studerende skal deles om færre undervisere og vejledere.

»Når der bliver færre VIP’er, betyder det, at der kommer flere studerende per underviser. Det har konsekvenser for både undervisningen, vejledningen og mulighederne for at skrive bachelorprojekter og specialer,« siger han og fortsætter:

»Det vil simpelthen ikke kunne lade sig gøre at levere den samme undervisning som før.«

LÆS OGSÅ: Vi studerende bliver også ramt af fyringer på SCIENCE

Peter Waaben Thulstrup forudser, at der vil komme aflysninger af kurser og studier, der laves om.

Dekanen på SCIENCE, Bo Jellesmark Thorsen, har i et internt nyhedsbrev på fakultetet 12. december allerede ytret, at ledelsen overvejer »at udbyde flere kurser på tværs af uddannelser, sammenlægning af nært beslægtede kurser og nedlæggelse af valgfrie kurser med meget lille søgning.«

Derudover har fakultetet »taget skridt til at lukke en efteruddannelsesaktivitet med meget lille søgning.«

Samtidig understreger Peter Waaben Thulstrup, at mange uddannelser på SCIENCE er afhængige af eksterne forskningsmidler for at kunne gennemføre projekter og specialer, og at presset på de tilbageværende forskere dermed også øges.

»Der bliver lagt et markant større arbejdspres på de tilbageværende VIP’er, og det rejser et helt grundlæggende spørgsmål om kvaliteten kan fastholdes på samme niveau,« siger han.

Besparelserne på SCIENCE er fordelt forskelligt på fakultetets institutter.

Ifølge Peter Waaben Thulstrup er det Biologisk Institut, Plante- og Miljøvidenskab, Idræt og Ernæring samt Geovidenskab og Naturforvaltning, der er hårdest ramt af fyringer.

Uniavisen har søgt aktindsigt i den præcise fordeling af besparelserne, men det har Københavns Universitet afvist at udlevere.

Uniavisen har ligeledes forsøgt at få et interview med Bo Jellesmark Thorsen og rektor på KU, David Dreyer Lassen, men de har ikke ønsket at stille op til interview.

LÆS OGSÅ: Rektor om besparelser på SCIENCE: Der er ingen vej udenom

Akademisk Råd: »Et samlet ledelsessvigt«

Også Akademisk Råd på SCIENCE retter kritik af forløbet. I en udtalelse fra 4. december skriver rådet, at den økonomiske situation er opstået som følge af mange samvirkende årsager – herunder driftsudgifter til nye bygninger og administrationsreformen – men også mere grundlæggende problemer i budgetstyringen og skiftende ledelsesprioriteter.

Rådet konkluderer, at der har været tale om »et samlet ledelsessvigt«.

Forperson for Akademisk Råd, professor Hanne Andersen, uddyber kritikken og siger, at situationen har udviklet sig over længere tid, uden at den blev håndteret tidligt nok.

»Når man læser ned i referater, kan man se, at det strukturelle underskud har været kendt i flere år. Derfor må man også spørge, om det kunne have været håndteret tidligere og mere gradvist,« siger hun.

Hun understreger, at kritikken ikke handler om at placere skyld hos enkeltpersoner, men om ansvar på systemniveau.

»Det er svært at pege på én person og sige, at det er deres ansvar. Men hvis ingen stilles til ansvar, risikerer man, at det hele bliver ansvarsløst. Derfor er vi nødt til at tale om et samlet ledelsessvigt,« siger hun.

LÆS OGSÅ: KU skal skære 75.000 kvadratmeter for at udjævne »uhåndteret underskud«

Den kritik er Nynne Christensen enig i.

»Det er en meget trist udvikling på noget, som ultimativt er et ledelsesansvar, nemlig at styre økonomien, som medarbejderne har fået lov at bøde for,« siger hun.

Akademisk Råd vil på et ekstraordinært møde i januar drøfte, hvilke anbefalinger rådet vil give til ledelsen for at forhindre, at en lignende situation opstår igen.

Tillidsbrud og krav om gennemsigtighed

Både tillidsrepræsentanter og Akademisk Råd mener, at fyringsrunden har svækket tilliden mellem medarbejdere og ledelse på SCIENCE.

Ifølge Hanne Andersen er der behov for større gennemsigtighed i budgetlægningen og bedre kommunikation på tværs af ledelsesniveauer fremover.

Nynne Christensen peger på, at KU efter hendes vurdering har haft fokus på for mange samtidige projekter.

»Jeg vil mene, at der har været utrolig mange projekter på samme tid. Det kan gøre, at overblikket mistes gennem organisationen, og så ender man i situationer som denne her,« siger hun.

Hun mener samtidig, at problemet burde være håndteret tidligere.

»Der har ikke været udvist rettidig omhu, og ledelsen burde have sørget for, at SCIENCE gjorde noget tidligere, så vi ikke endte i den situation, som vi er endt i dag,« siger hun.

På spørgsmålet om hendes tiltro til ledelsen fremover, svarer Nynne Christensen:

»Jeg tænker, at der ligger et meget stort arbejde nu i, at der skal genopbygges tillid mellem den øverste ledelse og medarbejderne på fakultetet,« siger hun.

Farer lurer i horisonten

Nynne Christensen vurderer desuden, at fyringsrunden kan få konsekvenser for KU’s internationale renommé.

Den pointe deler Peter Waaben Thulstrup og kobler det til en grundlæggende udfordring i forskerkarrierer: Universitetet forventer høj specialisering, som samtidig gør medarbejdere mindre fleksible på det øvrige arbejdsmarked. Hvis jobsikkerheden derfor opleves som uforudsigelig, kan det påvirke lysten blandt forskere til at søge mod KU.

»Når det gang på gang viser sig, at vi har store fyringsrunder, hvor man også skærer kernekompetencer væk, så mister folk jo troen på, at det er det rigtige sted at gøre karriere,« siger han.

Spørgsmålet er ifølge ham, om organisationen reelt får draget den nødvendige læring af forløbet.

»Det håber jeg virkelig. Jeg kan ikke gøre så meget andet end at håbe. Jeg har en vis forventning om, at det også gør ondt på ledelsesgangene at stå i den her situation. Universitets interne økonomi er ganske kompleks og svær at gennemskue, men vi vil selvfølgelig følge de fremtidige økonomiske forhold meget tæt,« siger Peter Waaben Thulstrup.

For ham at se er der særligt en vigtig udgiftspost, som er nødvendig at få klarhed over for fremtidens skyld:

»Det er afgørende, at vi får en afklaring på, hvad Niels Bohr Bygningen skal koste os i husleje. Hvis vi ikke finder ud af det, så risikerer vi at stå med et stort hul i kassen,« siger han.