Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Kultur

Eksperiment: Studenter-journalisten undersøger, om han kan leve for 1.500 om måneden

Test dig selv — Hver fjerde studerende lever for mindre end 1.500 kroner om måneden, viser undersøgelse. Jeg tester på egen krop, om jeg i februar kan leve for en halvtredser om dagen.

For et par måneder siden faldt jeg over en undersøgelse om studenterøkonomi fra fagforeningen DM, som vakte en mærkelig blanding af skam og nysgerrighed i mig.

Her kan man læse, at 26 procent af de studerende, der medvirker i undersøgelsen, svarer at de lever for mindre end 1.500 kroner om måneden.

DM’s undersøgelse

DM udgav i august 2025 analysen SU-reformen forventes at påvirke hver anden studerendes studietid.

Undersøgelsen om de studerendes økonomiske forhold er foretaget blandt DM’s egne medlemmer, som er under uddannelse. 26 procent af de adspurgte svarer, at de har mindre end 1.500 kroner til rådighed om måneden.

Udgifter til husleje, vand, varme, elektricitet, internet, telefoni, og forsikring medregnes ikke, da de i DM’s undersøgelse betragtes som faste udgifter.

Jeg bruger omkring det firedobbelte.

Skammen skyldtes, at jeg først tænkte, at jeg måtte have et vulgært overforbrug, selvom jeg med studiejob, SU og en overkommelig husleje godt kan finansiere det.

Men ved nærmere eftertanke lever jeg langt fra overdådigt. Jeg holder mig fra specialbutikker, mit tøjforbrug er lille, og jeg har ingen dyre hobbyer. Til gengæld lader jeg mig ikke skræmme af byens groteske fadølspriser, og jeg går i supermarkedet med en vis ro i maven.

Jeg nyder livet på en økonomisk afstemt måde, vil jeg mene – og det virker umiddelbart umuligt at overleve for 1.500 om måneden.

Men så rammer nysgerrigheden: Hvordan ser en hverdag ud, hvis man skal leve for 50 kroner om dagen? Nyder man tilværelsen? Hvad kan man – og hvad kan man ikke?

Jeg kunne selvfølgelig spørge nogle af de studerende, som tilhører de føromtalte 26 procent, men hvorfor egentlig ikke teste det på egen krop? Om ikke andet er det en god undskyldning for at lægge lidt til side, og hvem siger i øvrigt nej til et gennemgribende livsstilseksperiment i februar måned?

»Voldsomt, men ikke umuligt«

At skære 75 procent af sit forbrug fra den ene dag til den anden er ikke nogen smal sag. Jeg får vist brug for alle de hacks, jeg kan kradse ind, hvis jeg skal komme nogenlunde helskindet gennem eksperimentet.

Derfor ringer jeg til Sune Bjørn Andersen.

Ham er jeg stødt på i medierne, hvor han er ansigtet på den danske flanke af den såkaldte FIRE-bevægelse, en excentrisk afkrog af en økonomisk frihedskultur, der groft sagt handler om leve under evne, spare op og gå tidligt på pension – eller i hvert fald have muligheden for det.

Første uge bliver sjov. Men jeg tror også, at det vil blive rigtig svært omkring tredje uge
Sune Bjørn Andersen, spareekspert

I nogle år arbejdede Sune Bjørn Andersen på KU med ansvaret for Digital Eksamen, men så blev han headhuntet af investeringsplatformen Norm Invest som investeringsekspert, og i dag skriver han om penge og frihed på sin egen platform, Frinans.

Her er en altså en mand, der ved, hvordan man sparer penge. Jeg deler mine overvejelser om mit forestående forsøg med ham.

»At skære 75 procent af dit forbrug er jo voldsomt, men ikke umuligt,« siger han.

»Grundlæggende er det jo bare at lægge et budget og så overholde det.«

Eksperimentets regler

I lønningsperioden fra 30. januar til 27. februar skal jeg leve for mindre end 1.500 kroner.

Jeg betragter faste udgifter på samme måde som i DM’s undersøgelse, og det betyder at transport, abonnementer og lignende også er en del af regnestykket.

Budget! Ordet giver mig ringen for ørerne. Jeg forbinder det med noget restriktivt – en slags økonomiske håndjern. Men ifølge Sune Bjørn Andersen er budgettet det modsatte.

Hvis budgettet er min nye plantegning for frihed, må jeg følge trop.

Spareekspertens masterplan

Budgettet er på papiret ret lige til, siger Sune Bjørn Andersen.

»Tager man udgangspunkt i posterne fra Luksusfælden, skal du egentlig kun koncentrere dig om madposten og diverseposten, når eksperimentet ikke tæller dine faste udgifter med,« siger Sune Bjørn Andersen.

Det skal være de tørrede linser – ellers betaler du for vand

Sune Bjørn Andersen, spareekspert

Jeg kan forstå på eksperten, at jeg mere eller mindre skal eliminere diverseposten – det vil sige ingen cafékaffe. Ingen energidrik. Ingen økonomiske udskejelser.

Madposten er svær at komme udenom, men den er til gengæld let at planlægge.

Alt, hvad jeg indtager, laver jeg selv. Ingen købemad, ingen smutveje – alt skal foregå i køkkenet, som under eksperimentet skal transformeres til en fabrik. Sune Bjørn Andersen vurderer, at jeg kan spare meget ved at udnytte stordriftsfordelene i at lave store portioner og meal preppe.

Indkøb sker en gang om ugen. Supermarkederne er mig nemlig psykologisk overlegne.

»Hver gang du går ned i supermarkedet, bliver du fristet til at købe alt muligt. Det er simpelthen sådan, supermarkedet er lavet. Jo sjældnere du køber ind, desto færre gange bliver du derfor fristet,« lyder hans logik.

Hvad angår det indholdet i indkøbskurven, anbefaler Sune Bjørn Andersen, at jeg holder mig på den grønne banehalvdel og begynder at gå på jagt … efter tilbud.

En motivation kan være, at du ikke fremstår som en idiot, der ikke kan styre sig
Sune Bjørn Andersen, spareekspert

Grøntsager i sæson er det absolut billigste, men jeg kan forsøde tilværelsen med billig pasta og bælgfrugter, uden at de vælter budgettet, siger Sune Bjørn Andersen og foreslår en beluga bolognese.

»Blogger-tricket, alle taler om, er at lave en spaghetti bolognese med belugalinser. Den har bid og smager pissegodt. Men det skal være de tørrede linser – ellers betaler du for vand.«

Hack din egen psykologi

Madplan, tilbudsjagt og stordriftsfordele: Tjek. Men faktisk er budgettet er den nemme del, siger Sune Bjørn Andersen:

»Man skal huske, at et budget jo kun en plan for, hvordan man vil bruge sine penge. Det er ikke en garanti for, hvordan man faktisk ender med at bruge dem. Den svære del af eksperimentet bliver at overholde budgettet,« siger han.

Og her kommer man langt med den rette attitude, må jeg forstå:

»Hvis indstillingen til eksperimentet er, at de 1.500 kroner er det eneste, du har, så er enhver tanke om at afvige fra budgettet i princippet ligegyldig. For så handler det i sidste ende om matematikken i det.«

Men skal man være realistisk, tilføjer Sune Bjørn Andersen, så er eksperimentet dømt til at fejle, hvis mit budget afviger for meget fra mine vaner. Jeg vil konstant være i clinch med mine instinkter, og her har jeg dårlige odds for at vinde, vurderer han.

»At fjerne en vane er helt vanvittig svært, og at fjerne mange vaner på én gang er stort set umuligt.«

Men kan eksperimentet så overhovedet gennemføres? Hvordan kan jeg holde budgettet uden at bryde mine vaner, der hidtil har ført til et forbrug, der er fire gange højere end mit budget?

Sune Bjørn Andersen foreslår, at jeg bruger et psykologisk trick til at snyde mine instinkter:

»I stedet for at prøve at eliminere dine vaner, så prøv at finde det billigste alternativ til dem.«

Tricket lyder lovende, men hvad hvis mine instinkter alligevel overmander mig, og jeg får lyst til at skrotte madplanen og købe en pizza?

»Der vil det kræve en blanding af disciplin, og en motivation kan være, at du ikke fremstår som en idiot, der ikke kan styre sig,« siger Sune Bjørn Andersen og tilføjer, at jeg altid kan prøve at gøre plads til en pizza i budgettet, hvis det virkelig betyder meget for mig.

Så langt, så godt. Madplan, tilbud, storkøkken, et psykologisk trick og lidt disciplin. Kan det virkelig være så svært?

Jeg spørger Sune Bjørn Andersen, hvordan han tror, eksperimentet kommer til at gå.

»Første uge bliver sjov og ligetil, fordi du har et momentum i starten. Men jeg tror også, at det vil blive rigtig svært omkring tredje uge, hvor du risikerer at køre død. Sidste uge bliver nok lidt lettere, fordi du kan gå og se frem til, at det snart slutter.«

Følg eksperimentet, der foregår i februar måned, her i Uniavisen.

Seneste