Når man udgør fem procent af sit studiemiljø, er det svært at føle sig hjemme

På nogle uddannelser overvejer hver fjerde minoritetsstuderende at droppe ud.

Det burde få alle alarmklokker til at ringe.

En ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser, at studerende med etnisk minoritetsbaggrund oplever mere mistrivsel, mere ensomhed og mindre tilhørsforhold — især når de udgør en lille minoritet på deres studie.

Det er ikke kun et problem for enkelte studerende eller på bestemte fag. Det er et strukturelt problem på Københavns Universitet.

I Studenterrådet ser vi én klar løsning: Flere minoritetsstuderende skal inkluderes i de strukturer og beslutningsprocesser, der former deres hverdag på universitetet.

LÆS OGSÅ: Vi brune studerende klumper os sammen på ALI-uddannelserne

Når fællesskabet mangler

Tallene taler deres eget tydelige sprog. På uddannelser, hvor minoritetsstuderende udgør under fem procent, overvejer en ud af fire at droppe ud. Blandt studerende med dansk baggrund gælder det kun en ud af 17.

Det viser, hvor afgørende fællesskabet er for følelsen af at høre til. Samtidig peger tallene på, at fællesskaberne på mange uddannelser er opdelt. Det er ikke nødvendigvis et problem i sig selv, at mennesker søger mod dem, de kan spejle sig i.

Problemet opstår, når opdelingen bliver så stærk, at nogle studerende ender med at føle sig udenfor — og i sidste ende overvejer at forlade universitetet.

Når så mange overvejer at droppe ud, er det et tegn på, at vi ikke formår at skabe inkluderende studiemiljøer på vores universitet.

LÆS OGSÅ: Her er de fem mest og mindst overraskende konklusioner i KU’s store inklusionsmåling

Lukning af stillerum gjorde diskrimination tydelig

Lukningen af stillerummene er et tydeligt eksempel på, hvordan minoritetsstuderendes behov bliver overset.

For mange studerende var stillerummene ikke bare et ekstra tilbud, men en forudsætning for at kunne trives og deltage på lige vilkår i studielivet. Derfor ramte lukningen heller ikke alle ens. Den ramte især de studerende, som i forvejen oplever at være minoriteter på universitetet, og det sender et signal om, at deres behov ikke har plads her på KU.

Lukningen er særligt forstemmende i lyset af KU’s egen inklusionsmåling, hvor stillerummene var det eneste positive eksempel på inklusion af etniske og religiøse minoriteter på universitetet.

Diversitet er ikke pynt

Diversitet må ikke reduceres til et ord i en strategi, der skal få universitetet til at se godt ud udadtil. Diversitet er en forudsætning for kvalitet i vores uddannelser.

Universitetet skal afspejle det samfund, det er en del af. Vi skal sikre faglig bredde og uddanne mennesker, der kan navigere i en kompleks og mangfoldig verden.

Minoritets-studerende oplever mere mistrivsel, mere ensomhed og færre positive studierelaterede følelser.

I dag viser undersøgelsen desværre, at vi har et uddannelseslandskab præget af homogenitet, hvor mange studerende med minoritetsbaggrund enten er samlet få steder eller står meget alene andre steder.

EVA-rapporten viser samtidig, at netop denne isolation har konsekvenser. Minoritetsstuderende oplever mere mistrivsel, mere ensomhed og færre positive studierelaterede følelser. Stress er også mere udbredt blandt studerende med minoritetsbaggrund.

Når en gruppe systematisk oplever dårligere trivsel, er generelle trivselsinitiativer ikke nok. Vi har brug for målrettede løsninger, lige fra en genåbning af stillerummene til en langt stærkere indsats for inkluderende undervisning og studiestart.

LÆS OGSÅ: Jeg er konservativ og liberal, og jeg siger: Genåbn bederummene

Et ansvar for KU

Og netop studiestarten er afgørende. Rapporten peger på, at minoritetsstuderende i mindre grad forventer at deltage i sociale aktiviteter. Hvis fællesskabet allerede dér føles utilgængeligt, risikerer vi at tabe studerende, før de overhovedet er kommet ordentligt i gang.

Derfor skal vi gentænke, hvordan vi bygger fællesskaber på universitetet, så de reelt er åbne for alle.

Københavns Universitet har et ansvar for både at tiltrække flere studerende med minoritetsbaggrund og sikre trivslen for dem, der allerede går her. Det kræver også, at universitetet bliver mere åbent om, hvilke grupper der rammes hårdest af diskrimination og eksklusion.

Første skridt er at inkludere de studerende, der mærker konsekvenserne på egen krop, i beslutningerne.

I Studenterrådet arbejder vi for en bredere og mere mangfoldig studentermasse. Det handler blandt andet om udvidet studenterrekruttering, der både favner geografisk og socioøkonomisk bredere, og om at undersøge mulighederne for delvist tilfældigt optag.

Hvis KU vil være et universitet for alle, kræver det mere end strategier og flotte ord om diversitet.

Det kræver, at de studerende, der i øjeblikket ikke inkluderes, bliver taget alvorligt — og får reel indflydelse. For løsninger fungerer først, når dem, der mærker problemerne, er med til at løse dem.

LÆS OGSÅ: Fra krænkelser til fælleskram: Sådan ser Statskundskabs introforløb ud i 2025