KU-forskere styrker dialogen mellem universiteter og FN

Geopolitiske konflikter og stormagter, der rasler med sablen, har sat det internationale samarbejde under pres. Og samtidig bliver der i stigende grad sat spørgsmålstegn ved, hvilken rolle globale institutioner som FN fremover kan spille.

Det var bagtæppet, da forskere fra Københavns Universitet sammen med kolleger fra en række europæiske universiteter 27. januar samledes med FN-ansatte til debat i Genève.

Multilateralisme er truet i øjeblikket. Særligt med den måde USA opfører sig på

Morten Rasmussen, lektor i historie ved KU

Initiativet – META United Nations – er taget af de to KU-forskere Morten Rasmussen og Haakon A. Ikonomou og har til formål at skabe en tættere forbindelse mellem akademisk forskning og arbejdet i internationale organisationer.

»Vi har lavet en debat med FN-systemet, hvor vi en gang om året vil tage temperaturen på, hvordan det går med multilateralisme (internationalt samarbejde mellem flere stater, red.) i verden,« siger Morten Rasmussen, der er lektor i historie og leder af Center for Moderne Europastudier ved Københavns Universitet.

LÆS OGSÅ: Mens verden lukker sig, genbesøger KU Niels Bohrs appel om åbenhed

Ifølge arrangørerne er idéen at skabe et fast format, hvor forskere møder ansatte i FN-systemet og diskuterer de udfordringer, multilaterale institutioner står overfor.

»Pointen er, at det ikke kun er forskere, men også folk, der arbejder i internationale organisationer, der deltager i diskussionerne. Så kan vi skabe en vedvarende bro mellem de to verdener,« siger lektor i historie Haakon A. Ikonomou, der også er en del af Københavns Universitets nye satsning KU Geopolitik.

Samarbejde i en kompliceret tid

Morten Rasmussen kalder formatet et forsøg på at give FN-systemet et rum for refleksion i en tid, hvor internationalt samarbejde udfordres.

»Multilateralisme er truet i øjeblikket. Særligt med den måde USA opfører sig på,« siger han.

Morten Rasmussen mener, at den amerikanske kurs under præsident Donald Trump udfordrer idéen om regelbaseret internationalt samarbejde.

»Trump er interesseret i at drive international politik lidt som en mafiavirksomhed, hvor han selv er omdrejningspunktet for løsningen af verdens problemer,« siger han.

LÆS OGSÅ: Når Trump bryder spillereglerne, må forskere gentænke analysen

Derfor er timingen på konferencen ifølge Haakon A. Ikonomou da heller ikke tilfældig. Internationale organisationer oplever i disse år et pres, der gør dem mere åbne for dialog med forskningsmiljøer.

FN er bygget op omkring et Sikkerhedsråd, som ikke repræsenterer, hvordan magt er fordelt i dag

Haakon A. Ikonomou, lektor i historie ved KU

»Mange internationale organisationer føler, at de står i en krise, og derfor er de enormt åbne for en anden form for dialog og for at tænke kreativt for at overleve i en ny verdensorden,« siger han.

Normalt agerer FN-systemet ifølge Morten Rasmussen ekstremt apolitisk og tager mange hensyn for ikke at fremstå politisk kontroversielt.

Men i takt med, at verdenssituationen har udviklet sig, har FN det også.

»På grund af den trussel, der er mod systemet, er vi i en unik situation, hvor FN godt kan træde et skridt længere op og blive lidt mere politisk,« siger Morten Rasmussen.

Men presset på FN kommer ikke kun udefra, understreger Haakon A. Ikonomou. Også internt er organisationen præget af strukturer, der stammer fra en anden tid.

»FN er bygget op omkring et Sikkerhedsråd, som ikke repræsenterer, hvordan magt er fordelt i dag,« siger han.

Globalt perspektiv på krisen

På konferencen blev multilateralismens udfordringer også diskuteret i et globalt perspektiv. Ifølge Haakon A. Ikonomou oplever europæere i dag en krise i de transatlantiske bånd mellem USA og Europa, men det perspektiv deles ikke nødvendigvis af resten af verden.

»Hvis man introducerer et globalt perspektiv, ser man, at mange aldrig har oplevet, at de har været en del af en orden. De har oplevet et magthierarki med meget lidt indflydelse,« siger han.

Derfor kan udviklingen også blive tolket forskelligt.

»For nogle kan Donald Trump fremstå som en, der bryder noget ned, som måske kan åbne op for noget andet,« siger han.

LÆS OGSÅ: Er jeg afstumpet, eller har jeg bare vænnet mig til verdens undergang

En del af ambitionen med initiativet er, at debatten ikke kun skal blive ved ordene, men munde ud i en rapport, der skal sendes videre i FN-systemet.

Arrangørerne håber, at formatet kan blive en fast årlig begivenhed, hvor forskere og FN-medarbejdere kan diskutere udviklingen i det internationale samarbejde.

»Det har ramt et behov, som FN også har i disse år, for at diskutere de her temaer mere generelt,« siger Morten Rasmussen.