Ny biologiuddannelse i Nuuk samarbejder med KU på grønlandske præmisser

En gruppe universitetsstuderende står i den grønlandske tundra med knive og notesblokke. Foran dem ligger et nedlagt rensdyr. De måler, registrerer og diskuterer anatomi og fedtlag.

Det er ikke et feltkursus som supplement til undervisningen. Det er selve undervisningen.

Da Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik, for et år siden åbnede en ny bacheloruddannelse i biologi, blev den ikke bygget op efter klassiske fagdiscipliner som økologi, genetik og kemi. I Nuuk hedder kurserne tuttut (rensdyr), imaq (hav), siku (is) og qimmeq (slædehund).

Jeg mener ikke, vi går på kompromis med den biologiske viden. Tværtimod får vores studerende et mere personligt og motiveret forhold til den

Aviâja Lyberth Hauptmann, lektor og afdelingsleder ved Ilisimatusarfik

Og det er et bevidst valg, fortæller Aviâja Lyberth Hauptmann, som er lektor og afdelingsleder for den nye SILA bachelor i biologi ved Ilisimatusarfik.

»I stedet for at putte viden ned i fagsiloer kobler vi biologien til noget, der er konkret og relevant i Grønland,« siger hun.

Aviâja Lyberth Hauptmann er selv fra Grønland, men er uddannet biolog fra Københavns Universitet og har en ph.d. fra DTU. Idéen til en grønlandsk forankret biologiuddannelse har hun haft i over ti år.

»Den skulle være prioriteret og relevant i en grønlandsk kontekst. Vi uddanner biologer, der skal arbejde i Grønland,« siger hun.

Natur, kultur og fortællinger

Undervisningen foregår ikke kun i auditorier, men i høj grad ude i den grønlandske natur, hvor de studerende tager på rensdyrjagt i en uge og på rypejagt i den næste.

Formålet er ikke kun at lære jagt som håndværk, men at skabe et biologifagligt bundtræk.

»Hvis vi kan give de studerende en personlig relation til anatomi og fysiologi, fordi de står i en jagtsituation, tror jeg, de lærer bedre, end hvis deres eneste relation er en lærebog,« siger Aviâja Lyberth Hauptmann.

LÆS OGSÅ: Storpolitik trænger ind på Grønlandsstudier: »Jeg kan godt blive bekymret og utryg«

Uddannelsens navn, SILA, betyder på grønlandsk både vejr, bevidsthed og – i en større betydning – verden eller univers. Begrebet dækker ifølge Aviâja Lyberth Hauptmann over en forståelse af, at menneskers adfærd og naturens tilstand hænger sammen.

Den tankegang indgår side om side med klassisk naturvidenskabelig undervisning, der bliver koblet med kultur og gamle inuitfortællinger.

»Jeg mener ikke, vi går på kompromis med den biologiske viden. Tværtimod får vores studerende et mere personligt og motiveret forhold til den,« siger hun.

Samarbejde på grønlandske præmisser

Ilisimatusarfik har omkring 1.000 studerende i alt. På den nye biologiuddannelse optages der årligt 12 studerende, der uddannes af fire fastansatte undervisere.

»Fire fastansatte til tre hele år på en bachelor er jo ikke nok. Og vi kan ikke have en professor med speciale i genetik, en i kemi, en i økologi og så videre. Det har vi simpelthen ikke råd til,« siger Aviâja Lyberth Hauptmann.

Derfor er samarbejdspartnere nødvendige.

En af de centrale er Globe Institute på Københavns Universitet, der også arbejder tværfagligt med både natur-, lægevidenskab og humaniora. Forskere fra instituttet underviser blandt andet på det genetikfokuserede qimmeq-kursus, som er inspireret af et større slædehundeprojekt med tilknytning til Globe Institute.

»Det er opstået meget organisk, men er en kæmpe hjælp for os, for vi ville ikke kunne køre det alene,« siger Aviâja Lyberth Hauptmann.

Midt i en tid med intens debat om Grønlands fremtid og relationen til Danmark ser hun SILA-uddannelsen som et eksempel på et samarbejde, der foregår på grønlandske præmisser.

LÆS OGSÅ: Når Trump bryder spillereglerne, må forskere gentænke analysen

»Vi har opbygget samarbejdet på en anden måde end tidligere. Her er vi startet med vores eget udgangspunkt og har så inviteret andre ind. Det skaber mere respektfulde og meningsfulde samarbejder,« siger Aviâja Lyberth Hauptmann.

Ifølge hende har den manøvre gjort samarbejdet med blandt andre Globe Institute muligt.

»Hvis vi bare havde lavet en miniversion af en dansk biologiuddannelse, ville det ikke have været interessant for nogen. Det er, fordi vi har taget udgangspunkt i os selv, at det giver mening for andre at samarbejde.«

Uddannelse uden udflytning

En afgørende prioritet for den nye uddannelse har været, at hele bacheloren kan tages i Grønland.

»Dem, der har lyst til at tage til København og læse biologi, kan gøre det. Men denne uddannelse er lavet til dem, der gerne vil være her. Og der er vi også heldige, fordi der er så mange mennesker i Grønland, der har interesse for og relation til naturen,« siger Aviâja Lyberth Hauptmann.

Uddannelsen begyndte i februar 2024. Der er endnu ikke en kandidatuddannelse i biologi i Grønland, men der arbejdes på det, og de studerende har adgang til kandidatuddannelsen i biologi på Aalborg Universitet.

Ifølge Aviâja Lyberth Hauptmann har interessen udefra været markant.

»Vi savner bestemt ikke folk, der gerne vil samarbejde med os. Tværtimod er det et stort arbejde at sortere i henvendelser og vurdere, hvad der giver mening for os,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Københavns Universitet vil udbygge samarbejde med Grønland om Arktisk Station