Københavns Universitet vil udbygge samarbejde med Grønland om Arktisk Station

»Jeg landede i Grønlands nye internationale lufthavn den 14. januar. Det var den dag, hvor amerikanske influencere uddelte 100-dollarsedler i Nuuk og forsøgte at samle støtte til at få lagt Grønland ind under USA,« siger lederen af Arktisk Station, professor Kirsten S. Christoffersen fra Biologisk Institut, Ferskvandsbiologisk sektion.

»Jeg oplevede en undren blandt grønlænderne: Hvad er det, der foregår, spurgte de – er det en joke? Og overalt kørte tv-udsendelserne om Trump og hans ønske om at overtage Grønland.«

Kirsten S. Christoffersen var i Nuuk blandt andet for at tale med lederne af Grønlands Universitets nye bacheloruddannelse i biologi om et muligt samarbejde med Arktisk Station, som har hørt under Københavns Universitet siden 1953.

»Deling af viden er forskningens dna, så jeg talte med dem om, at de kan bruge vores data og faciliteter i deres arbejde. Det er jo indlysende, når vi befinder os i en del af Rigsfællesskabet, Grønland i dette tilfælde, at vi bidrager til det grønlandske samfund,« siger Kirsten S. Christoffersen.

Arktisk Station på den vestgrønlandske ø Qeqertarsuaq/Disko er en helt speciel forskningsstation, som hvert år tiltrækker forskere og studerende fra hele verden.

Opført i 1906 rummer stationen data, som rækker længere tilbage i tiden, end de fleste andre forskningsstationer i Arktisk kan byde på.

»Inden for nogle områder er vi blandt de førende i verden. Det gælder blandt andet forskning i permafrost og drivhusgasser i Arktis. Vores lange tidsserier af vejr- og klimadata er frit tilgængelige, og vi har masser af forespørgsler fra forskere, som ønsker at anvende dem,« siger stationslederen.

Fra Nuuk rejste Kirsten S. Christoffersen videre til Arktisk Station, som er åben året rundt. Her blev Trumps tanker om at overtage kontrollen med Grønland mødt med lettere hovedrysten.

»Jeg vendte Trumps udmeldinger med de lokale grønlændere, jeg omgås, men det var ikke noget, de havde stor lyst til at tale om. Som jeg hører det, er det grønlandske folk generelt positivt over for mere samarbejde med andre lande, men udlændinge skal ikke komme og bestemme over Grønland. Og den aggressive facon, som nogle amerikanere kommer med, vækker ikke sympati,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Professor med pumpgun

Stor lokal interesse for KU’s arbejde

Under Kirsten S. Christoffersens besøg i januar deltog Arktisk Station i den grønlandske version af Kulturnatten.

»Vi har været med før, men denne gang havde vi endnu flere aktiviteter og havde annonceret mere bredt blandt andet på Facebook, som er stort i Grønland,« fortæller hun.

Ud af Qeqertarsuaqs henved 800 indbyggere mødte flere end 100 op på Arktisk Station, og begivenheden blev filmet både til lokal-tv og Arktisk Stations hjemmeside.

»Det var dejligt at fornemme interessen for vores arbejde, og især vores tre grønlandske ansatte mærkede stor spørgelyst. Det er tydeligt, at lokalbefolkningen er begejstret for at tale med medarbejdere på deres eget sprog,« siger professoren.

Forskere og studerende ved Arktisk Station sejler ofte ud på havet med stationens skib, Porsild, og tager vandprøver for at måle pH-værdi, temperatur og saltindhold, og det var de lokale meget interesserede i at blive klogere på.

»Alle familier i Qeqertarsuaq har jo en båd og tager gerne ud for at fiske, så de var nysgerrige efter at vide, hvad vi lavede på havet, når vi ikke fiskede efter fisk.«

»Et andet trækplaster var vores affaldsindsamling, primært af plastik. Vi hjælper en forsker fra Aarhus Universitet med to årlige indsamlinger fra et areal på 100 gange 100 meter, og resultatet af den seneste indsamling havde vi spredt ud på et bord, så alle kunne se, hvor meget – og hvilke typer – affald der var.«

»Projektet har kørt i snart ti år, og hen over årene har vi set en reduktion af plastik, hvilket naturligvis er positivt, men også en kilde til undren, er der faktisk mindre plastik i havene nu – eller hvor forsvinder affaldet hen,« spørger forskeren.

Et tredje tema, som optog de lokale, er ændringer i fødekæderne.

»Jeg tog udgangspunkt i min egen forskning i blandt andet damrokker, som er et cirka to centimeter langt krebsdyr, der lever på bunden af ferskvandssøer i Arktis. På grund af opvarmningen af vandet i søerne bliver damrokkerne i højere grad end tidligere spist af ferskvandsrovdyr, der søger nordpå, også som en konsekvens af opvarmningen. Det betyder, at både fugle og fisk, som delvist lever af damrokker, mister en del af deres fødekilde, og det påvirker fødekæden,« siger Kirsten S. Christoffersen.

LÆS OGSÅ: Renovering af Arktisk Station giver plads til flere forskere

Mange vil blive ramt

Umiddelbart mærker forskningslederen ikke direkte noget til Trumps krav på Grønland, men hun gør sig selvfølgelig nogle tanker.

»Uden Grønland er Danmark ikke en arktisk nation, og mange især på Biologisk Institut og Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, som arbejder med arktiske problemstillinger, vil blive ramt, hvis vi mister Arktisk Station. Kurser i arktiske bio-geofag kunne også blive påvirket. Københavns Universitet vil ikke længere kunne tilbyde vores studerende på bachelor-, kandidat- og ph.d.-niveau at foretage feltindsamlinger i det unikke miljø omkring Arktisk Station på Qeqertarsuaq,« siger Kirsten S. Christoffersen.

KU signalerer at prioritere arktisk forskning og uddannelse. I dag udbyder Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet flere kurser hvert år på Arktisk Station, som har stor værdi for de studerende.

Hovedparten af alle vores projekter har jo i dag en klimaforandrings-dimension, og den vidensbank vil det være en katastrofe at miste

Kirsten S. Christoffersen, leder, Arktisk Station

»Skal vi leje os ind hos andre som for eksempel universitetet på Svalbard, vil omkostningerne for universitetet stige betydeligt, og det vil helt sikkert være for dyrt for vores studerende,« forudser professoren.

Et tab af Arktisk Station kan potentielt også betyde, at den årelange monitorering og dataindsamling af viden om blandt andet permafrost, havtemperaturer og forsuring af havet vil blive afbrudt.

»Det har stor betydning, at stationens historie går så langt tilbage. Hovedparten af alle vores projekter har jo i dag en klimaændringsdimension, og den vidensbank vil det være en katastrofe at miste,« siger Kirsten S. Christoffersen.

Stationslederen håber på at forstærke samarbejdet med det grønlandske universitet og lokalsamfundet, og hun har allerede flere initiativer på bedding.

»Det handler meget om kommunikation og information. Vi har i dag et godt samarbejde med institutioner i Grønland, men det skal man aldrig tage for givet, og mange aktører i Grønland kender slet ikke til Arktisk Station.«

»Vi planlægger at fortælle mere om vores arbejde til omverdenen på sociale medier og gennem film og undervisningsaktiviteter, også til nye målgrupper som den lokale skole, hvor de større elever kan komme til aktivitetsdage og prøve at bruge vores udstyr,« siger Kirsten S. Christoffersen.

»Det er vigtigt, at vi vedblivende spørger os selv, hvad er egentlig vores rolle som formidler af arktisk forskning, og hvordan bidrager vi bedst til det grønlandske samfund.«