KU’s rygeforbud er kun til pynt. Heldigvis

Forrige år fik en hård afslutning, da studerende på Københavns Universitet fik følgende studiebesked på KUnet: Slut med rygning udendørs på KU fra nytår.

Jeg spekulerede på, om det mon ville blive overholdt. I slutningen af januar blev studiebeskeden så opdateret, så der nu stod, at sanktioneringer ville følge universitetets ordensregler.

Altså, at brud på reglerne kan betyde advarsel, bortvisning fra universitetets sociale arrangementer og i sidste ende bortvisning fra universitetet.

KU spøgte ikke med det nye rygeforbud. Det skulle overholdes.

Jeg var noget rystet, da jeg læste beskeden, men blev hurtigt opmuntret af historiestuderende Frederick Agerbos debatindlæg i Uniavisen, hvor han opfordrer til civil ulydighed i form af fælles rygning i protest.

Han spørger i artiklen: »Kommer KU til at spilde midler på at ansætte rygevagter, der skal patruljere på de forskellige campusser?«

Gudskelov ser det ikke ud til at være tilfældet.

LÆS OGSÅ: Jeg prøvede at rejse klimabevidst, men ti timer i bus tog modet fra mig

Rygning er også en social aktivitet

Når man ankommer til min egen campus, KUA, står der altid studerende ved hovedindgangen og ryger. Denne mængde er kun vokset på det seneste i kraft af, at forårssolens varmende stråler igen er fremme.

Mine rygervenner siger, at det heller ikke bliver sanktioneret. Som det ser ud nu, er reglen altså mest bare til pynt.

Og sådan skal det også være. For et rygeforbud glemmer, hvor vigtigt et socialt aspekt rygning bidrager med til studielivet.

Når vi får vores 15 minutters pause under forelæsningen, så flokkes rygerne udenfor for at ryge. Mange andre går med, og så står man og snakker og planter frø til venskaber, der kan vare i mange år.

Som det ser ud nu, er reglen altså mest bare til pynt

Men kunne man ikke bare gå udenfor og holde en social pause uden smøgerne? I teorien, jo, men rent praktisk virker det ikke til at være tilfældet. Hverken på mit eget studie eller på resten af humaniora.

Det er selvfølgelig ikke kun rygere, der går udenfor i pauserne, men det er dem, der danner fortroppen og inspirerer mange af dem, som ikke ryger til at gå med.

KU’s ledelse er nødt til at indse, hvilke konsekvenser deres rygeforbud og sanktioner potentielt kunne have for det sociale liv på KU.

Det er ikke fordi, at jeg selv er fast ryger, men det er nu meget dejligt at ryge en cigaret i ny og næ, hvis man bliver tilbudt en. Det er dejligt at inhalere den klistrede røg, holde den inde og så udånde den samme røg. Der er noget afslappende ved det. Og så hjælper det på det sociale, når man er sammen om noget.

LÆS OGSÅ: Ungdomsoprør? Vi har for travlt med at opdatere LinkedIn

Vi er gamle nok til selv at bestemme

Selvfølgelig har rygning nogle sundhedsmæssige konsekvenser, som lektor Martin Nielsen skriver i sit svar til Frederik. Det ved vi alle.

Men det bør være op til den enkelte studerende at vurdere, om de sociale fordele gør op for de sundhedsskadelige effekter. Det må vi være gamle nok til som studerende på et universitet.

Jeg frygter, at det kan ende med at blive en glidebane

Lektor Nielsen beskriver også konsekvenserne ved passiv rygning. Det er selvfølgelig ærgerligt, hvis nogen bliver udsat for rygningens sundhedsmæssige konsekvenser, hvis de ikke selv ryger eller har valgt at stå sammen med rygere.

Men en mindre invasiv mulighed kunne jo være, at KU bare mindede rygerne om ikke at ryge foran indgangene eller ved siden af andre, der ikke ryger.

En formynderisk glidebane

Det havde været nemmere at imødekomme, og folk havde ikke behøvet indånde passiv røg.

Som det er nu, så er rygeforbuddet bare en regel på et papir, der ikke har haft nogen konsekvenser for de studerende. Men jeg frygter alligevel, at det kan ende med at blive en glidebane.

Hvis KU først begynder at blive formynderisk i forhold til rygning, hvad bliver det næste? Begrænsninger på, hvor meget sukker der må være i desserter i kantinen? Hvor mange kopper kaffe studerende må drikke om dagen? Hvor ofte de bruger elevatorerne?

Vi bliver nødt til at sætte foden ned overfor KU’s formynderi og fortsætte rygningen, så KU ikke bliver inspireret til at indskrænke flere af vores friheder som studerende.