KU balancerer mellem dansk og engelsk – men der er uenighed om retningen

Der blev talt både dansk og engelsk fra talerstolen, da KU Seniorforum 18. marts havde inviteret til sprogpolitisk høring på Søndre Campus for alle på Københavns Universitet.

I hverdagen skifter studerende, forskere og ansatte mellem de to sprog i undervisning, forskning og ved frokostbordet – og det var netop det, der var på dagordnen til høringen.

For risikerer universitetet at glide for langt over i engelsk og dermed blive en engelsktalende boble i et dansktalende samfund? Det er en af bekymringerne hos arrangørerne bag høringen, som Uniavisen talte med.

»Vi skal ikke bare være et internationalt universitet, der tilfældigvis ligger i København. Vi skal faktisk være et dansk universitet, der også kan fungere på engelsk,« siger professor emeritus ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Anne Holmen, der er medlem af KU Seniorforum.

Frygter svækket formidling

Hun understreger, at engelsk er et vigtigt sprog for KU som international forskningsinstitution, der har som motto at være det bedste sted, for de bedste idéer.

Men ifølge hende risikerer især formidling og undervisning at lide, hvis dansk bliver trængt for meget i baggrunden.

Vi håber, at universitetet vil tage sin sprogpolitik alvorligt

Anne Holmen, professor emeritus og medlem af KU Seniorforum

»Hvis forskere ikke kan formidle deres viden på dansk, bliver det sværere at nå ud i medierne og deltage i den offentlige debat,« siger Anne Holmen.

Derfor efterlyser hun, at KU i højere grad lever op til sin egen sprogpolitik.

»Vi håber, at universitetet vil tage sin sprogpolitik alvorligt. I alle led,« siger hun.

Ifølge hende er problemet ikke, at der mangler regler. KU har allerede en såkaldt parallelsproglighedspolitik, hvor dansk og engelsk skal fungere side om side. Problemet er snarere, at den ikke bliver fulgt systematisk.

Ifølge sprogpolitikken skal internationale ansatte som udgangspunkt kunne undervise og vejlede på dansk efter tre-seks år. Men i praksis bliver kravet ikke nødvendigvis håndhævet.

Lokale løsninger

Med til høringen var også rektor David Dreyer Lassen.

Han mener, at dansk også fremover skal spille en vigtig rolle på universitetet – særligt i fag med tæt kontakt til det danske samfund som jura, samfundsvidenskab og humaniora.

Derfor hilser han også høringen og den efterfølgende diskussion velkommen.

Og selvom han understreger, at KU både er og skal være en international arbejdsplads og forskningsinstitution – og at det nødvendigvis også indebærer engelsk – deler han ikke bekymringen om, at engelsk vil skubbe dansk i baggrunden.

I stedet fremhæver han det, han kalder »lokal pragmatisme«, hvor sprogvalget tilpasses situationen.

»Nogle steder taler man dansk, nogle steder engelsk. Folk finder faktisk ud af at forstå hinanden,« siger rektor til Uniavisen.

Lad internationale kollegaer tale dansk

Der var også inviteret flere internationale forskere med til høringen, som delte ud af deres erfaringer om, hvordan sprogpolitikken på KU fungerer i hverdagen.

En af dem var Silvia Adamo, der er lektor på Det Juridiske Fakultet og oprindeligt fra Italien. Hun blev ansat som ph.d. på KU i 2004 og har lært dansk, så hun i dag forelæser på både dansk og engelsk.

Alligevel oplever hun stadig at stå mellem to verdener.

Vi skal jo give mulighed for, og vi skal jo principielt også tilbyde tid til, at man kan lave sine danskstudier

David Dreyer Lassen, rektor på KU

»Jeg føler til tider, selv efter 20 år på KU, at mine danske kolleger betragter mig som udenlandsk, og at de udenlandske kolleger betragter mig som en udlænding, som kun er kommet ind i varmen hos de danske, fordi jeg er fastansat,« sagde Silvia Adamo under sit oplæg.

Hun er enig i ambitionen om, at internationale forskere på KU skal lære dansk, men peger på, at det kan være sværere at lære, end sprogpolitikken lægger op til.

Det tager lang tid at forstå sproget – op mod 600 timers undervisning – og det sker oveni, at man skal opbygge en forskerkarriere.

Samtidig kan kolleger komme til at stå i vejen for, at man får brugt sit nye sprog.

»Det værste, når man lærer dansk, er, at man ikke får lov til at øve sig, fordi danskerne kan ikke forstå, hvis du taler med accent,« sagde hun og pegede på, at samtaler derfor ofte ender på engelsk – hvilket betyder, at internationalt ansatte får talt mindre dansk i hverdagen.

Silvia Adamo peger også på, at sproget kan skabe skævheder i arbejdsbyrden.

Undervisning på dansk kræver markant mere forberedelse for internationale ansatte, men timenormerne er de samme som for danske kolleger.

Ansvar hos ledelsen

Anne Holmen mener, at ledelsen på KU kan blive bedre til at understøtte de internationale ansatte i at få danske sprogkompetencer blandt andet ved at sikre, at der afsættes tid til sprogundervisning i arbejdstiden.

LÆS OGSÅ: Forskere i Danmark skal kunne tale dansk

David Dreyer Lassen anerkender også, at der påhviler ledelsen et stort ansvar for at sikre tilstrækkelig sprogundervisning, så flere ansatte lever op til ambitionen i sprogpolitikken.

»Vi skal jo give mulighed for, og vi skal jo principielt også tilbyde tid til, at man kan lave sine danskstudier,« siger rektor.

Selvom han ikke frygter, at KU i fremtiden udelukkende bliver engelsktalende, mener han, det er et område, der er værd at have fokus på.

»Jeg tror, det kræver en løbende opmærksomhed. Vi skal sikre, at det, der sker på universitetet, ikke bliver en verden, som er helt anderledes fra det, der sker uden for universitetet.«