KU-forskere: Politik handler ikke kun om reformer, men i høj grad om værdier

Mens de nuværende forhandlinger om et nyt regeringsgrundlag især kredser om økonomi og reformer, peger flere KU-forskere på mere grundlæggende spørgsmål.

For hvad er det for værdier, et kommende regeringsgrundlag skal bygge på? Hvilket samfund skal det beskytte, og hvem skal have magten over det?

Uniavisen har spurgt en række forskere fra Københavns Universitet, hvad de ønsker sig af et kommende regeringsgrundlag. Flere af svarene bevæger sig væk fra konkrete reformforslag og mod mere principielle spørgsmål om værdier, frihed og magt – og peger samlet på en bekymring for, om centrale samfundsspørgsmål fylder nok i den politiske debat.

Kamp om infrastrukturen

For Vincent F. Hendricks, professor ved Institut for Kommunikation, er et af de mest presserende spørgsmål, hvem der kontrollerer den digitale infrastruktur, som i stigende grad udgør rygraden i samfundet.

Han siger, at Big Tech-virksomheder i dag spiller en langt større rolle i håndteringen af data og centrale digitale systemer, end mange er opmærksomme på.

»Det vigtigste spørgsmål er, hvem der kontrollerer infrastrukturen,« siger han.

Ifølge Vincent Hendricks er forskellen på stater og techvirksomheder afgørende.

Hvor stater typisk bruger data til at få samfundet til at fungere mere effektivt, bruger virksomheder data til at kortlægge og vurdere borgeres adfærd.

Hvis staten ikke selv tager ansvar for infrastrukturen, vil det i praksis være andre, der gør det

Vincent F. Hendricks, professor ved Institut for Kommunikation

Det gør kontrollen med data til et spørgsmål om magt, understreger han.

LÆS OGSÅ: Læger bruger dyrebar tid på at træne en privatejet algoritme

»Hvis vi lægger for meget af vores informationsbærende infrastruktur i hænderne på private aktører, risikerer vi, at det i sidste ende ikke er demokratiet, der sætter rammerne,« siger filosofiprofessoren.

Derfor efterlyser han, at et kommende regeringsgrundlag i højere grad forholder sig til statens rolle i at regulere og beskytte den digitale infrastruktur – og muligvis skaber et nyt ministerium for området.

»Det her er så centralt et område, at det kræver en langt stærkere statslig organisering. Og hvis staten ikke selv tager ansvar for infrastrukturen, vil det i praksis være andre, der gør det.«

LÆS OGSÅ: KU er uhyggeligt afhængig af amerikansk tech

Friheden må ikke gradbøjes

For Thomas Hoffmann, professor ved Det Teologiske Fakultet, er det navnlig de grundlæggende frihedsrettigheder, der bør stå centralt for en ny regering.

For ham er frihed nemlig det overordnede princip, som andre hensyn må vejes op imod.

Han peger på den såkaldte koranlov, der blev vedtaget i 2023, som forbyder afbrænding af hellige skrifter. Det er en indskrænkning af den personlige frihed, som Thomas Hoffmann mener, en ny regering bør genbesøge.

»Et nyt regeringsgrundlag bør ophæve koranloven. Danmark bør stå fast på de grundlæggende frihedsprincipper, også når det ikke er det letteste valg,« siger han.

Ifølge Thomas Hoffmann er der en problematisk tendens til, at sikkerhedspolitiske eller diplomatiske hensyn i stigende grad får lov til at veje tungere end principper om ytringsfrihed.

»Nogle værdier bør ikke være til forhandling. Hvis vi begynder at bøje dem af hensyn til pres udefra, risikerer vi, at mere vil have mere – især fra repressive og offensive regimer og aktører så som OIC (Den Islamiske Samarbejdsorganisation, red.) og Rusland,« siger han.

For Thomas Hoffmann handler spørgsmålet derfor også om, hvilken linje Danmark vil lægge, når samfundet møder pres udefra.

Universiteterne er blevet for ensrettede

Hvor Thomas Hoffmann fokuserer på frihed i samfundet i bred forstand, finder lektor emerita Marianne Stidsen fra Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, at der også er et problem internt på universiteterne.

Visse faglige tilgange har efter hendes vurdering fået en dominerende position, mens andre i stigende grad bliver marginaliseret.

»Der er bestemte perspektiver, der dominerer, mens andre bliver presset ud, og så leverer vi ikke længere den alsidige viden, politikerne og samfundet har brug for,« siger hun.

Hun fremhæver især køns- og identitetsdebatten som et område, hvor det, hun kalder »woke-aktivisme«, har fået for stor indflydelse på forskning og undervisning.

Ifølge Marianne Stidsen går det imod idéen om universitetet som et sted, hvor forskellige perspektiver kan brydes frit.

LÆS OGSÅ: Statskundskab forsvarer sig mod beskyldning om »woke indoktrinering«

Derfor bør en ny regering gribe ind og styrke rammerne for akademisk frihed – blandt andet ved at skrive den tydeligere ind i universitetsloven.

»I dag er det kun forskningsfriheden, der er skrevet ind i universitetsloven, men man bør skrive hele den akademiske frihed ind og definere klart, hvad det er. Akademisk frihed handler ikke om at blive beskyttet mod kritik, men om ikke at risikere at miste sit job på grund af sine forskningsperspektiver,« siger hun.

Mere fokus på dannelse

For Ditlev Tamm, professor emeritus ved Det Juridiske Fakultet, handler det ikke kun om politiske prioriteringer, men også om niveauet i den offentlige debat.

Han peger på, at diskussionen om uddannelse i høj grad har handlet om struktur, mens spørgsmålet om indhold og kvalitet er trådt i baggrunden – og det er noget, en ny regering skal ændre.

»Det afgørende er undervisningskvaliteten, og hvad de studerende og eleverne faktisk lærer,« siger han.

Ifølge Ditlev Tamm begynder udfordringerne tidligt og kræver et bredere blik på uddannelse og dannelse.

»Hvis ikke man får alle med fra et tidligt tidspunkt, taber man dem senere.«

Samtidig savner han, at politikere i højere grad tør stå tydeligt på deres værdier.

»De grundlæggende værdier, som et samfund bør samles om, er demokrati, lighed og adgang til uddannelse. Det fylder efter min opfattelse ikke nok i den politiske debat. Og det bør en kommende regering lave om,« siger han.