KU-forskere til politikerne: Slip universiteterne fri i nyt regeringsgrundlag

I tre uger har den kongelige undersøger, Mette Frederiksen (S), nu forsøgt at løse den gordiske knude, det er at danne en regering oven på folketingsvalget 24. marts.

Historisk mange partier blev valgt ind, hvilket ikke har gjort tingene nemmere.

I denne uge er flere partier blevet indkaldt til forhandlinger for at afsøge, om der kan opnås enighed om et regeringsgrundlag.

Uniavisen har i den forbindelse spurgt en række forskere fra Københavns Universitet, hvad de mener bør prioriteres i den kommende regeringsperiode – og flere peger på universiteterne, uddannelse og forskningspolitik.

Svarene peger ikke i én retning. Nogle efterlyser et opgør med den måde, universiteterne bliver styret på. Andre ser behov for at styrke undervisningen og give universiteterne større faglig frihed. Fælles er dog en bekymring for, om de politiske prioriteringer i dag i tilstrækkelig grad understøtter universiteternes kerneopgaver og den rolle, de skal spille i samfundet.

Tal sammen

For Peter Harder, professor emeritus ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, er problemet ikke i første omgang mangel på nye politiske initiativer, men han savner en samlet retning.

Han peger på, at universitets- og forskningspolitikken i de senere år har været præget af enkeltstående reformer og indgreb, som hver især kan give mening, men som samlet set stikker i forskellige retninger.

I dag oplever mange forskere, at de er udsat for pres, både fra ledere og politikere. Det bør en ny regering også adressere

Peter Harder, professor emeritus ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk

»Et nyt regeringsgrundlag skal ikke love flere hurtige indgreb på universitetsområdet. Det bør i stedet skabe rammer for en langsigtet samtale mellem politikere og forskere om, hvad universiteterne egentlig skal kunne,« siger Peter Harder.

Ifølge professoren er forbindelsen mellem det politiske system og forskningsverdenen blevet svagere. Politikere taler i høj grad med universitetsledelser og administration, men i mindre grad med forskerne selv.

Derfor efterlyser han en form for kommission eller forum, hvor forskere og politikere i fællesskab kan formulere en mere sammenhængende forskningspolitik.

Dette forum bør også have fokus på forskningsfriheden, som ifølge Peter Harder er under pres.

»Der er behov for bedre rammer for forskningsfrihed i Danmark. I dag oplever mange forskere, at de er udsat for pres, både fra ledere og politikere. Det bør en ny regering også adressere,« siger Peter Harder.

Han fremhæver også behovet for en bedre balance mellem fri grundforskning og anvendelsesorienteret forskning.

»Hvis man – også politisk – ensidigt fokuserer på det, der hurtigt kan omsættes til konkrete resultater, risikerer man at svække det grundlag, som de store gennembrud bygger på,« siger han.

Slip styringen

Hvor Peter Harder efterlyser en samlet retning for universiteterne, retter Jesper Grodal, professor ved Institut for Matematiske Fag, også blikket mod, hvordan de konkret bliver styret i dag.

»Hvis man vil have mest muligt ud af pengene, bør man give dem med færrest mulige bindinger. Universiteterne og forskerne er ofte de første til at spotte nye muligheder og er efterhånden blevet ret gode til målrettet at agere på dem,« siger Jesper Grodal, der også er bestyrelsesmedlem på KU valgt af det videnskabelige personale.

LÆS OGSÅ: Reformer har rystet universiteterne: »Systemet er i konstant bevægelse, men uden retning«

Han mener, at politisk øremærkning og detaljerede regler i for høj grad styrer området i dag – specielt indenfor uddannelse – og det gør systemet mindre effektivt og mere bureaukratisk, end det behøver at være.

Samtidig efterlyser han en markant højere prioritering af forskning og uddannelse i et kommende regeringsgrundlag.

»Vi bør være mere ambitiøse og bruge mere end den ene procent af BNP på forskning og uddannelse, som er den nuværende målsætning,« siger Jesper Grodal.

I den forbindelse peger han også på den såkaldte Draghi-rapport, som advarer om Europas faldende konkurrenceevne.

Ifølge Jesper Grodal forudsætter et stærkere europæisk økonomisk fundament, at Danmark investerer massivt i forskning, og at universiteterne får frihed til at udvikle nye idéer.

Styrk grundforskningen

En lignende kritik af forskningspolitikken kommer fra Marlene Wind, professor ved Institut for Statskundskab.

Hun mener, at forskere i dag i høj grad er afhængige af eksterne og ofte kortsigtede puljer, hvilket svækker både kontinuitet og forskningsfrihed.

»Vi skal hele tiden drøne rundt efter øremærkede midler, som tilfældigt popper op i den offentlige debat. Det er stærkt frustrerende, og det begrænser forskningsfriheden,« siger Marlene Wind.

Ifølge hende bør en ny regering derfor prioritere basismidler og langsigtet finansiering af grundforskning, så forskere i højere grad selv kan styre, hvad de forsker i.

»Man er nødt til at styrke grundforskningen og give universiteterne bedre muligheder for selv at sætte retningen. Ellers risikerer man at undergrave det fundament, som al anden forskning bygger på,« siger hun.

På den ene side peger hun på, at forskningen bør være fri og drevet nedefra, men på den anden side synes hun alligevel, at der er områder, som samfundet er nødt til aktivt at prioritere.

LÆS OGSÅ: Dekan: Akademisk frihed kræver konstant opmærksomhed

Det gælder blandt andet forskning i demokrati og demokratisk tilbagegang, som hun finder forsømt.

»Vi ved faktisk ingenting om, hvad der afgør, om og hvordan demokratier bryder sammen i praksis, og hvilke institutioner der er med til at forhindre det,« siger hun og fortsætter:

»Især i Danmark er vi meget naive i vores forståelse af demokrati. Vi tror, at hvis der er en offentlig debat og 90 mandater i Folketinget, der stemmer for eller imod, så har vi demokrati. Men der skal meget mere til – blandt andet uafhængige institutioner og domstole, som beskytter borgerne mod staten«

Ifølge Marlene Wind bør en styrket indsats ikke kun have et nationalt fokus, men også tænkes ind i en bredere europæisk og international sammenhæng.

»Hvis vi vil forstå og beskytte demokratiet, er vi nødt til at se på, hvordan det udvikler sig på tværs af lande og ikke kun i Danmark,« siger hun.

Opprioriter undervisningen

En anden problemstilling finder man hos historiker Jes Fabricius Møller, der er lektor ved Saxo-Instituttet.

Han efterlyser fokus på udfordringerne i universiteternes daglige praksis og især inden for balancen mellem forskning og undervisning.

Ifølge ham er det i stigende grad forskningen, der fylder, mens undervisningen presses, når der skal prioriteres og findes penge.

»Hvis vi vil have bedre uddannelser, skal vi holde op med at skære så meget på undervisningen,« siger Jes Fabricius Møller.

Samtidig mener han, at politiske reformer ofte gennemføres i et tempo, der gør det svært at forbedre kvaliteten.

Han peger på, at universiteterne i høj grad måles og profilerer sig på forskning, hvilket går ud over kvaliteten af undervisningen.

Men hvis uddannelseskvaliteten skal løftes, skal det ske nedefra og ikke kun på universiteterne, mener Jes Fabricius Møller.

»Det skal bygges op fra folkeskolen og læreruddannelsen, hvis vi skal have bedre uddannelser i det her land,« siger lektoren.

Derfor anbefaler han, at en ny regering øger sit fokus på faglighed og mindre styring gennem læringsmål.

»En lærer skal først og fremmest have autoritet gennem sit fag,« siger han.

Samtidig advarer han mod det, han oplever som et »opskruet reformtempo« på uddannelsesområdet.

Kandidatreformen er ifølge Jes Fabricius Møller et eksempel på en proces, der er gået for hurtigt.

»Når reformer bliver presset igennem i et højt tempo, risikerer man, at alle bliver utilfredse, uden at kvaliteten nødvendigvis bliver bedre,« siger Jes Fabricius Møller.

På tværs af forskerne er der ikke enighed om, hvordan universiteterne konkret bør udvikles.

Men de deler en fælles efterlysning af klare prioriteringer om mindre detailstyring, stærkere undervisning og bedre rammer for forskning.