Pindsvine-professorat søges

Verdenspressen står i kø for at tale med Sophie Lund Rasmussen. Hendes seneste forskningsfund om pindsvins ekstreme hørelse har resulteret i ikke færre end 450 indslag i diverse medier, og oveni kan man lægge et hav af pindsvinerelaterede nyhedshistorier, hun har bidraget til, siden ph.d.-afhandlingen om pindsvin i 2019.

Det er hende, journalisterne ringer til, når der er en historie om pindsvin, der bliver trafikdræbt. Alle føler med pindsvinene, de er simpelthen godt stof:

Min vigtigste opgave som pindsvineforsker er at identificere, hvorfor pindsvinene forsvinder og at finde løsninger, der kan stoppe tilbagegangen

Sophie Lund Rasmussen

»Det berører folk, når pindsvinene bliver kørt over. I øjeblikket, hvor der sker så meget dårligt ude i verden, har medierne brug for historier om søde pindsvin til at afslutte deres udsendelser og artikler,« siger Sophie Lund Rasmussen.

Op mod hvert tredje danske pindsvin mister livet i kontakten med de hurtige biler og den hårde asfalt, men måske er det forskerhold, Sophie Lund Rasmussen samlede i 2024 med folk fra mange forskellige universiteter, ved at finde en løsning, der handler om pindsvinenes hørelse.

Det vender vi tilbage til, for først fortæller Sophie Lund Rasmussen om det lille nataktive pattedyr, der blev hendes kald, og som hun kalder både »fantastisk og overset«.

Pindsvinenes doktor Pjuskebusk

Da Sophie Lund skulle vælge karrierevej, vandt pindsvinet. Hun opdagede nemlig, at der var en markant mangel på viden om det lille dyr, og hun satte sig for at etablere det som forskningsfelt i Danmark.

I de seneste årtier er der blevet stadigt færre pindsvin, og da Sophie Lund Rasmussen har varme følelser for arten, ville hun sætte en videnskabelig stopper for den udvikling:

»Min vigtigste opgave som pindsvineforsker er at identificere, hvorfor pindsvinene forsvinder og at finde løsninger, der kan stoppe tilbagegangen,« siger hun.

Selv om pindsvin er nuttede, og hun har fået øgenavnet »Dr. Pindsvin« i medierne, fordi hun har holdt mange foredrag om det nataktive pattedyr for tusindvis af børn og unge, har hun også været med til at lave hardcore og banebrydende forskning om pindsvin ved Oxford Universitet, hvor hun har været ansat som forsker på Wildlife Conservation Research Unit (WildCRU) i de seneste fem år .

Hun har været en del af et forskerhold, der opdagede en type antibiotikaresistente stafylokokbakterier hos pindsvinet, et fænomen. der opstod naturligt for 150 år siden. Altså længe inden penicillinen og andre antibiotika blev opfundet, og det er et af de første videnskabeligt dokumenterede eksempler på, at der kan opstå naturlig resistens uden menneskelig indblanding.

Det gør ikke mig til en dårligere forsker, at jeg også er i stand til at formidle avanceret naturvidenskab i øjenhøjde

Sophie Lund Rasmussen

Forklaringen er, at pindsvinet har en svamp i huden, der danner et penicillinlignende stof, som svampen har spyttet ud på stafylokokbakterier, der har levet i pindsvinenes snuder, hvorfor de er blevet immune over tid.

»Den mest almindelige årsag til resistens hos os mennesker er vores overforbrug af antibiotika, og man har længe kendt til, at antibiotikaresistens også kan opstå naturligt, men vores forskning beskriver, hvordan det er gået til, og det er helt ny viden, der kan komme os mennesker til gode,« siger hun.

Sophie Lund Rasmussen elsker at lave folkeoplysning for både børn og nysgerrige voksne om pindsvinet, men den popularitet giver også anledning til en frustration:

»Min forskning er blevet publiceret i anerkendte tidsskrifter, som Nature og Science. Alligevel oplever jeg, at det nogle gange er svært for mig at blive taget seriøst i forskningsverdenen, for jeg er også en meget aktiv formidler, og det er som om, man ikke kan være begge dele, og det er megairriterende, for det gør ikke mig til en dårligere forsker, at jeg også er i stand til at formidle avanceret naturvidenskab i øjenhøjde,« siger hun.

Hun er bevidst om, at hun har valgt et folkekært emne at forske i, og hvorfor ikke bruge det strategisk, som hun siger:

»Folk har mere sympati for min forskning i pindsvin, end hvis jeg havde forsket i flåter. De fleste elsker heldigvis pindsvin og vil meget gerne bidrage til forskningen og hjælpe til med at redde dem. Derfor er meget af min forskning også baseret på medborgervidenskab [På Engelsk: Citizen science], hvor befolkningen indsamler prøver og data til mig,« siger Sophie Lund Rasmussen.

Superhørelse og lydafskrækker

I dag er hun ansat som adjunkt og forskningsleder på Statens Naturhistoriske Museum (SNM) ved Københavns Universitet, men hun har fortsat nogle opgaver, der skal løses i Oxford, hvor hun stadig har forskningstilknytning.

Når det gælder livsmissionen med at redde flere pindsvin, står hun måske med et gennembrud, hvad angår de trafikdræbte dyr, for hun er begyndt at arbejde på at forhindre, at pindsvinene overhovedet går ud foran bilerne. Det spor slog hun ind på efter at have undersøgt pindsvinets hørelse.

Hendes forskerhold har nemlig bevist, at pindsvin kan høre lyde, der er så højfrekvente, at de ligger langt over de lyde, som mennesket kan registrere. Mens vi normalt kan høre op til 20 kHz (20.000 svingninger i luften pr. sekund), så hører pindsvin bedst ved 40 kHz.

»Faktisk kan de høre helt op til 85 kHz, mens hunde kan høre op til 45 og katte til 65 kHz, og derfor kan vi måske lave en ’lydafskrækker’, der er målrettet pindsvin, så hverken mennesker eller vores kæledyr mærker noget til den. På den måde er der en langt større chance for, at den vil blive brugt,« siger Sophie Lund Rasmussen.

»Desuden kan der være den bonus ved en lydafskrækker, at den ikke kun vil redde en masse søde pindsvin, men samtidig øge trafiksikkerheden. Det sidste har jeg desværre ikke fået formidlet så godt endnu,« siger hun.

Men hvis hun får succes med at nedsætte antallet af påkørte og trafikdræbte pindsvin, mener hun, at antallet af tilfælde, hvor bilister forsøger at undvige pindsvin også vil falde, hvilket er godt, for erfaringen viser, at nogle bilister kører galt i forsøget på at undvige pindsvin på asfalten.

»Det var faktisk et heureka-øjeblik i min forskning, da det gik op for mig, at vi kan skabe lydafskrækkere, der er målrettet pindsvin, og at det kan føre til et gennembrud i bevarelsen af dem. Vi kan måske på lidt længere sigt montere lydafskrækkere på robotplæneklippere og kanttrimmere, der også kan skade pindsvin. Men her mangler vi blandt andet at finde ud af, hvilke lyde der skræmmer pindsvin, og om det kan lade sig gøre at lave en meget højfrekvent tone, der kan rejse langt nok i omgivelserne til at kunne nå frem til pindsvinene,« siger Sophie Lund Rasmussen.

Det arbejder hun nu på at finde ud af, og hun forsøger at få kontakt til virksomheder, der producerer både biler og robotplæneklippere for at overtale dem til enten at betale for forskningen eller til at lave den sammen med hende.

Med hatten i hånden

Hendes arbejdsuge er på 70 timer om ugen, og der er stor efterspørgsel på Sophie Lund Rasmussens tid. I dag er hun involveret i 22 forskellige forskningsprojekter, og så driver hun samtidig to nationale pindsvinebevaringskampagner. Derudover har hun selvfølgelig travlt med sin formidling.

Hun drømmer dog om en højere grad af stabilitet og lønsikkerhed i sit forskerliv:

»Hvis jeg kunne få etableret et pindsvineprofessorat, kunne jeg dedikere min tid til forskning i stedet for fundraising. Jeg har bare så meget, jeg germe vil nå, og jeg har desværre nok kortere tid end andre på grund af et dårligt helbred. Derfor er pindsvineprofessoratet virkelig noget, jeg arbejder på at få, og jeg har spurgt, hvor mange penge, jeg skal skaffe, hvis jeg skal have et professorat i pindsvin,« siger Sophie Lund Rasmussen og fortsætter:

»I første omgang forsøger jeg at rejse midlerne til at få det, der hos Oxford Universitet kaldes en endowed chair. Det er et særligt professorat, der har eksisteret siden 1502, som kan skabes, hvis en rig filantrops interesse bliver vakt og udløser en pose penge. På den måde kan man få skabt et for-evigt-professorat i et emne, der kan bestå af alt fra kvinders rettigheder til pindsvins beskyttelse.«

Hun håber også, at et dansk universitet kunne være interesseret. Indtil for få år siden var det sådan, at kom du med en fondsbevilling på over fire millioner kroner, var du ret sikker på at få en fast ansættelse, men sådan er det ikke mere, og der har endnu aldrig eksisteret et dansk pindsvineprofessorat.

»Men selv om en endowed chair på Oxford Universitet nu koster tre millioner pund, går jeg efter at finde nogen, der vil og kan betale det beløb. På den måde kan jeg sikre både min og i særdeleshed pindsvinenes fremtid,« siger Sophie Lund Rasmussen.

Hun har allerede rakt ud til mulige sponsorer:

»Jeg har blandt andet spurgt den amerikanske milliardær Gordon Getty, som jeg har siddet ansigt til ansigt med, King Charles og Sir David Attenborough, der dog alle har takket høfligt nej – på en positiv måde,« siger hun.

Sophie Lund Rasmussen har ikke opgivet drømmen om at skabe et pindsvineprofessorat og leder efter en filantrop med et hjerte, der banker lige så heftigt for pindsvinene, som hendes eget gør.