Hun ændrede verdenshistorien. Og så nægtede hun at lave kaffe

»Kan du ikke gå ud og lave noget kaffe til os, Bodil?«

»Nej, det kan jeg ikke finde ud af.«

I 1920’erne var Bodil Begtrup i midten af 20’erne og studerede det, der dengang hed statsvidenskab på Københavns Universitet. Hun var dybt optaget af samfundsforhold og netop blevet medlem af en studenterpolitisk forening, hvor hun sad til møde som eneste kvinde.

Om det var en professor eller en medstuderende, der bad hende lave kaffe, er uklart – historien findes i flere versioner – men Bodil Begtrup takkede nej.

Kunne hun så tage referat?

Det kunne hun desværre heller ikke finde ud af, svarede hun.

Jamen hvad kunne hun så?

»Lede en delegation i Genève.«

Det kom hun siden til.

Med sit mangeårige diplomatiske arbejde skrev Bodil Begtrup sig ind i både dansk og international historie. Onsdag blev hun også skrevet ind i en anden fortælling: hvem vi vælger at rejse monumenter over i det offentlige rum.

LÆS OGSÅ: Da kvinderne kom – og forandrede universitetet for altid

Eftermæle med udsigt

Der summer af liv på Ofelia Plads denne formiddag i maj. Politikere, organisationsfolk og kulturpersonligheder er mødt op for at overvære afsløringen af busten af Bodil Begtrup.

Overborgmester Sisse Marie Welling (SF) holder tale. Anne Linnet er her. Det samme er KVINFO-direktør Henriette Laursen og historiker og forfatter Gry Jexen, der arbejder på at skrive kvinder ind i historien.

Med ryggen mod havnen og blikket rettet mod Kongens København står Bodil Begtrup nu støbt i bronze på en aluminiumsokkel, hvor Menneskerettighedserklæringen er indgraveret.

Og det er ikke tilfældigt.

Man må bare sige, at Bodil Begtrup virkelig har bedrevet noget af betydning. Ikke kun i danmarkshistorien, men i verdenshistorien

Historiker og forfatter Gry Jexen

Bodil Begtrup spillede en central rolle i FN’s tidlige arbejde med kvinders rettigheder og menneskerettigheder. Som dansk repræsentant i FN’s Kvindekommission var hun blandt dem, der arbejdede for at ændre formuleringen i Menneskerettighedserklæringen fra »all men« til »everyone« – fra mænd til mennesker.

Hun var med til bogstaveligt talt at skrive kvinder ind i menneskerettighederne. Derfor står statuen nu både her i København og i Genève.

Hun blev senere Danmarks første kvindelige ambassadør, da hun i 1949 blev udnævnt til gesandt i Island. Samtidig engagerede hun sig i kvinders rettigheder og sociale spørgsmål gennem blandt andet Danske Kvinders Nationalråd, Mødrehjælpen og det, der senere blev til Forbrugerrådet Tænk.

Det var også gennem sit arbejde i kvindebevægelsen, at hun blev opmærksom på, at grønlandske kvinder ikke havde stemmeret. Hun tog sagen op over for statsminister Hans Hedtoft, og i 1948 fik grønlandske kvinder både valgret og valgbarhed.

Fra universitetet til verdensscenen

Selvom Bodil Begtrup senere kom til at bevæge sig på den internationale scene, begyndte hendes vej ind i politik og diplomati på Københavns Universitet.

Her læste hun statsvidenskab på et tidspunkt, hvor kvinder stadig var et særsyn på universitetet – især i de politiske og samfundsvidenskabelige miljøer. Historien om kaffen er blevet stående, netop fordi den siger noget om de forventninger, kvinder mødte, også i akademiske miljøer.

At hun nu får et monument rejst i København, handler derfor ikke kun om én person, men også om hvilke historier og personer der får fysisk plads i byen.

For Gry Jexen er Bodil Begtrup et direkte modbevis på forestillingen om, at kvinder ikke fylder i historieskrivningen, fordi de »ikke har lavet noget vigtigt «.

»Man må bare sige, at Bodil Begtrup virkelig har bedrevet noget af betydning. Ikke kun i danmarkshistorien, men i verdenshistorien,« siger Gry Jexen til Uniavisen.

Hun peger især på Begtrups arbejde med menneskerettigheder og ligestilling i FN.

»Vi kan ikke understrege nok, hvor meget det betyder, at det er en dansk kvinde, der har stået bag ligestillingen i Menneskerettighedserklæringen og flere store internationale indsatser for kvinders rettigheder. For hende var ligestilling noget, man gjorde – ikke bare noget, man talte om.«

Ifølge Gry Jexen er busten også interessant som kunstværk.

»Det er et rigtig godt eksempel på, hvordan moderne kunst kan møde den klassiske portrætbuste. Når vi laver skulpturer af historiske personer, er det vigtigt, at de faktisk ligner dem, de forestiller. Folk har ikke lang tid, når de går forbi, så vi skal hjælpe publikum så meget som muligt.«

Hvem fylder i gadebilledet?

I København var der – indtil afsløringen af Bodil Begtrups statue – 172 skulpturer af navngivne personer i det offentlige rum. Kun 14 af dem var kvinder.

Københavns Universitet har selv haft debat om monumenter og repræsentation. I 2023 vakte det kritik, da det kom frem, at den afgående rektor Henrik C. Wegener ønskede en buste af sig selv opstillet i Landbohøjskolens Have efter sin fratræden. Diskussionen udviklede sig hurtigt til en bredere debat om magt, eftermæle og hvem der fortjener at blive støbt i bronze.

Med busten på Ofelia Plads er Bodil Begtrup nu blevet en del af netop den fortælling.

Og måske havde hun haft en tør replik klar som et svar på det.

LÆS OGSÅ: KU har over 130 buster af hvide mænd. Er det tid til at pensionere et par stykker?