Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Studenterrådet: Om abekast og vrede humaniorastuderende

UNDERVISNING - Universitets ledelse og videnskabsministeren nyder i disse uger tilsyneladende at bedrive tiden med at lege abekast – dog uden at ænse, at aben handler om Danmarks fremtid.

En abe bliver kastet igennem luften. Aben er et symbol på ansvaret for de humanistiske uddannelser og deres fortsatte kvalitet, og det ansvar bliver for tiden kastet rundt mellem dekanat, rektorat og videnskabsministeriet, for ingen har lyst til at sidde tilbage med den.

For mens videnssamfund og studerende i verdensklasse er højt besungne dyder, er det anderledes svært at få nogen til at svare på, hvorfor de humaniorastuderende oplever færre undervisere, nedgang i timetal og forkortelser i semesterlængder på Det Humanistiske Fakultet.

De fleste beslutningstagere er enige om, at fire-seks timer om ugen er for lidt, og Folketinget har endda forhøjet taxameteret på humaniora og samfundsvidenskab.

Hvem sidder tilbage med aben?

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen bliver ved med at bedyre, at hun har sendt flere penge til humaniora og samfundsfag. Hun giver altså aben et ordentligt los tilbage til universitetet og understreger, at det er universitets ansvar at sikre, at de ekstra midler bliver omsat til ekstra undervisningstimer.

I første omgang prøvede rektor at skjule sig. Til et debatmøde på Studenterhuset valgte han dog alligevel at parere kastet, da han konstaterede, at han da havde igangsat en undersøgelse af uddannelseskvaliteten på Humaniora.

Også Kirsten Refsing, der er dekan på Humaniora, har været nærmest usynlig, siden hun i februar over for Politiken konstaterede, at hun skam ikke havde tid til at holde styr på hvor mange timer, der var på de forskellige humanistiske uddannelser.

I mellemtiden er smertegrænsen nået for en stadigt voksende gruppe studerende på især Humaniora. Fra en enkelt blokade af administrationen på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk spredte de studerendes blokader sig i løbet af en uge til flere humanistiske institutter, og ugen efter gik de humaniorastuderende sammen om en fælles protest mod forringelserne på deres fakultet, der udmønter sig i færre timer og kortere semestre.

Protestbevægelsen vokser og vokser – og det gør den primært, fordi politikerne og universitetsledelsen har mere travlt med at lege abekast end at få løst det kæmpe problem, at undervisningen på Humaniora er al for sparsom. Til skade for videnssamfundet og Danmarks fremtid.

De studerende er tabere

I Studenterrådet har vi tidligere krævet politisk handling. For det er klart, at det beskedne taxameterløft langt fra er nok til at dække den massive underfinansiering på de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser.

Men lidt har trods alt også ret, og det er forstemmende, at KU ikke har fået omsat de ekstra 5.000 kroner per studerende per år til mere undervisning. Første skridt må i det mindste være, at Københavns Universitet får lavet en grundig og nuanceret undersøgelse af hvor mange timer, der undervises på de enkelte uddannelser.

Næste skridt må så være at konstatere, om budgetterne er for stramme og taxameteret for lavt, eller om universitetet bruger for mange penge på administration og ledelse frem for forskning og undervisning.

Hvis man har svært ved dette, må KU hellere end gerne lægge økonomien frem i studienævn og akademiske råd. Så skal vi studerende nok hjælpe til med at prioritere og vurdere budgetterne. For én ting er i hvert fald sikkert. De humaniorastuderende er godt trætte af at skulle være tilskuere til abekastningen – for de ved godt, hvem der i sidste ende kommer til at sidde tilbage med aben.

Denne kommentar fra Studenterrådet er bragt i papirversionen af Universitetsavisen den 30. marts 2011

Seneste