Aalborg har vokseværk i Sydhavnen

Sydhavnen fra toppen af Nokias tidligere hovedsæde på Frederikskaj i København. To opulente arkitekttegnede kontorbygninger i beton og glas forbindes af en lukket gangbro, der hvælver sig over kanalen mellem dem. Lene Lange kan slet ikke lade være med at smile.

»Er det ikke fantastisk? Det handler ikke om glas, penge og magt, men om at bygningerne er designet til at møde hinanden på kryds og tværs,« siger hun og viser ind på sit store lyse kontor.

Nokia lukker og slukker først helt med udgangen af 2012, men Aalborg Universitet (AAU) har allerede overtaget de fleste af lokalerne og kunne byde de første 1.300 nye studerende velkommen i de nye omgivelser den 3. september.

Det er ikke kun gået stærkt med indflytningen. For små fire år siden havde AAU i København blot 350 studerende i Ballerup.

»I dag udbyder AAU-Cph syv bacheloruddannelser og 21 kandidatoverbygninger med 2.300 indskrevne studerende, cirka 100 ph.d.-studerende og cirka 350 videnskabeligt og administrativt ansatte – og med nye uddannelser og forskningsprojekter i støbeskeen forventes det, at AAU-Cph bliver endnu større i løbet af de næste fem år,« står der på universitetets hjemmeside.

AAU har særlig rolle

Ifølge Lene Lange, der har en fortid som forskningschef i Novozymes og som institutleder ved Biologisk Institut på Københavns Universitet, er ambitionen ikke at blive ved med at vokse. Og da slet ikke ved at træde de andre universiteter over tæerne ved at ’stjæle’ deres studerende.

»Vi går ikke efter at tage fra de andre, men at gøre kagen større. Vi udvider i København med ydmyghed, da vi er kommet til et område, der allerede har store og stærke spillere. I min bog må vi som den nye i klassen satse på samarbejde og på at skabe synergi, så mit fokus som campusleder er ikke primært fortsat vækst, men at sikre, at vi leverer et kvalitetsprodukt og får skabt gode relationer til de andre universiteter,« siger hun.

Lene Lange peger på, at AAU har succes med at tiltrække unge fra ikke-akademiske familier.

»Vi har på AAU vist, at vi kan få flere unge til at uddanne sig. Vi prøver ikke at være ligesom KU, DTU eller RUC. Vi har vores egen fagprofil, og vi tilbyder et universitetsprodukt, der er forskelligt fra det, der ellers tilbydes,« siger hun.

At det har været en vanskelig proces at starte en ny universitetscampus, lægger hun ikke skjul på.

De studerende har nemlig krav på at »få hele pakken leveret fra dag ét«. Studiemiljøet skal være i orden, og uddannelserne skal være forskningsbaserede, hvilket vil sige at underviserne skal forske i de fagområder, de underviser i. Det har man løst ved at hvert institut med forskergrupper i København eller i Esbjerg er forankret i Aalborg i et stort, samlende institut. Det skaber kritisk masse og et stærkt fagligt miljø for alle de tre campusser, siger Lene Lange.

Unik studieform

Ifølge campuslederen er det blandt andet den unikke studieform på AAU, der tiltrækker en anden type unge end hovedstandens øvrige universiteter.

AAU kalder det Aalborgmodellen eller problemorienteret projektarbejde, hvor der er fokus på problemorientering, deltagerstyring, gruppearbejde, gensidig kritik, tværfaglighed og arbejde med autentiske problematikker.

»AAU-Cph kan tilbyde dig et miljø, hvor teamwork er i højeste kurs, og hvor du har en tæt kontakt med dine studiekammerater både fagligt og socialt. Netop evnen til at samarbejde med forskellige mennesker bliver der lagt vægt på i erhvervslivet,« fremgår det af hjemmesiden. Det er derfor også planen, at virksomhederne skal inviteres helt indenfor på den nye campus.

»Visionen er et integreret miljø med læring, forskning og virksomheder, der bygger på den nye viden. Det skal ikke være en science park for sig selv, men der skal være en tæt integration, hvor virksomhederne stiller de studerende spændende projektopgaver, som de kan løse i forbindelse med undervisningen og i samarbejde med AAU’s forskere,« siger Lene Lange.

Nye fagkombinationer

AAU forsøger også at kombinere forskellige fagelementer på en ny måde for at tiltrække flere unge. For eksempel kan man tage en bachelor i Teknoantropologi i Sydhavnen. Det beskrives som »en tværfaglig uddannelse, hvor du kombinerer antropologiens analyser med teknologiens udviklingspotentialer for at skabe en bedre forståelse af menneskets anvendelse af og samspil med teknologi.«

»Vi ved at en gruppe unge bliver inspireret til at læse uddannelser, der kombinerer lige netop de elementer, som de synes er interessante. Den eneste grænse for, hvordan tingene kan kombineres er, om de unge gider læse faget, og om der er et arbejdsmarked til dem bagefter,« siger Lene Lange.

Hun tilføjer, at det ikke handler om at gøre uddannelserne fagligt smalle, men om at kombinere elementer på en ny, inspirerende måde samtidig med at man sikrer, at de studerende får nogle generelle færdigheder.

Hun nævner som eksempel uddannelsen »It og ledelse i Byggeriet«, der består af de brede fagelementer it og byggeri.

Sidstnævnte er en ingeniøruddannelse, men ved at kombinere de to, skaber man noget helt nyt.

Næste skridt i indflytningen i Sydhavnen er, at Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), der fusionerede med AAU i 2007, flytter ind i november 2012, og så er Nokias tidligere bygninger stort set fyldt op med forskere og studerende.

At Aalborg Universitet København dermed er fuldt udvokset, vil Lene Lange dog ikke garantere.

»Der står jo masser af kontorbygninger tomme i Sydhavnen, og der er mange virksomheder, der gerne vil ind og være en integreret del af AAU Cph Campus – Copenhagen Innovation Harbor, som vi kalder denne del af AAU Cph,« siger Lene Lange.

Læs voxpop med studerende fra Aalborg Universitet i København

Se billedgalleri fra Sydhavnen

clba@adm.ku.dk