Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Studieliv

Albert læser, lever og ånder fysik - og har allerede fået en artikel i et anerkendt tidsskrift

Albert Sneppen har kun lovord at sige om sit fysikstudie, men det bedste er dog, at man kan gå i gang med at forske fra dag ét (så længe man har styr på sine ligninger).

Albert Sneppen, der er 22 år, har allerede haft succes med at stille væsentlige spørgsmål til vores videnskabelige opfattelse af universet.

Han læser fysik på Niels Bohr Institutet (NBI) ved Københavns Universitet – og er rigtig godt tilfreds med alting, da Uniavisen møder ham i instituttets gamle bygninger på Blegdamsvej.

»Vi laver nogle dejlige, sociale, ting sammen på studiet. Vi har blandt andet en revy, og folk her er superdejlige at være sammen med,« siger Albert Sneppen, der også har en fritid, der roterer om fysikken.

LÆS OGSÅNiels Bohr skal flytte

Han er dels tutor for de nye årgange af fysikstuderende, og dels underviser han i elektromagnetisme for NBI’s bachelorstuderende på første og andet år.

Stabler foredrag på benene

Og så arrangerer han – i det mindste indtil covid-19 for alvor ramte – forelæsninger for de fysikstuderende på bachelorens første år. Han finder selv frem til de emner, han synes virker spændende, og så inviterer han de forskere, der har skrevet om dem og arbejdet med dem, til at komme og holde foredrag for de studerende.

Forskerne vælger selv den præcise problemstilling, de vil holde foredrag om. Emnerne har været så opbyggelige ting, som hvordan man detekterer sorte hullers kollisioner, hvordan bakterier bevæger sig, hvordan man bygger kvantecomputere og et foredrag om galaksernes udviklingshistorie.

»Idéen med oplæggene har været, at de studerende skulle se så meget som muligt af fysikkens diverse problemer og inspirere dem til selv at begynde at forske,« siger Albert Sneppen.

Studieliv og fritid smelter sammen

Stille og roligt har Niels Bohr Institutet ad den vej smeltet hans fritid sammen med hans studieliv, og instituttet er derfor blevet et specielt sted for ham, siden han begyndte på sin bachelor i 2017.

»Det gode ved at læse her er, at allerede, når man begynder på første semester, kan man være med til at lave forskning på meget højt niveau, hvis man bare har styr på sine ligninger. Her er ikke så hierarkisk, man behøver fx ikke at være ph.d. for at kunne komme til at arbejde sammen med undervisere og forskere,« siger Albert Sneppen, der begyndte på kandidatens første semester dette efterår.

LÆS OGSÅ: De har løst et astronomisk mysterium efter knapt et år på skolebænken

Det sidste halve års tid er det kun blevet endnu bedre for ham, efter han fik en artikel optaget i et fagfællebedømt videnskabeligt tidsskrift, Astrophysical Journal, om universets udvidelse og supernovaer.

»Jeg blev ekstatisk, da jeg fik at vide, at min artikel var blevet optaget. Mine medstuderende har været imponerede og nysgerrige, og de har også spurgt til fysikken i artiklen,« siger han.

Tidsskriftet blev oprettet i 1895, og det er ifølge Albert Sneppen et af de højst profilerede og mest citerede tidsskrifter inden for astrofysik og astronomi.

Fandt et uløst fysikproblem

Han har dog ikke skrevet artiklen alene.

Han mødte sin vejleder, Charles Steinhardt, efter Albert Sneppen havde bedt ham om at komme og holde et foredrag, for han havde læst nogle af Steinhardts videnskabelige artikler. Det virkede spændende, så der var linet op til et godt foredrag.

»Vi faldt i snak bagefter. Fysikken er en uudtømmelig brønd. Der er så mange overraskende problemstillinger, vi slet ikke er kommet i gang med at løse endnu,« siger Albert Sneppen – der endte med at finde et uløst problem, som de kunne kaste sig over sammen, og som førte til, at han som meget ung forsker fik sit navn på en artikel i Astrophysical Journal.

Han var glad for fysik allerede i folkeskolen, men det var ikke nogen selvfølge, at han skulle komme til at interessere sig for netop astrofysik.

»For mig har der altid ligget en eller anden form for indre skønhed i nogle af de astrofysiske fænomener. Alligevel var det nok mest en tilfældighed, at jeg kom til at skrive en videnskabelig artikel lige om supernovaer. Jeg har bare altid igennem hele min studietid ledt efter sjove spørgsmål at finde svar på,« siger han.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

Et af kosmologiens største problemer

Han og vejleder Charles Steinhardt fik første gang idéen til artiklen, mens Albert Sneppen var udvekslingsstudent ved Caltech, California Institute of Technology, i 2019, og han skrev frem og tilbage med sin vejleder.

Før det havde han lært af Charles Steinhardt, hvordan målinger af det tidlige og det sene univers forudser to forskellige hastigheder af universets ekspansion.

»Og det førte til, at mens jeg opholdt mig ved Caltech, talte vi sammen om, hvor nøjagtigt det er muligt at måle, hvor hurtigt universet udvider sig.

Målingerne af det tidlige og det sene univers er uenige om, hvor hurtigt universet udvider sig. At forløse de tidlige og sene målinger er en af de største udfordringer i kosmologien for tiden, og vi blev meget nysgerrige, da vi opdagede nogle spændende, statistiske egenskaber ved det, vi fysikere kalder for rødforskydningen.

Dér var en indgangsvinkel, som ingen havde taget op før, så vi begyndte at modellere observationernes rødforskydning og den usikkerhed, der er forbundet med dem, for at forstå om en hypotese, vi overvejede, kunne være rigtig,« siger Albert Sneppen.

Vi har ikke målt rødforskydningen korrekt

Det lyder kompliceret, og det er det også. Hvis man ønsker at læse mere om det med flere detaljer, har Niels Bohr Institutet udgivet en artikel om emnet på instituttets hjemmeside: ’Måling af universets ekspansion: Forskere understreger vigtigheden af hastighedsmåling’:

Den artikel, som Albert Sneppen har været med til selv at skrive i Astrophysical Journal, er det også muligt at læse i sin helhed. Den hedder noget så avanceret som ’Effects of Supernova Redshift Uncertainties on the Determination of Cosmological Parameters’.

Hvis der skal gøres et forsøg på enkelt at beskrive sagens sammenhæng, så kunne det være, at Albert Sneppen har været med til at finde nogle problemstillinger, der antyder, at vi ikke måler rødforskydningen helt korrekt, når astrofysikerne forsøger at finde et præcist tal for universets nøjagtige udvidelse ved hjælp af lyset fra supernovaer.

Universets ekspansion

Han har, sammen med sine medforfattere Charles Steinhardt og udvekslingsstuderende Bidisha Sen, fundet ud af, at der er en uoverensstemmelse imellem, hvordan galakserne udvider sig i universet i forhold til, hvordan supernovaerne i galakserne indikerer, at universet udvider sig.

»At være bevidst om den uoverensstemmelse betyder, at vi nu kan undersøge universets ekspansion mere præcist, og det åbner op for en teoretisk diskussion af, hvor hurtigt universet egentlig udvider sig, og også hvad det er lavet af,« siger Albert Sneppen.

Han forsker nu videre på andre projekter på fysikstudiet, mens forskere i The Cosmic Dawn Center på Niels Bohr Institutet følger op på artiklens resultater.

At rejse eller ikke at rejse ud for at lave sin ph.d.

Albert Sneppen regner selv med, at han har mindre end to år tilbage på Niels Bohr Institutet, inden han er færdig på kandidaten – og fremtiden med et arbejdsliv som fysiker er begyndt at banke på i hans bevidsthed.

»Jeg ved ikke, om jeg vil sige, det virker egentlig skræmmende, at jeg er 22 år, og som 24-årig skal finde mig et arbejde, men jeg er i hvert fald meget spændt på det,« siger han.

Albert Sneppen tror i dag, at han vil skrive ph.d. bagefter.

Han er i øjeblikket ’ret hooked på astrofysik’, siger han, men på kandidaten holder han af at kunne være ’generalist’ – for at nå at prøve så meget som muligt af.

Om et par år skal han så træffe de helt store beslutninger for sin fremtid:

»En af dem er, om jeg skal tage en ph.d. i USA eller i Danmark. Jeg har ikke besluttet mig endnu, for det er en reel mulighed for mig at tage min ph.d. her på Niels Bohr Institutet,« siger han, der ikke har lagt skjul på, hvor tilfreds han er med at studere i Niels Bohrs gamle bygninger på Blegdamsvej.

Seneste