Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

De har løst et astronomisk mysterium efter knapt et år på skolebænken

Gennembrud — Tre førsteårsstuderende har løst gåden til at detektere voldsomme eksplosioner i fjerne galakser. Nu skylder den ene øl, fordi han står som hovedforfatter på deres internationale gennembrudsartikel.

Christian Kragh Jespersen skylder en kasse øl. Ikke så unormalt mellem studerende, men her er grunden lidt anderledes, end at nogen har kvajet sig til sidste fredagsbar.

Den 21-årige fysikstuderende skylder sine holdkammerater Johann Bock Severin og Jonas Vinther våde varer, fordi han står først på listen af medforfattere bag den banebrydende videnskabelige artikel, de tre mænd har brygget på siden første år på fysikstudiet.

Jeg vil ikke lyve: Jeg havde det lidt vildt over at få en mail adresseret til Dr. Jespersen første gang.

Fysikstuderende Christian Kragh Jespersen

Når forskere fremover skal citere deres artikel fra tidsskriftet The Astrophysical Journal Letters, vil der komme til at stå en lille parentes med ordene Jespersen et al., 2020. Og den skal nok blive citeret. For de tre studerende står nemlig bag et reelt videnskabeligt gennembrud i astronomiens verden.

De har detekteret gammaglimt, kortvarige, voldsomme eksplosioner i fjerne galakser, og endelig påvist, at man kan dele dem op i de to grupper, ligesom forskere har forsøgt siden 1977.

Og fordi Christian Kragh Jespersen står forrest — som corresponding author — får han pludselig mails fra både forskere, tidsskrifter og konspirationstilhængere fra hele verden, selv om han først starter på tredje år af sin bacheloruddannelse til september.

»Jeg vil ikke lyve: Jeg havde det lidt vildt over at få en mail adresseret til Dr. Jespersen første gang,« siger han.

LÆS OGSÅ: Uniavisens portræt af Niels Bohr Institutet fra 2017

30 år gammelt problem

Det hele begyndte på andet semester, da de tre forskningstalenter endte i samme projektgruppe. Én af dem havde fået nys om et tredive års gammelt problem om at kategorisere såkaldte gammaglimt, som ingen rigtig havde kunnet løse.

Forstå det

Johann Bock Severin fortæller, hvad de tre studerende har gjort:

»Jeg har prøvet at tænke over en god metafor, og man kan måske sammenligne det med at forstå ord. Når du siger et ord, kan man enten registrere, om det er et højt ord, eller hvor mange stavelser det har. Tidligere har man kun sorteret på, hvor lange og kraftige gammaglimtene er. Nu kigger vi i stedet på, hvilken form gammaglimtene har (hvordan de varierer i intensitet), hvilket giver mere mening. Det er lidt på samme måde, som at man først forstår ord, når man ved, hvor trykket ligger, og hører hvilke bogstaver, der bliver udtalt.«

Hidtil. For det lykkedes for de tre studerende ved hjælp af en utraditionel metode inden for astronomi: machine learning. Det seneste år har de finpudset arbejdet, som udkom i en videnskabelig artikel kort inden sommerferien. Her viser de, hvordan man klart kan adskille lange og korte gammaglimt, hvis man kigger nærmere på gammaglimtenes form.

Gammaglimt er blandt de mest energirige fænomener i universitet. De varer ikke særlig lang tid, men signalerer en kraftig eksplosion, som ifølge forskere stammer fra supernovaer eller stjerner, der eksploderer.

Udover det, så ved forskerne faktisk ikke så meget om gammaglimt. Og selv om Christian Kragh Jespersen, Johann Bock Severin og Jonas Vinther har brugt lang tid på at sætte sig ind i teorier på området, er de også stadig grønne.

»Det fede ved astronomi er, at du har de der problemer, som ingen rigtig kan løse. Du har bare en masse observationer. Så selv om du ikke ved særligt meget teoretisk om det, er det forholdsvis nemt at gå til, hvis man har interesse for at kigge på statistik og machine learning,« siger Johann Bock Severin.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

Faktisk har ingen af de tre fysikstuderende taget kurser på universitet i astronomi, og derfor griner Johann Bock Severin også, når han siger, at han »stadig ikke rigtigt, hvad gammaglimt er«.

Måske er det også derfor, at Johann Bock Severin lyder lidt beskeden, når han skal vurdere, hvad deres arbejde kommer til at betyde for forskningsverdenen:

»Jeg ved ikke, om det er videnskabeligt gennembrud, som der står nogle steder. Det kan jeg godt lide at tænke, at det er, for så føler man sig ret sej,« siger Johann Bock Severin.

»Nå ja, det gjorde vi også lige«

Det var med en sværm af sommerfugle i maverne, at de tre fysikstuderende sidste år skulle præsentere deres resultater for en forskningsgruppe på Niels Bohr Institutet, der går under navnet The Cosmic Dawn Center (DAWN). Særligt én forsker – som har arbejdet med gammaglimt siden 1977 – var skeptisk over for idéen, siger de tre fysikstuderende:

»Jeg tror, der sad to kandidater og resten var ph.d.’er eller professorer – og så var der os tre førsteårsstuderende, som sagde: Se, hvad vi har lavet. Det er stadig noget af det mest nervepirrende, jeg har oplevet,« siger Johann Bock Severin.

LÆS OGSÅ: ‘HC Ovn’, forårsfestival og PusteRum: Her er din guide til Nørre Campus

Men den skeptiske forsker »tabte kæben« i et øjeblik under oplægget, siger Christian Kragh Jespersen, og så fik piben en anden lyd: Forskningen skulle udgives, og det kunne kun gå for langsomt.

»Man arbejder lidt for de der tredive sekunder, hvor man kan få alle de ældre professorer, som har været her så længe og ved alt om alt, til at sige: Fuck, hvor er det sejt!« siger Christian Kragh Jespersen.

Johann Bock Severin nøjes med at kalde det en »god oplevelse«. For ham betyder responsen fra de medstuderende faktisk mere:

»Det mærkeligste er næsten, at der er kommet en artikel om det på Niels Bohr Institutets hjemmeside. For så går man forbi en storskærm inde på studiet, hvor der pludselig står med stor skrift: Studerende står bag kæmpe gennembrud. Jeg får det altid sådan lidt: Nå ja, det gjorde vi så også,« siger Johann Bock Severin.

Forskerspam og fede spørgsmål

Tilbage til det med ølkassen. For de tre unge mænd har ikke rigtig haft tid til at fejre deres store gennembrud hen over sommeren, så Jonas Vinther og Johann Bock Severin har stadigvæk en kasse øl til gode. Alle tre er nemlig i fuld gang med flere forskningsprojekter, både sammen og hver for sig.

Det involverer en masse kodearbejde, men heldigvis har ingen af dem så meget imod at sidde foran skærmen på en varm augustdag.

Christian Kragh Jespersen har også haft travlt med at besvare e-mails på det sidste — det var en del af pakken med at stå som hovedforfatter til artiklen, som blev udgivet i det højt rangerende tidsskrift inden for astrofysik.

Det kan være mindre tidsskrifter, som prøver at smigre dem til at skrive et indlæg. Eller ren og skær forsker-spam, hvor nogen under falsk navn inviterer dem til at give deres »famous keynote speech« til en biologi-konference. Indimellem gemmer sig så også de »fede spørgsmål« fra teoretikere, der vil bruge deres viden til egen forskning, siger Christian Kragh Jespersen.

Nysgerrigheden fejler ikke noget hos de tre unge fysikstuderende, som har blod på tanden, når det kommer til stort set alt, der inkluderer store datamængder og fysiske fænomener:

»Det meste videnskab handler jo om at prøve sig frem. Man ved sjældent, om det kommer til at virke, før man starter. Ellers havde man jo allerede løst problemet,« siger Christian Kragh Jespersen.

Seneste