Albert Sneppen: »Jeg har ingen superkraft, kun min kreativitet«

Da Albert Sneppen var udvekslingsstudent på Caltech University i Californien, bankede han på samtlige døre til kontorer, hvor der sad en professor, en postdoc eller en ph.d.-studerende.

Det var i efteråret 2019. Han var 21 år og udvekslingsstuderende fra Niels Bohr Institutet (NBI) i fire måneder på sin bachelors femte semester.

»De første gange føltes det ret intimiderende at spørge underviserne, om de lige havde fem minutter til at fortælle mig om deres mest spændende astrofysiske fund,« siger Albert Sneppen.

Men han bankede  alligevel på mindst 50 døre, og han blev inviteret indenfor hver gang, fortæller han. På den måde lærte Albert Sneppen hele forskningsfeltet at kende på Caltech.

Afviser at have superevner

I dag er han 24 år og begyndte for to måneder siden på sin ph.d. på Københavns Universitet.

Hans nysgerrighed og interesse for enhver type spørgsmål, der trænger til at finde et videnskabeligt svar i astrofysikken, har allerede ført til ny viden inden for kosmologien, galaksernes udvikling, de supermassive sorte huller og grundstoffernes oprindelse, når to neutronstjerner støder sammen i en såkaldt kilonovaeksplosion.

Alligevel afviser Albert Sneppen, at det er nogen særlige superevner, der er skyld i hans kometagtig forskerstart, allerede inden han blev færdig som kandidat.

Han holder fast i, at det er hans måde at arbejde kreativt på, der har givet ham fremgang på den danske og internationale forskerscene.

»Alle studerende kan lave forskning,« siger Albert Sneppen, der mener, han har været heldig, har haft nogle gode vejledere og været lidt flittig.

Medieomtale i Danmark, USA og England

Forskningsresultaterne har også allerede gjort ham kendt i medierne. Han er blevet omtalt tre gange i Berlingske for sine forskningsresultater, mens han var studerende i fysik og astrofysik på NBI.

Han er også omtalt i Politiken, på DR, og hele syv gange på TV 2. Uniavisen skrev om ham første gang i november 2020.

I udenlandske medier har han både fået omtale i The Washington Post, The Guardian, The Economist og The Independent for sin forskning i kilonovaer og dannelsen af tungere grundstoffer.

Tænk dybt og længe

På Caltech University var det i begyndelsen en reel udfordring for ham at gå hen til ukendte undervisere, men hans nysgerrighed var med til at udvikle det, han kalder sin vigtigste drivkraft: kreativiteten.

»Jeg tror, den grundlæggende kommer af en rastløshed, og hvis man så også bliver ved med at være nysgerrig, kommer man på et eller andet tidspunkt til at tænke kreativt,« siger Albert Sneppen.

Den proces har han brugt det meste af sin energi på at udvikle i sin tid som studerende – ikke på at sidde og terpe.

»Det handler i stedet om at tage sig tiden til at møde problemer og bruge meget tid på dem, ikke nødvendigvis om at arbejde hårdt og lære formler udenad, men i stedet om at tænke dybt og længe over tingene,« siger Albert sneppen.

Han skønner, at han har talt med et par hundrede forskere i både USA og i Danmark på Københavns Universitet, og han anbefaler andre at gøre det samme.

»På den måde lærer man ret hurtigt, hvordan andre håndterer forskningsmæssige problemstillinger, og man opdager, at mange forskere fx ikke ved, hvad de skal lave i den tid, hvor de mest går og venter på den næste ide,« siger Albert Sneppen og fortsætter:

»Det hele handler simpelthen om at finde gode ting at tænke over og om at lære at finde på gode måder at tænke på dem over. Jeg har udviklet mig en god radar for, hvilke spørgsmål der er spændende, og det er den vigtigste evne for en forsker,« siger Albert Sneppen.

Selv om han anbefaler andre studerende at opsøge forskere uopfordret, har metoden selvfølgelig sin begrænsning:

»Det kan blive lidt svært for forskerne på Københavns Universitet, hvis alle studerende stjæler lige så meget af deres tid som mig.«

Medierne bør ikke ophøje, men inspirere

Når det gælder konsekvensen af at blive kendt, bryder han sig ikke om at blive det, han kalder for ophøjet af medierne.

»Det har frustreret mig nogle gange, at deres historier godt kan virke ophøjende omkring det, jeg har udrettet. Journalister får det ofte til at virke, som om jeg har bedrevet noget unormalt eller exceptionelt, men jeg har ingen vanvittige matematiske evner, og jeg er heller ikke særlig god til at kode computere,« siger Albert Sneppen.

Han ville ønske, at medierne brugte en anden fremgangsmåde, som i stedet kunne inspirere andre studerende.

»Det ville være meget bedre, hvis journalister fremhævede, at enhver med tilstrækkelig nysgerrighed kan lave ret meget forskning. Det gælder måske især inden for et felt som astrofysik, hvor fysikkens love er relativt simple. Dem lærer vi allerede i gymnasiet og på det første år af universitetet, og derfor kan alle begynde at forske relativt tidligt på studiet,« siger Albert Sneppen.

Medierne har dog også fremmet videnskaben på en god måde ifølge Albert Sneppen:

»Fordelene har for mig været at kunne møde og fodre den ret brede nysgerrighed, vi alle deler for universet. Det gælder både blandt forskere, i medierne eller hos den seksårige pige, der smiler fra første række, når jeg giver et populærvidenskabeligt foredrag. Her er medierne, i det mindste for mig, et fantastisk redskab til at nå ud over min vante verden og omgangskreds,« siger Albert Sneppen.