Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Alumnerne

Alex Høgh Andersen: »Jeg er blevet en bedre skuespiller af at have en akademisk baggrund«

Alumnerne — Skuespiller Alex Høgh Andersen lå på et slidt hotelværelse i Irland og så videoer af sine studiekammerater, der festede på Islands Brygge. For ham var det en stor sorg at skulle forlade studiet i film- og medievidenskab og vennerne han havde fået der, selv om han netop havde landet en hovedrolle i successerien Vikings.

Unikaffe! Den første del af det her interview bliver bare ‘Ah, uni-kaffe!’. Det er et love-hate relationship. Men lige nu er der full blown love mellem mig og den her kaffe. Det føles dejligt at sidde her på KUA. Der er fandeme blevet så pænt herude. Men der var også lækkert herude, da jeg som provinsknægt kom hertil for at læse film- og medievidenskab. Jeg havde lige haft et sabbatår som lærervikar og ikke lavet andet end at gå i byen i Slagelse. Så kom jeg hertil, hvor alting ligesom bare sagde: »Du behøver ikke gøre særlig meget, du bliver klogere af at gå her«. Og det var lige præcis det, der skete.

Faktaboks

Født den 20. maj 1994.

Opvokset i Skælskør.

Studerede Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet 2014-2015.

Fik sit gennembrud med rollen som Ivar the Boneless i serien Vikings.

Har efterfølgende medvirket i Ole Bornedals film Skyggen i mit øje og miniserien The Viking – Downfall of a Drug Lord.

Jeg mødte nogle af mine bedste venner her. Det var første gang i mit liv, at jeg i en faglig institution mødte nogen, jeg var totalt ligesindet med. Da jeg hoppede fra folkeskolen til gymnasiet, valgte jeg at studere HHX, fordi jeg var træt af folkeskolen. Og den her kreative klaphat, der ikke kan sidde stille på en stol, og som brugte hver weekend på at kaste jazz-hænder og lave musicals, hvilket jeg gjorde på det tidspunkt, skulle jo ikke sidde og have international økonomi. Men det gik fint, jeg var glad for den tid. Det var bare så fantastisk at komme herud. Jeg kunne sidde og have filmnørde-samtaler som aldrig før. Desuden er det et dejligt udgangspunkt at få venner på: ‘Hej! Du kan også lide Star Wars? Okay, let’s be best friends.’ De fleste var også virkelig intelligente mennesker, meget mere intelligente end mig. Det er altid fedt at være omgivet af mennesker, der er klogere end en selv, for så rykker man sig helt sindssygt.

Det er altid fedt at være omgivet af mennesker, der er klogere end en selv, for så rykker man sig helt sindssygt.

Alex Høgh Andersen

Det var bare nørden i mig, der fik lov til at vælge, hvilket studie jeg skulle starte på. Jeg tænkte, at det måtte være fedt bare at tale om film hele tiden sammen med andre nørder. Jeg er en kæmpe nørd på alle mulige parametre. Jeg tror, at mange fra min rustur kan fortælle, at jeg også er en sportsnørd. Jeg ved ikke, hvorfor jeg fortæller det her, for det er pinligt, men jeg var åbenbart så afslappet på rusturen, at jeg havde taget en amerikansk fodbold med og en amerikansk fodboldtrøje. Da vi kom frem til stedet, tog jeg bare ud og spillede bold med mig selv, og prøvede at få så mange med, som overhovedet muligt. Det lykkedes mig også at få nogle med, men i flere perioder stod jeg bare alene midt ude på en græsplæne og spillede bold med mig selv, mens folk sad indenfor og var sociale.

LÆS OGSÅ: Michael Schøt: »Hvis du har et job, hvor du er tvunget til at være indenfor, når det er godt vejr, har du dummet dig«

Det var virkelig en sorg at skulle forlade studiet. Jeg havde kun gået der i et år, da jeg fik rollen som Ivar i Vikings og skulle flytte til Irland for at optage. Jeg kan huske, at jeg havde en samtale med vores studievejleder, hvor jeg sagde: ‘Hvad gør jeg med orlov? For det kan godt være, at jeg kun er væk i et år. Og så kan jeg godt komme tilbage, ikke?’ Inderst inde vidste jeg jo godt, hvad det indebar at tage afsted. Det var farvel og tak. Jeg endte også med at bo i Irland i tre et halvt år. Det allermest skræmmende var, at jeg kun var 21, og for mig var verden stadig så sort-hvid, at hvis jeg tog til Irland og droppede ud, betød det også, at det var det, jeg satsede på i livet. Så var der ingen vej tilbage. Hvilket jo er totalt forkert. Folk kan nå at ændre kurs i livet en milliard gange. Men på lige det tidspunkt virkede det meget ultimativt. Det var ikke særlig nemt.

Jeg måtte ikke fortælle mine venner, at jeg havde fået rollen i Vikings. Jeg kan huske, at jeg holdt fest uden at fortælle, at det var en farvelfest. Jeg sagde bare, at det var en fødselsdagsfest. Det skulle være en total hemmelighed, også da jeg var derovre og arbejdede. Det er jo egentlig noget fis i en hornlygte. Men når man kun er 21, og der er et stort filmselskab, der siger, at de fjerner dig fra rollelisten, hvis det kommer ud, så tager man det seriøst. Jeg turde ikke engang fortælle det til min lillesøster til at starte med. Men den aften med festen fortalte jeg, at jeg skulle afsted til min ven Mikkel og min anden gode veninde, som jeg også boede med dengang. Og Mikkel begyndte at tude, det var så rørende.

LÆS OGSÅ: En solrig efterårsdag mødte Peter Høgh stor videnskab for første gang. Og følte lykke

Skuespillere er håndværkere. Og det passer vildt godt til nørden i mig.

Alex Høgh Andersen

Der var voldsomme perioder med massiv ensomhed, mens jeg boede i Irland. It comes with the job, desværre. For fanden, hvor jeg savnede studiegangen og menneskene. Og jeg gik glip af at være tutor! Jeg kan særligt huske en aften, hvor jeg lå i sengen på et slidt firestjernet hotel i Dún Laoghaire uden for Dublin. Det eneste jeg havde lavet den dag var at læse replikker og være til træning, hvor jeg nærmest havde brækket mig, fordi vi blev kørt så hårdt. Så lå jeg der og restituerede på sengen og åbnede skide Snapchat, som viste mig, at rustiden var begyndt. Det var fredag, og der var fest på Islands Brygge for alle de nye russer og tutorerne. Det var begyndt at regne, og de havde taget en presenning med, som de havde foldet ud og holdt fest under. De stod og bar presenningen i hvert hjørne, samtidig med, at de dansede. Jeg tænkte bare: ‘EJ, DET MENER I IKKE?!’ Det var en tung, tung omgang FOMO. De sociale medier var forfærdelige, fordi de mindede mig om alt det, jeg gik glip af.

Jeg er absolut blevet en bedre skuespiller af at have en akademisk baggrund. Jeg kan huske, at jeg på universitetet fik Film Art i hånden, den store bassemand af en bog, og pludselig kunne sidde og læse om alle de ting, jeg ikke rigtig havde kunnet sætte ord på før. Jeg blev en ekstra-nørd efter det. Det var, rent teknisk, en sindssyg opvarmning til det jeg skulle over og lave i Irland. Pludselig fik jeg styr på kameraet, klipning, 180-reglen – styr på alle mulige ting. Jeg var skarpere på alt det, end mine medskuespillere på settet. Jeg skulle for eksempel ikke bruge et take på at finde ud af, at vi filmede tæt på. Jeg kunne bare kigge på objektivet på kameraet og se, at det var 50 mm og at jeg stod i en bestemt afstand fra det. Det er der nogen skuespillere, der ikke har noget som helst begreb om. Det gør dem ikke til dårligere skuespillere, men skuespil er mega teknisk. Du skal forstå kamera, lyd og lys først – og så kan man bygge skuespil ovenpå. Skuespillere er håndværkere. Og det passer vildt godt til nørden i mig.

LÆS OGSÅ: Sherin Khankan: »Der er mange stereotyper om muslimer, men jeg har feminismen fra min far«

Seneste