Alternativet: Trivsel, færre karakterer og akademisk frihed skal præge universiteterne

Alternativet vil kæmpe for de studerendes psykiske trivsel. I de senere år er der kommet øget fokus på mental sundhed og trivsel. Stress og mistrivsel er en folkesygdom, der i stigende grad plager os, og flere og flere oplever korte eller længere perioder med depression og angst. Det vidner om, at løsningerne ikke blot ligger hos den enkelte, men også i den måde vi indretter vores samfund på.

Følelsen af stress og pres fylder særligt meget for de studerendes trivsel. Et halvt år inde i uddannelsen føler hver tredje studerende sig meget stresset ifølge en undersøgelse fra EVA. Og det er særligt kvinder og studerende uden social støtte, der føler sig stressede.

Den 27. september landede den længe ventede aftale om den nye psykiatriplan. Som del af forligskredsen er Alternativets mål, at vi skal sætte positive rekorder for børns og unges trivsel – ikke det modsatte, som det sker lige nu. Med psykiatriplanen får vi nu mulighed for det, og det er positivt. Der er endnu ikke meget indhold i planen, men aftalen binder forligskredsen op på, at psykiatrien skal prioriteres.

I Alternativet vil vi særligt prioritere, at vi får øget kvaliteten i den behandling, vi tilbyder de sværest psykisk syge børn og unge. Derudover vil vi prioritere, at de tilbud, vi giver børn og unge, der oplever stress, angst og depression, rammer langt flere.

Derfor har vi universiteter

De videregående uddannelser skal bidrage til at skabe innovative, nysgerrige, aktivt deltagende borgere, som tager medansvar i samfundet. Universiteterne skal skabe grobund for innovation og kritisk analytisk tænkning, og skabe en kritisk offentlighed, som belyser samfundsmæssige valg og udfordrer etablerede antagelser.

I en verden med voldsomme informationsstrømme skaber universiteterne vores fælles vidensgrundlag. Videregående uddannelser skal derfor vedligeholde, videreformidle, genfortolke og udfordre den viden, der allerede er skabt, og samtidig bringe den i spil med al den kreativitet, entreprenante energi og handlekraft, som vi individuelt og i fællesskab kan mønstre.

Forsøg med karakterløse fag

I Alternativet ønsker vi universiteter med høj engagementskultur, med personlig feedback, balance mellem teori og praksis, såvel mellem kundskaber og kreativitet og fokus på den enkeltes trivsel og tryghed. Uddannelsesprocessen skal være båret af engagement, modet til at turde fejle og nysgerrighed.

Derfor vil vi for eksempel kæmpe for forsøg med karakterløse fag. Samtidig skal uddannelserne tilbyde et fundament, som består af kritik, empati, livsoplysning, dannelse og medborgerskab.

Beskyt den akademiske frihed i universitetsloven

Ifølge Academic Freedom Index (2022) er Danmark faldet fra i 2001 at være det nordiske land, som scorede højest på den faktiske akademiske frihed, til i 2021 at indtage en sidsteplads. Det kan vi gøre bedre. Og det er vi også forpligtet til.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) beskytter nemlig akademisk frihed, hvilket både omfatter forsknings- og undervisningsfrihed i snæver forstand, men også akademikeres ret til at udtrykke deres meninger og synspunkter. Og Artikel 13 i EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder er endvidere en udtrykkelig beskyttelse af akademisk frihed.

Men den akademiske frihed kan komme under pres fra politisk side, både i form af pres mod at fokusere forskning på bestemte politiske prioriteter, eller begrænsninger for bestemte teorier eller endda individuelle forskere, som anses  som aktivistiske af visse politikere. Et grelt eksempel fra Justitias analyse er en sag om en internationalt anerkendt forsker, hvis forskningsresultater om lavfrekvent støj fra vindmøller, angiveligt blev forsøgt underkendt og tiet ihjel, en sag der endte med en fyring. I Alternativet mener vi, at der er behov for at sikre den akademiske frihed. Forskning skal nemlig fremtidssikre Danmark som vidensnation.

Ifølge Justitia beskytter den danske universitetslov ikke den akademiske frihed i samme udstrækning, som det er tilfældet i Norge, Sverige og Finland. I Alternativet støtter vi derfor Justitias anbefaling om at universitetsloven ændres, så den akademiske frihed – herunder studerendes og ansattes ytringsfrihed – tildeles udtrykkelig beskyttelse.

Ligestilling i forskningsverdenen

Derudover er ligestilling også en problematik, som fylder i forskningsverden. Manglen på ligestilling skal løses både i uddannelsessystemet og i måden hvorpå vi finansierer forskning. Det er ikke et individuelt, men et strukturelt, og samfundsmæssigt problem. Vi mener, at ligestilling i forskningsverdenen er essentielt både for forskningskvalitet, uddannelsessystemet og de enkelte forskeres mulighed for at få en fod indenfor.

Behold og gentænk de små fag

I Alternativet ønsker vi ikke, at universiteterne skal nedlægge fag. Vi synes, at universiteterne bør beholde flere fag, men at de skal gøres mere rentable ved at have kurser, der går på tværs af fag. På den måde kan vi både sikre, at der er nok studerende på kurserne og samtidig sikre det økonomiske fundament for fagene. Vi ønsker nemlig stadig muligheden for at specialisere sig, ved eksempelvis at have mindre kurser med praktik og lignende, så man har studenterårsværk nok til at det kan løbe rundt økonomisk. Roskilde Universitet er et godt eksempel på et universitet der gør dette, ved eksempelvis at have fælles grundkurser på de naturvidenskabelige fag.

LÆS OGSÅ: Dansk Folkeparti: Det moderne universitets excesser ødelægger samfundskontrakten