Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Campus
Zachary Gerhart-Hines var netop gået i gang med sin forskningskarriere i USA, da han forelskede sig i en dansk kvinde. I dag forsker han i diabetes og fedme på Københavns Universitet og er begejstret over, hvor innovativ Danmark er.
Fra Zachary Gerhart-Hines’ kontor på sjette sal i Mærsktårnet, kan han se ud over det meste af København. Det er en udsigt og en luksus, den amerikanske lektor dagligt sætter pris på. For få år siden var hans kendskab til Danmark begrænset til LEGO, Novo Nordisk og Niels Bohr. Nu er han selv en del af den innovative elite i Danmark og er i fuld gang med at undersøge, om overvægt og diabetes kan kureres ved at modificere fedtvævets stofskifte.
Efter fem år i Danmark er den danske arbejdskultur blevet en naturlig del af hans liv. Men han husker, hvor overrasket han var over, hvor anderledes den var i starten.
Min første reaktion var forundring. Jeg blev overrasket over, at de danske forskere ikke arbejder til langt ud på aftenen og i weekenderne. På eliteuniversiteterne i USA fylder forskningen alt. Man arbejder mange timer alle ugens dage. Det er nødvendigt, hvis du vil gøre dig håb om en karriere. Det bliver forventet af dig. Men det handler også om, at arbejdet bliver hele ens identitet.
Zachary Gerhart-Hines
/ 37 år
/ Bor i Valby med sin danske kone og deres søn på fem år
/ Født og opvokset i USA
/ Ph.d. i biokemi og molekylær biologi fra Johns Hopkins School of Medicine, USA
/ Lektor ved Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Københavns Universitet
I dag har jeg en mere positiv opfattelse af den danske arbejdsmentalitet. Det kan godt være, at danske forskere arbejder mindre end mine kollegaer i USA. Til gengæld er de meget effektive. Men det gælder ikke kun danskere. Det gælder også udlændinge, der arbejder her. Selv om man som udenlandsk forsker er vant til en anden arbejdskultur, bliver man hurtigt en del af den danske arbejdskultur. Her forventer ingen, at du er i laboratoriet fra tidlig morgen til sen aften. Til gengæld arbejder du koncentreret og effektivt i de timer, hvor du er der.
Min opfattelse er, at familien og fritiden betyder lige så meget for danskernes identitet som arbejdet. Derfor prioriterer de fleste danske forskere også anderledes end i USA, hvor arbejdet har første prioritet. Det interessante er, at dansk forskning alligevel er meget konkurrencedygtig, samtidig med at danske forskere virker langt mindre stressede.
På eliteuniversiteterne i USA arbejder du så hårdt, at der er en stor risiko for, at du brænder ud. Når arbejdet betyder alt for din identitet, putter du et enormt pres på dig selv, som ikke altid er sundt i længden. Nu hvor jeg er kommet på afstand af det, har jeg indset, hvor vigtigt det er at tage en lang ferie en gang imellem.
Jeg mødte min danske hustru, da jeg var halvvejs gennem min postdoc på University of Pennsylvania. Inden da havde jeg aldrig overvejet at forlade USA til fordel for en karriere i et andet land. Tanken var bare aldrig faldet mig ind. Nu hvor jeg har været på CBMR (Center for Basic Metabolic Research, red.) ved Københavns Universitet i fem år, er jeg utrolig taknemlig for, at jeg er, hvor jeg er i dag. Det har givet mig nogle fantastiske forskningsmuligheder tidligere i min karriere, som ikke havde været mulige i USA.
Danmark er et meget innovativt land. Hvis man som forsker har gode ideer, er der en masse fondsmidler, du kan søge til at udvikle din ide og føre den ud i livet. Det kan godt være, at der totalt set er flere penge til i innovation i USA, men i forhold til dets størrelse ligger Danmark højt på verdensranglisten, når det gælder innovation.
Mange af mine amerikanske venner og kolleger er imponerede over, hvor gode muligheder der er for at lave eliteforskning i Danmark. Jeg føler mig utrolig privilegeret. Hvis jeg i sin tid havde vidst mere om de gode muligheder for at lave verdensklasseforskning i Danmark, vil jeg ikke udelukke, at jeg var kommet herover, selv hvis jeg ikke havde en dansk kone.
Nyt perspektiv
På Københavns Universitet besætter udlændinge mere end hver tredje forsker- og underviserjob. I denne serie kan du møde nogle af dem og læse, hvad de tænker om at arbejde på Københavns Universitet: Hvordan er arbejdskulturen her i forhold til de lande, de kommer fra? Hvad har overrasket dem mest? Og hvordan vil de beskrive deres danske kollegaer?
Jeg oplever Danmark som et meget gæstfrit land, men det tager lidt tid at komme ind på livet af danskere. I USA kan man sætte sig på en bænk eller gå ind på en bar og snakke med en fremmed, og lørdagen efter spiller man fodbold med vedkommende. Sådan oplever jeg ikke, at det er her. Til gengæld er venskaberne dybere her. Selv om jeg har flere venner i USA, vil jeg tro, at jeg har lige så mange nære venner her, som jeg har i USA.
Den største udfordring er sproget. Hvis man som udlænding ønsker at blive integreret i Danmark, er sproget vigtigt. Derfor vil jeg også gerne blive bedre til at tale dansk. Her på universitetet er det ikke det store problem, men det generer mig alligevel, at alle er tvunget til at snakke engelsk, hvis jeg sidder i et møde og er den eneste udlænding.