Amerikanske Christian Pedersen vil bare gerne studere i Danmark: »Jeg havde virkelig ikke regnet med, at det ville blive sådan noget rod«

For nylig beskrev Uniavisen, hvordan en kinesisk studerende var blevet sendt tilbage til Kina, da hun ikke havde nået at forny sin opholdstilladelse i tide.

Historien om Bigzhi Zhus hjemsendelse er også historien om et system, der møder udenlandske studerende med ubøjelige regler og deadlines, der ikke er til forhandling. Og hun er ikke den eneste, der har stiftet bekendtskab med det bureaukratiske system.

Det har også Christian Pedersen, der studerer musikvidenskab på Københavns Universitet.

»Jeg har oplevet noget lignende,« skrev han til Uniavisen efter at have læst artiklen om Bingzhi Zhu.

LÆS OGSÅ: Studerende på Københavns Universitet havnede i Ellebæk, og er nu sendt tilbage til Kina.

På fjerde år bøvler den dansk-amerikanske studerende med at få studievisum i Danmark. Det har betydet, at han har måttet afbryde en uddannelse og starte forfra på en anden, store summer i studieafgifter og en følelse, fortæller han, af stress og uvished om fremtiden.

»Min plan var at tage min uddannelse her og etablere et liv her i Danmark. Men jeg havde virkelig ikke regnet med, at det ville blive sådan noget rod,« siger han.

Tilbage til Danmark

Christian Pedersens far er dansk, og hans mor er amerikansk. Da han var fire år gammel, flyttede familien til USA, men som 18-årig besluttede han sig for at vende tilbage til sit fødeland og gå på højskole et år.

Højskolelivet gav ham lyst til at studere videre på Københavns Universitet.

Efter at have brugt et år på at læse et par naturvidenskabelige fag op i USA, søgte han ind på den bacheloruddannelse i naturressourcer, han havde udset sig. Og han kom ind.

Hans far har ikke dansk statsborgerskab, så selv om Christian Pedersen er født i Danmark, skal han søge visum ligesom alle andre udenlandske studerende, der kommer hertil. Når man søger ophold i Danmark for at studere, skal man betale et gebyr og starte ansøgningsprocessen. Siden skal universitetet udfylde en del af ansøgningen.

Men noget gik galt i Christian Pedersens dialog med universitetet. Han fortæller, at han henvender sig til studievejledningen kort efter, han har fået besked om, at han er kommet ind. Først i oktober får han at vide, at det er ham, der skal tage første skridt i ansøgningsprocessen, så universitetet efterfølgende kan udfylde deres del af ansøgningen, fortæller han. Han oprettede ansøgningen og tænkte så, at alt var i orden.

»Jeg var så glad, fordi det så ud til at lykkes. Jeg skrev til Københavns Universitet for at minde dem om, at de skulle starte processen med at med at søge opholdstilladelse for mig, og så glædede jeg mig ellers bare til at komme i gang med studiet,« siger han.

For dansk

Til forskel fra kinesiske Bingzhi Zhu har Christian Pedersen et danskklingende navn. Man kan ikke høre på hans danske, at han er vokset op uden for landets grænser, og hans udseende stikker heller ikke ud.

Men det har ikke været til hans fordel. Tværtimod, siger han.

Få dage efter Christian Pedersen er mødt op til sin første undervisning, får han en mail fra Uddannelsesservice på Københavns Universitet.

I mailen, som Uniavisen har set, beklager Uddannelsesservice, at de ikke har informeret ham om, at han skal betale studieafgift for sin undervisning. »Der er desværre sket det, at vi har registreret i vores system, at du er dansk,« står der i mailen.

Jeg falder ikke i nogen kategori.

Christian Pedersen, studerende

Ifølge Christian Pedersen får han senere at vide i telefonen, at fejlen er sket, fordi hans navn er et typisk dansk navn, og at det er derfor, han er havnet i den forkerte digitale bunke i systemet. Det er også derfor, universitetet ikke har rykket på deres del af hans ansøgning, fremgår det af en mail, som Uniavisen har set.

»Jeg falder ikke i nogen kategori, og hver gang jeg snakker med en myndighed, så undrer folk sig bare mega meget over, hvorfor jeg ikke har statsborgerskab. Du er da dansker, hvad laver du her? Spørger de, når jeg går ind på Udlændingestyrelsens Borgerservice. Ja, det gad jeg da også godt vide,« siger han med et grin.

Det er på det her tidspunkt, at Christian Pedersen begynder at få lidt svedige håndflader. Han får sat en ansøgning i gang, men det er for sent.

»Mit turistvisum var allerede udløbet. Jeg var inde ved SIRI (Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Det er den, der tager sig af opholdstilladelser, red.) for at få lavet min biometri. Jeg troede, at alt var i orden, men pludselig forsvandt ham, der betjente mig i en halv time og talte med en sagsbehandler. Da han kom tilbage, fortalte han, at jeg faktisk var i Danmark ulovligt og skulle rejse ud. Det anede jeg ikke,« siger han.

Afvisning på afvisning

Imens Christian Pedersens medstuderende gør første blok på bacheloruddannelsen færdig, bliver han nødt til at rejse tilbage til USA.

»Jeg var ved at gå til eksamen og havde købt alle mine bøger og betalt for første semester på det tidspunkt,« siger han.

Den første ansøgning om ophold i Danmark bliver afvist, fordi han havde indledt ansøgningsprocessen, mens han uden at vide det, opholdt sig ulovligt i Danmark, da han søgte. Så han prøver at sende endnu en ansøgning fra forældrenes hjem i USA. Den bliver også afvist.

Afvisningen bliver begrundet med, at myndighederne formoder, at Christian Pedersen ikke har intentioner om at studere i Danmark. Efter sit højskoleophold arbejdede han nemlig få timer for en velgørenhedsorganisation, inden han opdagede, at han ikke måtte arbejde med sit studievisum. Han tror også, siger han, at det havde en betydning, at den første ansøgning blev afvist, fordi processen blev sat i gang for sent.

»Hvis den første var gået igennem, havde de nok ikke undersøgt det nærmere ved min anden ansøgning. Det hele var nok gået lidt lettere. Bare det faktum, at jeg har fået afslag, fordi jeg var i landet ulovligt uden at vide det, det er jo en faktor der indgår i, om jeg kan få ophold eller ej,« siger han.

Situationen blev så rodet og stressende, at jeg blev nødt til at droppe studiet.

Christian Pedersen

Christian Pedersen dropper til sidst ud af studiet på sin bachelor i naturressourcer.

»Situationen blev så rodet og stressende, at jeg blev nødt til at droppe studiet. Jeg havde allerede betalt 50.000 kroner for det første semester,« siger han. »Men jeg var gået glip af så meget på studiet, og det så ikke ud til, at jeg ville få en ny opholdstilladelse, så der var ikke andet at gøre.«

»Virkelig udmattende«

Christian Pedersen beslutter sig i foråret 2020 for at prøve igen. Han er fast besluttet på at studere i Danmark, så han søger ind på Københavns Universitet endnu engang. Denne gang på bacheloruddannelsen i musikvidenskab.

Han får til sin egen overraskelse en midlertidig opholdstilladelse på grund af sin danske afstamning og tætte tilknytning til landet. Ifølge Christian Pedersen får han først at vide, at han ikke er kommet ind på studiet. Men så bliver han ringet op, fortæller han, og får at vide, at der er sket en fejl, og at han er kommet ind.

Men midt i glæden over at have fået endnu en chance, opstår der igen bøvl. Christian Pedersen spørger, om han skal betale studieafgift, og får at vide, at det behøver han ikke med den form for opholdstilladelse, han har.

»Så sparede jeg jo 300.000 kroner, så det var fedt nok. Men et par måneder efter jeg var startet, fik jeg en mail om, at det var en fejl, og at jeg skulle betale 47.000 kroner inden tre uger. Ellers ville jeg blive udmeldt af studiet. Det var godt nok nederen. Jeg har ikke lige 47.000, og det har mine forældre heller ikke, så vi blev nødt til at optage et lån,« siger han. Også denne e-mail har Uniavisen set.

Christian Pedersens midlertidige opholdstilladelse udløber i efteråret. Så må han ud i endnu en ansøgningsproces.

»Det er virkelig udmattende at være i tvivl om, om man kan få lov til at blive.«

Ikke en parasit

I retrospekt er der da ting, Christian Pedersen kunne have gjort anderledes, siger han. Han kunne for eksempel have undersøgt grundigere, om han måtte arbejde efter sit højskoleophold.

»Det var dumt, at jeg arbejdede. Men jeg var bare 19 år gammel og i et nyt land. Og så er reglerne bare virkelig komplicerede. Jeg har bedt om hjælp så mange gange, men hver gang jeg ringer til en eller anden form for myndighed, siger de noget forskelligt.«

Han siger, at han ikke kan se, at reglerne skulle være lavet for at ramme ham.

»Jeg er her for at uddanne mig og på sigt bidrage til det danske samfund. Jeg har betalt enormt mange penge for studierne, og jeg får ikke SU. Så jeg kan ikke være en parasit på samfundet,« siger han.

»Jeg synes, jeg burde have ret til at færdiggøre min uddannelse i det mindste. Det er da også kun i Danmarks interesse. Det offentlige Danmark tror alligevel i forvejen, at jeg er dansker.«