Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Ansatte: Der skal fyringer til, hvis folk skal tage sexismen alvorligt

Sexisme — Der skal mere end lokale handleplaner og gamle retningslinjer til, hvis vi skal have bugt med sexisme på Københavns Universitet. Sådan lyder det fra tre af dem, der skrev under på et opråb.

I begyndelsen af oktober skrev over 700 mennesker fra det danske universitetsmiljø under på, at der findes sexisme i dansk akademia. Mange af dem er ansat på Københavns Universitet. Underskrifterne blev ledsaget af beretninger om forfordeling af kvinder, seksuelle krænkelser og sexistiske kommentarer.

To måneder senere er det ikke umiddelbart til at se de tydelige konsekvenser.

Da opråbet kom, var universitetet allerede i gang med at indføre en række nye retningslinjer, som blev vedtaget i 2019, efter en lang diskussion om krænkelser.

LÆS OGSÅ: Rektor: Pilen peger ikke kun på ledelsen, men på os alle

I stedet for at håndtere den nyeste debat med nye tiltag, fortsætter ledelsen med implementeringen af de allerede vedtagne retningslinjer.

»I stedet for at gøre en helt masse nyt, så fortsætter vi det, vi har aftalt og tager bestik af, om det er tilstrækkeligt. Hvis vi så hører eller registrerer, at der stadig er problemer, skal vi gøre noget ved det,« siger rektor Henrik C. Wegener i en video på universitets intranet.

Men det er ikke nok at vente og se, hvis man skal have bugt med sexismen på universiteterne. Der skal mere drastisk handling til. Der skal fyringer til. Sådan lyder det fra flere af de KU-ansatte, der har skrevet under på opråbet. Uniavisen har talt med tre af dem.

De ældre er ikke woke

Kristoffer Vitting-Seerup er postdoc på Biologisk Institut, og han skrev i oktober under på underskriftsindsamlingen.

»Sexisme handler groft sagt om diskrimination på baggrund af køn, og det har jeg været vidne til en del gange. Derfor skrev jeg under,« siger han.

Kransekagefigurerne i den her kultur bliver nødt til at blive smidt ud på røv og albuer.

Kristoffer Vitting-Seerup, postdoc.

For ham at se, er den største grund til, at der findes sexisme nogle steder på universitetet, de usikre og korte ansættelser af forskere. Han oplever, at det især er den ældste del af dem, der er ansat i magtfulde stillinger, der har sværest ved at se problemet i den nuværende kultur.

»På et tidspunkt havde jeg lavet et stykke dataanalysearbejde, som jeg fremlagde til et uformelt fredagsarrangement. Tallene viste diskrimination i, hvor ofte mænd og kvinder publicerer artikler i tidsskrifter.«

»Bagefter var der mange af de ældre professorer, der kom op til mig og sagde, at det ikke var sandt. Der må være en anden forklaring, underforstået, at det må være fordi kvinder er dummere.«

»Jo ældre, des mindre woke har de tendens til at være,« siger Kristoffer Vitting-Seerup om de ansatte, han omgås på universitetet. Han siger, han er skuffet over de retningslinjer, som Københavns Universitet er i gang med at udrulle.

Vage retningslinjer

Retningslinjerne handler blandt andet om, at de enkelte institutter skal skrive handleplaner for, hvordan de vil komme sexisme og seksuelle krænkelser til livs.

»De er enormt vage, og dermed enormt svære at føre ud i livet. Specielt når nu mange af dem, der skal implementere retningslinjerne, også er dem, der ikke synes, at sexisme er et problem. Mit indtryk er at de mere er skrevet for at beskytte dem, der har magt i situationen end for at beskytte dem der ingen magt har,« siger Kristoffer Vitting-Seerup.

Der skal skrappere midler i brug for at rydde op, siger han.

»Der er nødt til at være sager, hvor folk fyres for at andre begynder at tage det seriøst. Kransekagefigurerne i den her kultur bliver nødt til at blive smidt ud på røv og albuer, hvis vi skal have gang i den her kulturændring.«

Både mænd og kvinder

En af de kvinder, der har skrevet under på underskriftsindsamlingen, har ikke lyst til at stille sig frem med navn. Hun er bange for, at det kan skade hendes chancer for at blive ansat, når hendes nuværende postdoc-stilling udløber.

Der synes at være nogle kvindelige fastansatte, der har besluttet sig for at de yngre generationer bør udsættes for de samme strabadser, de selv har oplevet.

Anonym ansat på KU.

Hun fortæller, at hun selv har oplevet at blive klappet i numsen af en professor, at få kommenteret sit udseende med en seksuel undertone og at blive bedt om at arbejde hårdt, for »ellers stod der en mand klar til at tage hendes arbejde.«

Hun oplever, som Kristoffer Vitting-Seerup, at sexisme oftere er et træk hos den ældre generation af de ansatte: kvinder såvel som mænd.

»Jeg har oplevet uhyrlig opførsel fra særligt mandlige fastansatte, men jeg har også oplevet alt for mange kvinder i højtstående positioner se til, grine med, belønne adfærden, og selv gentage nedladende sexistisk adfærd og seksuelle krænkelser over for yngre kvinder og mænd,« skriver hun i et indlæg til Uniavisen.

Støtten kommer fra yngre kolleger

Hun har oplevet at få støtte fra både yngre mænd og kvinder i de situationer, siger hun. Mange af de kvinder, der er kommet med sexistiske kommentarer, er kvinder, hun ellers respekterer og arbejder godt sammen med.

»Blandt mine kvindelige kolleger har vi analyseret os frem til, at der synes at være nogle kvindelige fastansatte, der har besluttet sig for at de yngre generationer bør udsættes for de samme strabadser, de selv har oplevet. At vi bare må ’mande os op’, eller blive mere ’tykhudede’. Derfor reproducerer de den sexistiske kultur, som de selv har kæmpet sig igennem,« skriver hun.

LÆS OGSÅ: 750 har skrevet under, men initiativtagerne er mest overraskede over alle dem, der ikke turde

Hun bebrejder ikke disse kvinder noget, men mener, at det er vigtigt også at tale om, at både mænd og kvinder er en del af problemet.

»Vi er nødt til at tale om sexisme på universiteterne på en måde, der også indbefatter denne side af problemet. Blandt mine yngre mandlige kolleger har mange været direkte allierede ved at bekræfte mine oplevelser og hjælpe mig med at finde ud af hvad jeg kan gøre.«

Ikke folkedomstolen

Også Haakon Andreas Ikonomou skrev under på underskriftsindsamlingen. Han er lektor på Saxo-instituttet, og siger, han har overværet sexisme på universitetet. Han tøvede ikke længe, før han skrev under.

»Det er et emne, som er vigtigt at give opmærksomhed. Især vil jeg gerne bidrage til at gøre det i flok og på en måde, hvor formålet ikke er at hænge nogen specifik person ud, men i stedet snakke om det systemiske og løfte en generel debat om, hvad der er et gennemgående problem,« siger han.

Kvinder bliver kønsliggjort i højere grad end mænd, tror jeg.

Haakon Andreas Ikonomou, lektor.

»Jeg vil gerne være med til at skabe et rum for at få ryddet op i nogle af de strukturer, som er svære at rydde op i alene.«

Haakon Andreas Ikonomou fremhæver en tradition, der kan katalysere sexisme og seksuelle krænkelser i det akademiske miljø: Nemlig,at der er mange arrangementer, hvor det sociale og det faglige smelter sammen, og hvor alkohol er involveret. Her bliver roller og grænser uklare, og mange vigtige beslutninger om karrierer og forskningsmidler træffes i sådanne situationer, er hans erfaring.

Desuden har han været vidne til en patriarkalsk kultur, siger han.

»Kvinder bliver kønsliggjort i højere grad end mænd, tror jeg. De bliver påtalt for fysik og påklædning, frosset ude af faglige diskussioner og irettesat for at være højlydte eller skingre,« siger han. Lige som sine to kolleger siger han, at der skal mere til end workshops og lokale dialoger, hvis vi skal sexismen til livs.

»Vi skal ikke have sager til afgørelse i folkedomstolen, men noget skal alligevel smadres, for at ting kan ændre sig.«

Annonce
Annonce

Seneste