Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

750 har skrevet under, men initiativtagerne er mest overraskede over alle dem, der ikke turde

Sexisme — Folkene bag underskriftindsamling mod sexisme på universiteterne siger, at flere ikke har turdet skrive under af frygt for at miste deres job.

Over 750.

Så mange ansatte på landets universiteter har i løbet af de seneste fem dage skrevet under på, at de har oplevet sexisme på deres arbejdsplads. De har valgt at dele konkrete oplevelser anonymt.

Det er en initiativgruppe bestående af 16 kvindelige ansatte på Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, RUC, CBS, og Aalborg Universitet, der har indsamlet de mange underskrifter og hændelsesbeskrivelser.

Det er både mænd og kvinder, der har oplevet sexisme, og det er både mænd og kvinder, der har begået sexisme i de beretninger, som initiativgruppen har modtaget.

Det siger Sara Louise Muhr, som er professor på CBS. Det er hende, der har stået for at gennemgå de mange henvendelser, gruppen har fået.

»Umiddelbart kan vi se en klar overvægt af historier, der involverer en mandlig senior og en yngre kvinde, men der er også historier om ting, der er begået mod mænd og homoseksuelle.«

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

De beretninger, initiativgruppen har modtaget på mail spænder vidt. Der bliver berettet om både sexistisk tale, diskrimination, overgreb og sågar voldtægt. Her er et lille udsnit:

»Til en julefrokost på mit institut kom en ældre mandlig kollega op til mig bagfra og hviskede mig i øret, at han havde fiflet med bordplanen, så han sad lige perfekt nok til at kunne kigge på mine bryster.«

»Professor til ph.d.-studerende: ‘nyd nu dit lange hår, for hvis du skal tages seriøst senere som kvinde og professor, må du klippe det.’«

»Da jeg blev ansat som adjunkt, fik jeg følgende spørgsmål fra en mandlig kollega: ‘hvordan har du det med kun at være ansat, fordi du er kvinde og lidt lækker at se på?’«

Dagbladet Politiken har efter aftale med initiativtagerne torsdag aften bragt 25 anonymiserede vidnesbyrd fra forskere, som initiativtagerne har modtaget.

Studerende har også efterspurgt en samtale om sexisme

Det er første gang, at så mange giver udtryk for, at der findes en usund kultur for sexisme i akademia, men det er ikke en nyhed, at der forekommer sexisme og sexchikane på de danske uddannelsesinstitutioner.

I 2019 viste en undersøgelse, at 86 ansatte i året forinden havde oplevet uønsket seksuel opmærksomhed på Københavns Universitet.

LÆS OGSÅ: 86 ansatte på Københavns Universitet har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed det seneste år

Tidligere i år vandt en studerende på Det Juridiske Fakultet en sexchikanesag over Københavns Universitet, og senest har Studenterrådet på KU foreslået at nedsætte en arbejdskomite, hvor studerende og undervisere kan finde »klare og konkrete formuleringer om, hvad der er grænseoverskridende,« som studerende og medlem af Studenterrådets ledelse Anna Nørgaard Sørensen har udtrykt det.

LÆS OGSÅ: Studerende vil lave retningslinjer for at undgå grænseoverskridende adfærd

Og efter den første bølge af #MeToo i 2017-18, vedtog ledelse og medarbejderrepræsentanter på Københavns Universitet et sæt regler, der blandt andet skulle sikre rettighederne for folk, der oplevede seksuelle krænkelser. Efterfølgende kom debatten om KU dog ikke til at handle om sexisme og håndteringen af den, men om retssikkerhed for ansatte, og om reglerne kunne skade den akademiske frihed.

LÆS OGSÅ: Chikane og sexisme på KU: Kun få søger hjælp

Det er et arbejdsmiljøproblem

Den aktuelle underskriftsindsamling har rettet sig mod ansatte, men initiativgruppen har modtaget en støtteerklæring fra Danske Studerendes Fællesråd.

Hanne Andersen, der er initiativtager og desuden institutleder på Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet, siger, at hun genkender billedet af en problematisk kultur. Det er derfor, hun sluttede sig til initiativgruppen.

»Som jeg ser det, så har vi et arbejdsmiljøproblem, som vi ikke har taget tiltrækkeligt alvorligt. Både på ledelsesniveau, hvor vi måske har skubbet lidt for mange problemer til side og på medarbejderniveau, hvor der nogen steder har fået lov at udvikle sig en uheldig kultur, hvor der er nogen, der taler nedsættende til og om andre. Mobning, kalder man det også,« siger hun.

Sara Louise Muhr siger, at hun ikke er overrasket over at have modtaget så mange vidnesbyrd. Hun er derimod overrasket over alle de tilsagn, hun har fået fra ansatte, der ikke har turdet tilslutte sig erklæringen og skrive under.

LÆS OGSÅ: Hun vandt sexchikanesag mod Københavns Universitet

»Allerede da vi startede med at planlægge og tale om det her, var der mange, der ikke turde være med i gruppen af initiativtagere. Mange var simpelthen bange for at miste deres job,« siger hun og fortæller, at der af samme grund hverken er  ph.d.-studerende, postdocer eller adjunkter blandt de 17 initiativtagere. Deres positioner er simpelthen for sårbare.

Tør ikke skrive under

Samme frygt har initiativgruppen hørt fra andre ansatte, der har oplevet sexchikane på et af universiteterne.

»Jeg kan ikke tælle på mine to hænder og to fødder hvor mange, der har skrevet, at de gerne ville komme med eksempler, men simpelthen ikke tør, fordi de er bange for, det bliver genkendt. Når jeg skriver tilbage, at det forstår jeg godt, så har flere svaret, at de sidder foran skærmen og græder af lettelse over ikke at være alene med deres oplevelser. Men de tør bare ikke. Det siger noget om, at problematikken rækker meget længere ud, end dem der har skrevet under,« siger Sara Louise Muhr.

Initiativet har også mødt regulær modstand, fortæller hun. Fra dem, der måske føler, at de har noget i klemme.

Der har været en modstand fra nogle, der siger, at vi ikke skal gøre det her.

Sara Louise Muhr, professor

»Der har været en modstand fra nogle, der siger, at vi ikke skal gøre det her. Det viser jo, at der er nogen, der rent faktisk er lidt bange for at det her kommer ud. Modstanden siger os jo bare, at vi har ramt rigtigt.«

Sara Louise Muhr ønsker ikke at uddybe modstandens karakter, men hun formoder, at det er de mange prekære og midlertidige ansættelser på universiteterne, der gør, at nogle ikke tør tilslutte sig initiativet. Der er job, projekter og stipendier på spil, og ikke kun på det universitet, man er tilknyttet, men i hele den akademiske verden.

»Den akademiske verden i Danmark er mikrolille, så hvis man bliver dømt ude det ene sted, går man ikke bare lige hen og får et job på et andet universitet,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Leder: Slut med at være tilskuer

Geniets lange line

Både underskrifter og beretninger vil blive sorteret, kategoriseret og gjort offentligt tilgængelige i en rapport, som initiativgruppen vil udgive.

Håbet er, at ledelserne på landets universiteter vil lade sig inspirere til at ændre kulturen, siger Sara Louise Muhr.

»Vores formål er ikke at skabe ballade, men at skabe et fundament for, at vi kan foretage ordentlige analyser af de processer, strukturer, og værktøjer, vi mangler for at få gang i kulturændringen.«

LÆS OGSÅ: Rektor: Pilen peger ikke kun på ledelsen, men på os alle

Som en del af ledelsen på sit institut, tager Hanne Andersen opgaven meget alvorligt, siger hun. Hun vil være med til at skabe en mindre konfliktsky ledelseskultur, som skal turde blande sig i situationerne, selv om det kan føles akavet.

»Vi skal være bedre til at komme over vores pinlige berørthed. Til at sige ‘det her er ikke okay’, og hjælpe alle med at komme videre,« siger hun.

Der er en tilbøjelighed til, at hvis folk er brillante, så får de lang line.

Hanne Andersen, institutleder

For at komme sexisme til livs, peger Hanne Andersen også på den dyrkning af geniet, som implicit ligger i forskning. Det handler om at have de bedste forskere, og det kan betyde, at ledelsen går på kompromis med andre ting.

»Der er en tilbøjelighed til, at hvis folk er brillante, så får de lang line. I mit arbejdsliv har jeg også været vidne til, at man fra forskellige ledelsers side har udtrykt noget i retning af, at ‘ham her er vores bedste håb for en stor pris, men vi må lige lede de kvindelige studerende over til en anden vejleder, når de skal skrive speciale’.«

»Men selv et geni skal ikke have lov at ødelægge arbejdspladsen for de andre,« siger hun.

Selv om initiativgruppen nu har optalt og opgjort underskrifterne, er det ikke for sent at tilslutte sig med en underskrift og/eller et vidnesbyrd, hvis man har oplevet eller været vidne til sexisme på landets universiteter, siger Sara Louise Muhr.

»Vi er klar til at bruge hele efterårsferie på at samle ind, hvis der sidder nogen derude, der stadig gerne vil tilslutte sig.«

Seneste